K

 

 

 

 

Forside 

Foredrag & byvandringer

Bøger

Historier & fotos

Om Hanne Fabricius

Byvandringer: København

Forlaget Tyra

Slagtergårdene på Vesterbro

Kalender

Byvandringer: Vesterbro

Gader og mennesker bind 1 

Historier fra Vesterbro

Priser  

Kanalrundfart: Det usynlige København

Gader og mennesker bind 2

Industriartikler

Historiequizzen

Foredrag: Vesterbro

Istedgade. Porten til Vesterbro

Københavnske myter & løgne

TV, film & radio

Foredrag: København

Publikationer & e-bøger

 

Folkeuniversitetet

 

 

 

 

Deal-byvandringer:

Børnebøger:

Børnesider: Monstre og magi

Byvandringer/foredrag for børn

- Kanalrundfarter

København. Byen bag voldene

Malerier & tegninger

Åbne ture: med ledige pladser 

 

Tidsdetektiverne (Fantasyserie)

 

     

Fabelagtige, fantastiske & finurlige fortællinger om Københavns historie

Byvandringer med bid og humor

 

Foredrag Vesterbro ..... Foredrag Vesterbro  ..... Foredrag Vesterbro .....

 

 

Foredragene bookes her:

hanne@tyra.dk

 

 

 

 

Foredrag

med bid og humor.

 

Istedgades

og

Vesterbros historie

 

Flere af foredragene laves også som byvandringer

 

 

 

 

Mine foredrag varer:

1 time inklusiv spørgetid

eller

2 timer inklusiv pause og spørgetid

 

Priser for foredrag finder du her:

Priser

 

 

Check om datoen er ledig i min min: Kalender  

 

 

 

 

 Istedgades historie 

 

Istedgade overgi´r sig aldrig!

 

 

 

Foredraget er en generel rundtur gennem de mange historier fra min bog:

Istedgade. Porten til Vesterbro.

 

Helt op til omkring år 1900 var der stadig meget landligt på Vesterbro med marker og kvæg. Syd for Vesterbrogade og ned til Kalvebod Strand skød de lange gader op fra midten af 1800-tallet, og i 1858 blev Istedgade anlagt som en parallelgade til Vesterbrogade.

Med udgangspunkt i Gasværksvej kravlede Istedgade som et par lange arme ned mod Reventlowsgade, som den nåede i 1880-erne, og samtidig ud mod Enghave Plads, som den først ramte omkring 1900.

Via gamle kort og massevis af billeder fortæller foredraget om udviklingen i og omkring Istedgade, som i starten havde den skønneste havudsigt kun afbrudt af banevolden, hvor lokomotivet Odinekspressen mellem 1847-1864 tøffede lystigt af sted mod Roskilde.

I skal høre om de store boliger, små stiftelseslejligheder, arbejdernes lejekaserner og artistpensionaterne. Om den nu rørlagte, stinkende Rosenå, som var garvernes og slagternes affaldsrende. Om de fornemme Skydebrødre, der prøvede at stoppe Istedgades udvikling med en bro, men i stedet fik en fupmiddelalder borgmur i gotisk Robin Hood stil.

Om de barske slagtere og værtshusene, som var tæt forbundne, fordi slagterne drak lidkøb. Om butikkerne, artisterne fra alverdens lande, Liva Weel, panserbasserne og Ellehammer, der byggede den første flyvemaskine i en baggård til Istedgade. Og om Folkestrejken i 1944, hvorfra det påstås, at sloganet Istedgade aldrig overgi´r sig stammer fra.

 

Se: Istedgade-bog

   

Istedgade. Porten til Vesterbro

 

 

Se: Istedgade-bog

 

Den historiske baggrund for Istedgade, og hvordan området så ud indtil midten af 1800-tallet

 

Foredraget gennemgår de historiske kort for Vesterbro tilbage fra slutningen af 1600-tallet og op til sidst i 1800-tallet og fortsætter med et væld af gamle og spændende illustrationer.

 

Der fortælles om tømmerhavnen, banegårdene, Istedgades forhindringer som den Stinkende Rosenå og de fornemme men stivnakkede kongelige skydebrødre. Om butikkerne, og selvfølgelig om slagterne, som engang var Vesterbros ukronede konger.

 

Første del af en foredragsrække på tre foredrag, der også kan holdes enkeltvis.

 

 

   

Dagligliv i Istedgade i 18-1900-tallet

 

 

 

Se: Istedgade-bog

 

 

Et foredrag fuld af skønne billeder og med beskrivelser af en ikke så svunden tid, hvor stegte koyvere var en delikatesse

 

Dagliglivet i Istedgade ude på det nybyggede brokvarter var ofte råt, koldt og fattigt, Men der var også lysglimt i hverdagen som lørdag aften i Istedgade, der nærmest var en ugentlig festaften. I baggårdene og gaden legede børnene, og når lirekassemanden kom på besøg, blev der danset lystig i de trange og mørke gårde. I forhusene boede de lidt mere velstillede arbejderfamilier, mens de fattige boede i bittesmå lejligheder i baghusene, der ofte var korridorejendomme, og med stinkende lokummer og skraldespande lige uden for deres køkkenvinduer.

 

Anden del af en foredragsrække på tre foredrag, der også kan holdes enkeltvis.

 

 

   

Værtshuse, banditter og barske madammer i Istedgade og på Vesterbro

 

 

Se: Istedgade-bog

 

Foredrag og billeder af datidens lette københavnske damer og værtshuse. Ikke kedeligt!!

 

Foredraget fortæller om de lette damer under den offentlige prostitutions tid fra 1874-1906, og hvorfor der først kom offentlige piger i Istedgade i 1906.

 

Det gennemgår artistkvarteret og gadens mange biografen, hvoraf de to første pga. deres ringe størrelse blev kaldt for "Loppen".

 

Den sidste del af foredraget er kun værtshuse og cafeer med massevis af billeder.

 

Tredje del af en foredragsrække på tre foredrag, der også kan holdes enkeltvis.

 

   

Vesterbros historie

 

Vesterbros historie

 

 

Fra 1400-årene hører vi om borgernes kålhaver uden for Vesterport.

I 1500-årene flyttede de første rebslagere og møllere udenfor byens vold og i 1600-tallet opførte Christian 4. Retranchement.

 

Vi hører om pesthuset, møllerne, slagtergårdene, Trommesalen, værtshusene, retterstedet og Københavns banegård.

 

I 1800-årerne tog udbygningen af Vesterbro fart. Årsagerne var flytningen af den militære demarkationslinie i 1852, sløjfningen af portene i 1856 og industrialiseringen med den massive indvandring fra land til by.

 

   

Ind til byen:

Fra Valby Bakke til byens torv

 

 

Via historier og billeder ”vandrer” vi som en Valbybonde på vej til byens torv ind ad den gamle Roskilde landevej.

 

Landevejen løb parallelt med Rahbeks Allé fra hønsekræmmerbyen Valby til Vesterport, der indtil 1857 stod på den nuværende Rådhusplads.

 

Undervejs passerer vi gæstgiverierne, kroer, møllerne, slagtergårde og retterstederne.

 

Og I skal høre om den skumle skarpretter Sejstrup - tobaksplantager, pesthuset og kirkegården, reberbanerne, renæssancens fiskedamme, og Christian 4.´s Retrenchement med Rosenåen.

 

 

   

Gæstgivere, gøglere og forlystelser på Vesterbro

 

 

I 1577 forbød rigshofmester Valkendorf de københavnske slagtere at slagte deres dyr indenfor middelaldervolden. Årsagen var, at slagteraffaldet var ”urenligt og sygdomsfremkaldende.” I stedet opførtes et slagtehus og 14 slagterboder uden for Vesterport.  

Dette blev startskuddet til, at Vesterbro udviklede sig til et forlystelsernes paradis. I kølvandet på slagterne fulgte nemlig en masse erhverv, som kunne bruge de døde dyr, og selvfølgelig værtshusene, for her drak slagterne lidkøb efter hver eneste handel på Trommesalens kvægtorv.

Omkring år 1800 lå værtshusene på Vesterbro nærmest side om side og ofte slået sammen med en slagtergård.

Via massevis af billeder fortælles om gæstgiverierne, forlystelseshaverne, ølhallerne, danse- og, sangerindesalonerne og de skumle knejper. I skal høre om Vesterbros Morskabsteater, hvor Pjerrot og pantomimen oprindelig hørte til.

 Om varieteerne, artisterne fra alverdens lande, og om Valencia, hvor en smuk artist mistede livet i sine romerske ringe, men som alligevel aldrig har forladt den gamle variete.

 

   

Muntre fortællinger fra Vesterbrogade 32:

Thors Ølhalle, Figaro & Valencia

 

Dans i det gamle Figaro

 

 

Et lille foredrag på ca. 20 minutter fra det hedengangne forlystelsessted på Vesterbrogade 32, der efter ombygningen i 2014 åbnede som Danske Advokater, der har afdækket den oprindelige facade, som har været skjult siden ca. 1890.

 

Oprindelig var bygningen opført som ølhallen Thors Hal fra 1861. Men først ved ombygningen i 1871 til dansesalonen Figaro fik stedet storhedstid, der varede helt frem til varieteen Valencia.

   

Dagligliv uden for voldene

og på brokvartererne

 

 

 

Et foredrag om:

 

Frederiksberg, Østerbro, Vesterbro og Nørrebro fra 1600-tallet og op gennem tiden til industrialiseringen, der netop var årsagen til, at man opførte tusindevis af etageboliger på brokvartererne.

 

 

Masser af kort og billeder.

   

Foredrag for børn

 

De levende og de døde og en tidsrejse

 

 

 

   

 

Hvordan var det at bo på Vesterbro i gamle dage?

 

Dengang hvor der på et enkelt husnummer med et forhus og tre-fire side- og baghuse nemt bo op til 400 mennesker i de bittesmå lejligheder?

 

Her boede familier med fire til ti børn i små, kolde et- og toværelses lejligheder, og alle brugte de fælles lokummer (retirader) i de mørke, ildelugtende baggårde, hvor hvæsende katte og bidske rotter sprang om benene på dem. Det var ikke unormalt med tolv lokummer kun 200 mennesker.

 

Foredraget afsluttes med et hop tilbage til pesthuskirkegården fra 1665 og galgebakken fra 1622, hvorefter vi "springer" op i nutidens Vesterbro, hvor vi følger de tre Vesterbrobørn Margrethe Hatt, Thea Borch og Sigurd Rama fra min historiske fantasybog Øgledronningens forbandelse på deres farefule eventyr tilbage til biskop Absalons København med oplæsning af et kapitel fra bogen.

 

Se: Tidsdetektiverne 

Retur til top

 

Ophavsret / Copyright:

Fotos & informationer må ikke ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed uden skriftlig tilladelse.

Det gælder bl.a. i forbindelse med undervisning, foredrag, bøger, artikler, andre hjemmesider m.m.

Hvis der bruges materiale i ikke-kommercielt øjemed, skal der altid indsættes en link til denne hjemmeside.

 

”Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt

med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.”

 

This site is designed and maintained by Hanne Fabricius © - Please do not copy or download anything whithout my permission.

                         Webmaster & Copyright: Hanne Fabricius 2008-2019