K

 

 

 

 

Forside 

Foredrag & byvandringer

Bøger

Historier & fotos

Om Hanne Fabricius

Byvandringer: København

Forlaget Tyra

Slagtergårdene på Vesterbro

Kalender

Byvandringer: Vesterbro

Gader og mennesker bind 1 

Historier fra Vesterbro

Priser  

Kanalrundfart: Det usynlige København

Gader og mennesker bind 2

Industriartikler

Historiequizzen

Foredrag: Vesterbro

Istedgade. Porten til Vesterbro

Københavnske myter & løgne

TV, film & radio

Foredrag: København

Publikationer & e-bøger

 

Folkeuniversitetet

 

 

Byvandringer/foredrag for børn

 

Sweetdeal-byvandringer:

Børnebøger:

Børnesider: Monstre og magi

Åbne ture: med ledige pladser 

- Ruinerne under Christiansborg

København. Byen bag voldene

Malerier & tegninger

 

- Istedgade-byvandringer

Tidsdetektiverne (Fantasyserie)

 

     

Fabelagtige, fantastiske & finurlige fortællinger om Københavns historie

Byvandringer med bid og humor

 

Foredrag København..... Foredrag København ..... Foredrag København..... 

 

 

Foredragene bookes her:

hanne@tyra.dk

 

 

Projektor skal stilles til rådighed

Foredrag

med bid og humor

 

 

Middelalderens og renæssancens København

 

Foredragene tager næsten alle sammen udgangspunkt

i det ældste København.

 

Flere af foredragene laves også som byvandringer

 

 

 

 

Mine foredrag varer:

1 time inklusiv spørgetid

eller

2 timer inklusiv pause og spørgetid

 

Priser for foredrag finder du her:

Priser

 

 

Check om datoen er ledig i min min: Kalender  

 

 

   

Middelalderens og renæssancens farverige København

 

 

 

- Fortællinger fra mine bøger: Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København

 

Med udgangspunkt i mine bøger fortælles om dét København, der eksisterede før den store brand i 1728 både inden og uden for middelaldervolden.

Hvem boede i byens gader?

Boede skomagerne i én gade, slagterne i en anden og bagerne i en tredje?

Hvad er en rebslager, en plattenslager, en kålkone og en bartskærer?

Vi hører om byens mange rådhuse og torve.

Om drikkekældrene og byens herberger.

Om befæstningen, om borgen, skibsværftet på Bremerholm, bebyggelsen ude i Ny-København

   
Middelalderbyen København:
Fra handelsplads til blomstrende købstad

 

Det tidlige København har fået vokseværk siden de store Metroudgravninger begyndte i 1990´erne.

 

 Fra at være en lille by og markedsplads, er København på nuværende tidspunkt en større by med en markedsplads. De nyeste udgravninger trækker nu København ned i 1000-årene, og selv om der ikke decideret er dukket nye kirker op af mulden, så er der tegn på, at der nok har været i hvert fald en og måske to ukendte kirke i byens vestlige område.

 

Men også i den østlige ende af København ved Kongens Nytorv findes der også spor efter en tidlig bebyggelse, der dateres til 1100-årene og måske endda er ældre.

 

Foredraget gennemgår Københavns udvikling fra handelspladsen Havn og frem til ca. 1300.

Vi skal blandt andet høre om de tidlige kirker og gravpladser som den forsvundne Skt. Clemens kirke og kirkegård, der i dag ligger "begravet" under Strøget. Og om Absalons Borg og de tidlige befæstninger.

   

Middelalderbyen København:

Den blomstrende købstad

 

 

Foredraget fortæller om København fra Hvideslægtens by i 1200-tallet og frem til Christian den 4.s København i 1600-tallet, dét København som dog først i 1660 blev til Danmarks hovedstad under kong Frederik den 3.

 

(Nej! Danmark havde ikke nogen hovedstad før 1660. Og selv om I spørger, om det ikke var Jelling eller Roskilde eller en anden by, så er svaret stadig NEJ!)

 

Vi skal også høre om byens mange gejstlige stiftelser og bygninger, om de skriftlige kilder, om byens handel, om Københavns Slot, Kong Hans´ Vingård og om byens byens huse, rådhuse, og om den højmiddelalderlige befæstning.

 

   

Borgere i middelalderens og renæssancens København

 

 

 

Hvem boede i København i middelalderen og renæssancen?

 

Foredraget fortæller om en række erhverv fra den ældste markedsplads i 1000-årene og til og med renæssancen.

 

Hvor kom "de fremmede" fra?

Var de alle sammen købmænd?

Hvorfor hed Strøget Tyskemannegade i middelalderen?

 

Boede skomagerne i én gade og slagterne i en anden?

Og hvem fulgte efter i rumpen på hvem?

Gik der bjørne rundt i Bjørnebrogade?

Er Købmagergade opkaldt efter købmændene? 

 

Lavede man krudt og kanoner i kirkerne?

Blev man fuld og lysten af at bade i middelalderens badstuer?

Hvor lå byens offentlige lokummer?

 

Er birkesfranskbrødet, jødekagen og brunkagen i virkeligheden danske?

 

   
Nonner og barske madammer øst for Købmagergade

 

På indersiden langs med middelalderens Østervold (nutidens Gothersgade) lå borgernes og hoffets kålhaver (køkkenhaver) til helt op i 1500-årene. Først da var bebyggelsen flere steder vokset ud til Østervold og man begyndte at flytte kålhaverne uden for byens volde, så der kunne opføres flere huse til den voksende københavnske befolkning.

 

Foredraget fortæller om Skt. Klare Kloster, der var et nonnekloster, og som gav navn til Klareboderne.

 

Om Den Kongelige Mønt, hvis navn er bevaret i gadenavnene Gammel Mønt og Møntergade.

Om Torben Oxe, som blev henrettet i Rosengården på Sankt Gertruds Kirkegård, efter at han var blevet dømt for at have forgivet Dyveke med forgiftede kirsebær.

Om Sankt Gertruds Hospital og Kapel, og som ALDRIG var et kloster.

 

Og om de skumle gyder, gader og gange som:

Didrik Badskjærs Gang, Holmensgade, Wismars Gang, Peder Madsens Gang og Pistolstræde, hvor de lette damer, alfonser og værtshuse florerede til helt op i nyere tid.

 

   

Fra Kongens boder til Nyboder

 

I 1520-erne opførtes Kongens Boder i Lille Kongensgade som de første embedsboliger i Danmark for Kronens medarbejdere. I 1614 opførte Christians 4. Skipperboderne syd for Nikolaj Kirke for Holmens faste stok, og i 1630´erne satte han gang i opførelsen af Nyboder også for Holmens faste stok. Vi hører om skibsværftet på Bremerholm, der først blev sløjfet i 1856. Om Christian 4.s hemmelige Tøjhushavn, om da København blev for lille og Christian 4. Grundlagde en helt ny bydel udenfor den gamle Østervold

 

I 1520-erne opførtes Kongens Boder i Lille Kongensgade som de første embedsboliger i Danmark for Kronens medarbejdere.

 

I 1614 opførte Christians 4. Skipperboderne syd for Nikolaj Kirke for Holmens faste stok, og i 1630´erne satte han gang i opførelsen af Nyboder også for Holmens faste stok.

 

Vi hører om skibsværftet på Bremerholm fra ca. 1500, der først blev sløjfet i 1856.

Om Christian 4.s hemmelige Tøjhushavn

 

Og om da København blev for lille, så Christian 4. grundlagde en helt ny bydel uden for den gamle Østervold, der fik navnet Christian 4.s Ny-København.

 

   

Christian 4.s Ny-København

 

 

Hvornår flyttede københavnerne permanent uden for Østerport?

 

Hvorfor hedder kvarteret Sankt Annæ Kvarter?

 

Vi hører historierne om  Sankt Annæ Kapel og miraklerne, der skete her.

 

Om Sankt Annæ Skanse og Leonora Christinas ankomst til Sankt Annæ Bro i 1663 efter at hun var blevet kidnappet i Dover.

 

Om rundkirken Sankt Anna Rotunda, 

 

Toldboden, bebyggelsen fra 1600-årene og branden på Sophie Amalienborg.

 

Operahuset i Bredgade, Møntergården i Borgergade, Nyboder, Nyhavn og meget mere 

 

   

Christianshavns historie. Fra Christian den 4. til .............

Allerede i middelalderen omtales Revshalen og Grønnegård Havn. I 1618 grundlagde Christian 4. en bydel på de små holme, der efterhånden blev fyldt op til dét Christianshavn, som vi kender i dag. Vi mødes foran Børsen og hører om dæmningen under Børsen, Børsgraven, husrækken ”De Syv Søstre” og Knippelsbro. På Christianshavn går vi gennem Strandgade og rundt ved volden. Vi kikker på gamle bygninger og baggårde, og undervejs fortælles om de private 1600-tals havne og huse, møllerne og meget mere.


I 2018 kunne Christianshavn fejre sit 400 års jubilæum. Christian den 4. grundlagde sin nybydel ude på en række lave, våde strandengsgrunde, som lidt efter lidt blev fyldt op til bebyggelse.

I første omgang havde man tænkt sig at opføre en bådsmandsby for dem som gjorde tjeneste på skibsværftet Bremerholm.

Den tanke blev hurtigt opgivet, da man allerede i 1614 begyndte at opføre Skipperboderne syd for Nikolaj Kirke som tjenesteboliger til arbejderne på Bremerholm.

Derfor blev den nye bydel en købmandsby med private havnepladser foran den store købmandshuse langs med Strandgade, og i en kortere periode i 1600-tallet var Christianshavn endda en selvstændig købstad.

Foredraget tager jer på en billedrig tur gennem Christianshavns spændende historie med massevis af gamle kort, billeder og gode historier.
   
Sømænd og købmænd: Børsen,
Christianshavn og Nyhavn


 

En munter fortælling fra middelalderen og renæssancens København om købmændene på og omkring Børsen og Christianshavn.

 

Og om sømændene og beværtningerne i Nyhavn og på Toldbodvejen (Esplanaden), som førte fra Toldboden og hen til Store Kongensgade og Nyboder.

   

Byen, borgen og vandet i middelalderens

og renæssancens København

 

Tegning af Johannes Bojesen 2009 fra "København. Byen bag voldene. Historien gennem 1000 år. Alinea 2009

 

Senest i begyndelsen af 1000-årene blev den lille markedsplads Havn anlagt. De nyeste arkæologiske udgravninger viser, at Havn var meget større end tidligere antaget. Og at den halvkredsvold, som opførtes i starten af 1100-årene i området mellem Gammeltorv og Rådhuspladsen, ikke omgav byen men nok kun markedspladsen.

 

Den by, som biskop Absalon i 1160´erne fik af kong Valdemar den Store, var simpelthen meget større end hidtil antaget.

 

Ifølge Saxo byggede Absalon sin nye borg på Slotsholmen, men før den var færdig, boede han måske under det nuværende Magasin, hvor man også har fundet spor efter en tidlig bebyggelse, som måske skal tolkes som en stormands- eller kongsgård. Senere blev gården kendt som Kong Hans´ Vingård.

 

Foredraget fortæller om Københavns udvikling fra de tidligste spor og frem til 1600-årene.

 

 

   

Borgene på Slotsholmen og Københavns middelalderlige befæstning

 

 

Absalons borg og Københavns Slot samt Københavns middelalderlige befæstning

 

Teksten kommer snart

   

Borgene på Slotsholmen & skibsværftet på Bremerholm

 

 

 

 

 

Hvornår byggede Absalon sin borg? Hvor længe sad Leonora Christina i Blåtårn, og hvor gammelt var Blåtårn, før det blev revet ned i 1730´erne?

 

Foredraget gennemgår Absalons Borg og Københavns Slots historie belyst ud fra mine seneste undersøgelser og med nye rekonstruktionstegninger.

 

Herefter fortælles om orlogsværftet på Bremerholm, der blev etableret omkring år 1500 og  var en forløber for Holmen. Her lå orlogsflåden indtil starten af 1600-årene, hvor den blev flyttet over i Christian 4.s hemmelige, nye Tøjhushavn, der stadig eksisterer, hvorfra de store orlogsskibe blev ekviperet, inden de drog ud på langfart.

 

   
Middelalderhavnen, skibsværftet på Bremerholm og Tøjhushavnen


Om skibsværftet på Bremerholm fra 1510, havnebygninger og havnen i middelalderen og Christian den 4.s krigshavn "Tøjhushavnen."

Læs beskrivelsen af Bremerholm her
& Bremerholm og Tøjhushavnen:
Gader og mennesker bind 2

  

Københavns middelalderhavn

og -befæstning

 

 

I første halvdel af 1100-tallet opførte kongen en halvkredsvold omkring den gamle handelsplads

både for at beskytte pladsen mod angrebslystne fjender, men også for at markere, at handelspladsen var et særligt juridisk område.

 

Befæstningen  blev allerede sløjfet, da biskop Absalons blev byens herre i sidste halvdel af 1100-tallet.

Måske var det selvsamme Absalon, som iværksatte eller i hvert fald planlagde opførelsen af byens næste befæstning, der først i 1290´erne endelig stod færdig foran det nuværende Magasin på Kongens Nytorv.

 

Foredraget gennemgår befæstningernes og havnens udvikling, byportene, havnetårnene og de maritime bygninger, færgelejer, broerne m.m.

   

Vandmøller, Vandforsyning og

Københavns industris vugge!

 

Møllebygger i middelalderen

 

 

 

I 1560 anlagde Frederik 2. et farveri med valkemølle ved det nuværende Vandkunsten.

 

Farveriet hed ”kongens vantfarveri & vantmageri” og betegnes som byens første forsøg på en industriel virksomhed med forbindelse til Bremerholm skibsværft.

 

Vi hører om vandmøllernes historie tilbage fra de antikke vandløftningshjul.

 

Om vandforsyningen tilbage fra romerne fantastiske vandteknik, og om hvordan man fik ført vandet rundt til byens vandkunste og fyldt vand i den middelalderlige københavnske  voldgrav.

 

Retur til top

 

Ophavsret / Copyright:

Fotos & informationer må ikke ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed uden skriftlig tilladelse.

Det gælder bl.a. i forbindelse med undervisning, foredrag, bøger, artikler, andre hjemmesider m.m.

Hvis der bruges materiale i ikke-kommercielt øjemed, skal der altid indsættes en link til denne hjemmeside.

 

”Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt

med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.”

 

This site is designed and maintained by Hanne Fabricius © - Please do not copy or download anything whithout my permission.

                         Webmaster & Copyright: Hanne Fabricius 2008-2019