K

 

 

 

 

Forside 

Foredrag & byvandringer

Bøger for voksne

Børn

Historier & fotos

Hvem er jeg?

Byvandringer: København

Istedgade. Porten til Vesterbro

Børnesider 

København: fotos & historier

Kalender

Byvandringer: Vesterbro

Gader og mennesker bind 1 

Børnebøger:

Middelalder fotos

Priser  

Foredrag: København

Gader og mennesker bind 2

Øgledronningens forbandelse

Historier fra Vesterbro

Links

Foredrag: Vesterbro

Publikationer & e-bøger

Tidsdetektiverne 

Slagtergårdene på Vesterbro

Folkeuniversitetet

Åbne ture: med ledige pladser

 

København. Byen bag voldene

 

TV, film & radio 

Kanalrundfart

Forlaget Tyra

 

Industriartikler

Historiequizzen

Sweetdeal: Byvandring Slotsholmen

Bøger & brugte bøger til salg

Byvandringer/foredrag

Malerier & tegninger

 

 

Københavnske myter & løgne

Skoler & institutioner

 

 

 

 

 

 

 

Renæssance og industri

Krudt og kanoner

                             Retur til industriartikler

Af Hanne Fabricius ©

 

Krudtet ændrede krigsførelsen, krigene ændrede Europa og gradvis ændrede Europa verden..

 

 

 

 

 

En særlig type industrielle anlæg, der kan føres tilbage til senmiddelalderen, var de militære produktioner. Disse var i modsætning til de tiltag, der blev iværksat i 1600-årene, udelukkende til statens eget behov. Blandt disse var krudt og kanoner (”bøsser”). Materialet til kanonerne fik man blandt andet fra Norge og Sverige.

Efter reformationen i 1536 blev den nuværende Sankt Petri Kirke i København indrettet som gjethus under navnet ”Kgl. Majestæts Bøssestøberi. Her fabrikerede man bronzekanoner indtil 1586, hvor gjethuset blev flyttet op i Sankt Klares nedlagte klosterkirke ved Gammel Mønt. I 1610 flyttede det endnu en gang, da Christian IV havde opført et nyt gjethus på hjørnet af Pilestræde og Sværtegade. Her fortsatte kanonstøbningen, indtil det i 1673 endte på Kongens Nytorv, hvor det kgl. Teater ligger i dag . Bygningen blev først revet ned i 1872, men kanonproduktionen ophørte i 1757. Også på orlogsværftet Bremerholm fandtes en bøssesmedje fra sidste halvdel af 1500-tallet.

Islændingen Jon Olafsson, der fra 1615 til 1623 var bøsseskytte (artillerist) under Christian IV fortæller, at kongens bøsseskytter en dag var indkaldt til gjethuset ved Gammel Mønt. Rothgjeteren, det vil sige bøssestøberen, havde lavet 52 kanoner, der skulle afprøves, ligesom kanonkuglerne skulle vejes:
En Mand ved Navn Jens Korsør tændte alle Kanonerne an. Det var saaledes ordnet, at de laa ved Siden af hverandre; under hver Kanons For- og Bagende var der lagt Træruller, og mellem Kanonerne var der lagt Tøndestave, som gik fra det ene Fænghul til det andet. Paa disse smaa Brædder eller Tøndestave var strøet Løbekrudt, saaledes at den, som antændte Krudtet, kun behøvede at antænde Krudtet paa det første Bræt, saa løb Ilden langs med Krudtet paa Tøndestavene, og saaledes affyredes den ene Kanon efter den anden. Kongen glædede sig over, at Kanonerne holdt saa godt, og ingen kom til Skade. Kongen lovede os et Læst af det Øl, som kaldes Konge-Øl, der her paa Island er godt kendt.

For ca. 1000 år siden blev krudtet opfundet i Østen. Men først omkring midten af 1300-årene blev det introduceret af hanseaterne i Norden. Fra engang i 1400-tallet blev det almindeligt at fremstille krudt i både Danmark, Norge og Sverige på de militære fæstningsanlæg. Det var et krav, at bøsseskytter og arkelimestre (tøjmestre) kunne fremstille krudt i mindre portioner.

I Danmark kunne man selv levere råmaterialet til sortkrudtfabrikationen. Til fremstilling af krudt bruges trækul, svovl og salpeter. Sidstnævnte udgør 70-80 % af krudtet. Trækul brændte man i de danske skove især af elletræer og hassel. Svovl udvandt man på Island. Det blev sendt urenset til København, hvor det blev raffineret i Svovlhuset. I 1560 opførte Herluf Trolle et svovlhus på Slotsholmen. Og da Christian IV byggede Tøjhushavnen, så blev svovlhuset en del af komplekset ved siden af Tøjhuset. Salpeter udvandt man af staldjord. Blandt andet udgravede man mange af de stalde, der stod rundt omkring på krongodset, og oprettede salpeterværker rundt om i landet. Mange steder brugte man de nedlagte klostre som salpetersyderier blandt andet Antvorskov Kloster. Først i 1560 nævnes en salpetersyder, og dermed er erhvervet en realitet i Danmark. I 1563 blev det første salpeterværk oprettet i Nysted.

Men selv om der blev produceret krudt rundt om i landet og på Tøjhuset, var det ikke tilstrækkeligt til, at Danmark kunne være selvforsynende, og en egentlig industri blev det aldrig, selv om ønsket om at blive selvforsynende var der. Krudtet måtte samtidig importeres fra udlandet, hvor Holland var den største leverandør af krudt og salpeter.

Til krudtproduktion benyttede man stampemøllekraft. Det var primært vandmøller, og de lå flere steder i landet. Men man havde kun gang i højst to værker på en gang. Problemet med krudtmøllerne var, at de ofte sprang i luften, så risikoen var stor ved arbejdet.
Den ældste krudtmølle lå ved herregården Rønnebæksholm ved Næstved. Her skulle Geert Bøsseskytte i 1513 anlægge en krudtmølle og levere krudt til kongen hele sommeren igennem, mod at Christian II forlenede herregården til ham for livstid.
Fire af Mølleåens møller var i perioder krudtmøller. De nævnes fra midten af 1500-tallet. I 1559 fik Peder Lykkesen bestalling som krudtmager på Ørholm krudtmølle. Vandmøllen i Ørholm var af ældre dato, da en sådan nævnes i 1370´erne. Det samme er tilfældet med Brede krudtmølle. Begge møller var oprindelig nok kornmøller. De sidste krudtmøller ved Mølleåen var Rådvad og Stampen.
I København fremstillede man også krudt, og ved siden af Herluf Trolles svovlhus opførte man to små stubmøller til krudtfremstilling. Det er de to eneste krudtvindmøller, man kender i landet. Fra slutningen af 1600-årene og frem blev Amager kendt som Københavns ”krudtkammer”. Og ude i landet kender man krudtmøller i Helsingør, Nykøbing Falster, Torskov ved Århus og Halleby Å nær Jyderup.

Krudtet blev opbevaret i krudttårne, og i 1500-årene fungerede mange af riget borge som arsenaler. I København blev både Jarmers Tårn og Vandmølletårne benyttet som krudttårne. På Kastellet, på Christianshavn og Amager findes stadig krudttårne. Og vartegnet i Frederikshavn er det gamle krudttårn.

 

Links:
Industrimuseet Frederiks Værk: www.indmus.dk
Kastellet:
www.vejpark.kk.dk/groen/parker/byensparker/kastellet/index.htm
Frederikshavn: www.bangsbo-museum.dk/default.aspx?m=2&i=85
Fredericia:
www.fredericiakommune.dk/Musark/menu/udstillinger/krudttaarnet/
Orlogsmuseet:
www.orlogsmuseet.dk/sch/start1779.htm

 

Illustrationer:
Foroven: Fransk stik fra 1400-tallet
Forneden:

Udsnit af Braunius københavnsprospekt fra 1587. Forrest ses et par skibe, der ligger i Grønnegård Havn og yderst til venstre ses Herluf Trolles svovlhus med de to krudtmøller.

Gjethuset på Kgs. Nytorv i København ved siden af Eigtveds kongelige teater, foto fra 1867
Stampemølle pulveriserer trækul, Böckler 1661

 

    

Braunius 1587: Grønnegård Havn           Gjethuset. Foto 1867                  Krudtmølle

 

 

Kontakt:  hanne @ tyra.dk

Ophavsret / Copyright:

Fotos & informationer må ikke ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed uden skriftlig tilladelse.

Det gælder bl.a. i forbindelse med undervisning, foredrag, bøger, artikler, andre hjemmesider m.m.

Hvis der bruges materiale i ikke-kommercielt øjemed, skal der altid indsættes en link til denne hjemmeside.

 

”Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt

med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.”

 

This site is designed and maintained by Hanne Fabricius © - Please do not copy or download anything whithout my permission.

                         Webmaster & Copyright: Hanne Fabricius 2008-2017