Fabelagtige, fantastiske &
finurlige fortællinger om Københavns historie
Byvandringer med bid og humor
...Byvandring for børn ... Byvandringer for børn ...
Byvandring for børn .. Byvandringer for børn ...
Byvandringer og foredrag
for børn
En blanding af
historiske fakta, sjove fortællinger og
fantasi
Skoler, institutioner m.m. se også her:
Skoler
Nedenunder kan I læse om:
1. Byvandringer og priser
2. Byvandringer for børn
3. Foredrag (og
forfatterbesøg) for børn
4. Mine børnebøger
|

Har du
mødt Anders And i København?
Familiebyvandringer
Se de forskellige
detektivbyvandringer
OG
Tilmeld jer her eller under datoerne i
min
Kalender
Tilmelding under links
eller
bookes hos:
hanne@tyra.dk |
Byvandringer
for børn
Sammen
med voksne
Kom og leg
Detektiv
i København
Vi finder
Løvehoveder, kanonkugler,
sjove skilte og meget mere
på byens huse

Kys frøen!
Måske er den en prins |

Foto:
Lykke Ingeborg
Mitchell 2010
Aldersgruppe:
fra 8
år og op til 150 år.
Ja, ja, ja. Tag din
tipoldemor og tiptipoldefar med.
Ingen er for gamle til at høre
historier fra "de gode, gamle dage," hvor rotter så store som geder
dansede rundt om fødderne på en, når man sad på de iskolde lokummer i de
mørke og ildelugtende baggårde.
Olderkvinde i Københavns Byvandrerlaug
etabl. 2014 for seriøst faglige og professionelle fortællere.
|
Pris for en
Børnebyvandring
på ca. 1 time:
3.000 kr.
Hertil skal lægges
prisen for et bilag på op til 4 printede
sider, og entreer til museer o.l.
Pris for ikke-børne-byvandringer på ca. 1½
time:
3.600 kr.
Find dem her:
Byvandringer
Ønskes en byvandring, som ikke er
nævnt på min hjemmeside, aftales prisen, da den skal laves fra helt ny af.
|
 
De to fjollede og skavede gamle løver på Gammeltorv
Rønnebæk skolen ved Næstved:
I maj 2013 var en 4. og en 5. klasse
på tur i Ruinerne under Christiansborg Slot.
De havde arbejde med historie og fantasy, og
ekskursionen var afslutningen på det hele.
I forløbet havde læst min børnebog:
Øgledronningens forbandelse.
Læs her, hvad de skriver om turen:
www.roennebaekskole.skoleintra.dk/
Infoweb/Forsideavis/visnyhed.asp?AvisID
=29&ID=406
|
Pris for et børneforedrag:
1
time: 4.000 kr.
1½ time: 5.00 kr.
Plus transport, hvis det er
udenfor København
Pris for foredrag for voksne:
find prisen her:
Priser
Ønskes et
foredrag, som ikke er
nævnt på min hjemmeside, aftales prisen, da det skal laves fra helt ny af.
Forfatterforedrag
Søg støtte til forfatterforedrag i skoler
hos Statens Kunstfond.
Læs mere her:
Skoler
Hvor du / I kan se, hvilke foredrag, der kan
søges til |
Byvandringer for børn
Bistre bisper på Absalons borg
og prinsessen i Blåtårn
|
 |
Vi går gennem
ruinerne under Christiansborgs Slot og ser resterne af Absalons borg med
Bagertårnet og fængslet Blåtårn fra Københavns Slot.
Størstedelen af ruinerne stammer fra Absalons borg, der eksisterede fra
ca. 1167 til 1369, hvor det blev revet ned sten for sten af en flok lybske
stenhuggere. Årsagen var, at kong Valdemar Atterdag var blevet uvenner med
Hanseaterne.
Vi hører om
hvordan en borg i middelalderen så ud. Og
måske møder vi biskop Absalon, der reddede København fra en fjendtlig
flåde, da
han en dag tog bad i sin badstue.
Ved ruinen af Blåtårn,
fortælles om Troldhullet og Den mørke Kirke, der var Blåtårns frygtede
fangehuller. Og om
kongedatteren Leonora Christina, der
sad fængslet i Blåtårn i næsten 22 år og ikke kunne se farven på sine
strømper, fordi der var så mange lopper.
Og hvis der er tid til
det, så
går vi ned i Det Kongelige Biblioteks have og finder
resterne af Christian 4.s hemmelige krigshavn.
Mødested :
Christiansborgs
Slotsplads ved Rytterstatuen
Hvor længe: ca. 1 time
Bemærk
Entre til besøg i
ruinerne skal påregnes oven i min pris:
|
Kanonkugler, klokketræk og guldæbler
|
 |
Vi starter på Københavns ældste torveplads
ved navn Gammeltorv, hvor vi hører om, hvordan torvet så ud i
middelalderen og senere.
Her kikker vi på Caritas springvandet, som
er Danmarks ældste springvand, og hvor guldæblerne springer på dronningens
fødselsdag. Og vi hilser på de to løver, som sidder på
en gesims og ser lidt skøre ud.
Så går vi ned på Nytorv og hopper på
skafottet og byens kag og forestiller os, hvordan det var i gamle dage. Og
på Vandkunsten ser vi nogle gamle gadeskilte fra 1700-tallet, og finder vi
en kanonkugle ved kanalen.
Herfra vandrer vi op gennem Yorks Passage
til Vor Frue Kirke og drejer ned i kvarteret omkring Teglgårdsstræde. På
turen finder vi gamle klokketræk, kanonkugler og sjove
brændevinsbrænderskilte.
Mødested :
Gammeltorv ved Caritas Springvandet
Hvor længe: ca. 1 time
|
Barske bisser, banditter og mennesker
på Vesterbro
|
 |
Vi mødes på Vesterbros Torv,
hvor jeg fortæller om, hvordan der så ud på Vesterbro i gamle dage.
Vesterbrogade var en landevej, og på hver side af den var der lave gårde,
hvor der boede slagtere og værtshusejere, reberbaner og vindmøller
Jeg fortæller om, hvordan det var at bo på
Vesterbro i gamle dage. Dengang boede familierne sammen på meget lidt plads,
og der var stinkende lokummer og skraldespande i de trange baggårde og rotter så store som
katte.
Vi skal se baggården til den gamle apotekergård
på Vesterbrogade med det
fine bindingsværkhus og værtshustavlen fra gæstgiveriet Den lille Fortun
fra 1771.
Længere henne ad Vesterbrogade
skal I høre historien om den berømte pengeskabstyv Det borende X
havde. Og hvordan han blev snuppet og smidt i fængslet i 1931. En mand, der
endte som en berømt tyv, bare fordi han altid havde ondt i maven og var alt for gavmild over for sine kunder i sin
butik.
VI slutter i den lille passage
på Enghavevej, hvor I skal høre om galgen, der stod på det nuværende Amerikavej, om Pesthuset på Vestre
Fælled og den skumle Pest- og galgekirkegård.
Mødested :
Vesterbros Torv foran trappen til
Elias Kirken
Slutsted : Passagen
bag Enghavevej 10
Hvor længe: ca. 1 time
|
Hvem skød papegøjen? Og opfandt flyvemaskinen i Istedgade?
|
 |
Vi mødes på Vesterbros Torv,
hvor I skal se den gamle politistation i Svendsgade. Her skal I høre
om de barske politibetjente, som blev kaldt for
Lynerne. Frem til 1937 blev politiet ansat efter størrelse, og de havde
øgenavne som Napoleon, Sorte Jakob, Wilhelm Kajetræk og Jernkonstablen.
De kunne ikke stave, men de ku´ slå på tæven, så kæberne raslede.
Senere kom der en betjent ved navn Den gloende Blyant, og han
var ikke sjov at møde .........
Vi fortsætter ned i Eskildsgade, som
engang hed Badevej (Balladevej), fordi badeanstalten Venedig lå for enden
af den. Meeeeen det ikke var så lækkert at bade fra Venedig
i 1880´erne. Siden kom Badevej til at hedde Knudsgade, og så blev den
berygtet, fordi de prostituerede boede i gaden indtil
1906, hvor de flyttede rundt om hjørnet til Istedgade.
I
Skydebanehaven fortæller jeg historien om, hvordan udtrykket: Du har skudt papegøjen
opstod, og hvad der i virkeligheden skete, når man havde skudt papegøjen.
Og i Saxogade får I historien om, hvad det var for en forfærdelig og
klistret stank, som bredte sig over Vesterbro nytårsaften år 1900, efter
at Saxogade-banditterne havde brændt juletræer, skraldespande m.m. af.
Vi slutter i Valdemarsgade, hvor
I skal høre om opfinderen Jakob Ellehammer, som havde sit værksted lige
rundt om hjørnet i Istedgade. Her opfandt han
blandt andet lavede flyvemaskiner, helikoptere, motorcykler og meget
andet.
Mødested:
Vesterbros Torv foran trappen til
Elias Kirken
Slutsted : Valdemarsgade
Hvor længe: ca. 1 time
|
Foredrag for børn =
Forfatterbesøg
Forfatterbesøg:
De levende og de døde og en tidsrejse
(Med Øgledronningen og
Margrethe, Sigurd og Thea
fra Vesterbro til Absalons København)
|

 |
Et billedrigt power point foredrag om, hvordan det
var at bo på Vesterbro i gamle dage.
Med udgangspunkt i min
historiske fantasybog Øgledronningens forbandelse fortæller jeg
først om det nutidens Vesterbro, som Margrethe Hatt, Sigurd Rama og Thea
Borch bor på.
Herfra springer vi tilbage til
Vesterbro for ca. 100 år siden. Dengang var det ikke usædvanligt, at familier med fire til
ti børn boede i små et- og toværelses lejligheder. Alle husets beboere
brugte de fælles lokummer i de trange, mørke og ildelugtende baggårde.
Og der kunne
snildt bo op til 350 mennesker alene på et enkelt husnummer, der bestod af et forhus
ud til gaden med to til fire baggårde med tre-fire side- og baghuse
plus mindre værkstedsbygninger.
Forfatterbesøget afsluttes med et hop
tilbage til 1700-tallet, hvor jeg vil fortælle om retterstedet med galgen,
der stod på det nuværende Amerikavej, og pest- og galgekirkegården, der
ligger mellem Valdemarsgade og Enghavevej.
Oven på kirkegården ligger i
dag Margrethe, Sigurd og Thea´s skole, og det er i skolegården at
Margrethe og Sigurd ind imellem er så heldige at finde gamle knogler og
tænder.
Sammen med Margrethe, Sigurd
og Thea tager vi tidsmaskinen tilbage til biskop Absalons København i
middelalderen ved, at jeg læser op fra Øgledronningens forbandelse.
Bagefter er der tid til
massevis af spørgsmål.
Læs mere om Øgledronningens
forbandelse:
www.tidsdetektiverne.dk
Mødested:
Jeres skole
Hvor længe: ca. 2 timer inkl. frikvarter /
pauser
I kan søge
Kunstfonden om støtte til dette foredrag med oplæsning:
www.kunst.dk/kunststoette/puljestamside/tilskud/boern-og-unges-moede-med-forfattere/
|
m
Forfatterbesøg:
Biskop Absalons København
og Øgledronningens forbandelse
(Med
Øgledronningen og
Margrethe, Sigurd og Thea
tilbage til Absalons og middelalderens
København)
|

 |
Et billedrigt power point foredrag om, hvordan det
var at bo i Absalons og middelalderens København.
Med udgangspunkt i min
historiske fantasybog for børn, Øgledronningens forbandelse, fortæller jeg om,
hvordan jeg tror, at København så ud i middelalderen, og hvorfor jeg har
beskrevet Absalons København i bogen, som jeg har.
Jeg fortæller om de
forskellige steder, som Margrethe, Sigurd og Thea oplever i bogen som:
- Hvor stor var København
(Havn) på Absalons tid?
- Hvordan så Absalons borg ud?
- Hvordan kom man over til
Absalons borg på den lille ø Strandholmen?
- Hvor lå Sankt Clemens kirke
og kirkegård?
- Hvordan så befæstningen ud?
- Hvordan boede man?
- Hvad levede man af?
- Hvordan så der ud uden for
den lille by Havn? Var der marker og landsbyer?
- Og hvorfor har mange af
Københavns gader sådan nogle sjove navne?
(Skindergade,
Magstræde, Hyskenstræde, Skoubogade, Købmagergade m.fl.)
Forfatterbesøget afsluttes med
spørgsmål og oplæsning fra Øgledronningens forbandelse
Læs mere om Øgledronningens
forbandelse:
www.tidsdetektiverne.dk
Mødested:
Jeres skole
Hvor længe: ca. 2 timer inkl. frikvarter /
pause
I kan søge
Kunstfonden om støtte til dette foredrag med oplæsning:
www.kunst.dk/kunststoette/puljestamside/tilskud/boern-og-unges-moede-med-forfattere/
|
Forfatterbesøg:
Med Øgledronningens
forbandelse på rundtur i ruinerne af biskop Absalons borg
(I
Margrethe, Sigurd og Theas
fodspor gennem Absalons borg)
|


Bemærk!
Ruinerne under Christiansborg er
lukket indtil påske pga. ombygning |
Vi
mødes på Christiansborg Slotsplads ved rytterstatuen, hvor jeg vil vise
jer, hvor Absalons Borg og det senere Københavns Slot lå.
Herefter
går vi ned
under Christiansborgs Slot
og ser ruinerne
af
borgene. Vi finder tidsbrønden fra
Øgledronningens
forbandelse, hvor Margrethe Hatts far faldt igennem til biskop
Absalons København. Og med bogen i tankerne skal vi finde de steder, hvor
Margrethe, Sigurd og Thea går rundt i historien.
Vi
skal høre om, hvordan en borg i middelalderen så ud, og hvorfor den kunne
overleve en belejring. Vi skal se resterne af Bagertårnet, Valdemar
Atterdags hemmelighed, rester af huse, nogle flotte søjler og røre ved
Absalons flotte, hvide kridtstensmur, der omgav hele hans borg.
Og hvis
vi er meget heldige, møder vi måske biskop Absalon, der reddede København
fra en fjendtlig flåde, fordi han kikkede ud af vinduet, mens han tog bad
i sin badstue.
Forfatterbesøget
med Øgledronningen afsluttes med oplæsning fra bogen og masser af
spørgsmål fra jer.
Det gør vi enten nede i
Ruinerne, eller vi
går over i Det Kongelige Biblioteks have, som
er resterne af Christian 4.s hemmelige krigshavn, og finder en lun plet.
Mødested:
Christiansborgs Slotsplads ved
Rytterstatuen
Hvor længe: ca. 2 timer inkl. frikvarter / pause
Bemærk
Entre til besøg i ruinerne skal
påregnes oven i min pris:
-
Voksen: 40 kr.
-
Studerende: 35 kr.
-
Barn (4-17 år): 20 kr.
-
Grupper (over 10 personer): 35 kr. pr. person.
-
Skoleklasser (samt GYM/HF): 600 kr.
Læs mere om Øgledronningens
forbandelse:
www.tidsdetektiverne.dk
I kan søge
Kunstfonden om støtte til dette forfatterforedrag med oplæsning:
www.kunst.dk/kunststoette/puljestamside/tilskud/boern-og-unges-moede-med-forfattere/
|
Børnebøger
til byvandringer og foredrag
|