|
Det moderne papir blev opfundet i Kina for omkring 2000 år siden. I
1100-tallet dukkede papir op i Marokko, og herfra blev det introduceret
til Europa via maurerne i Spanien. Den ældste papirmølle i Europa blev
grundlagt i Italien i 1276, og den er stadig i funktion.
Papiret kom til Danmark i første halvdel af 1300-tallet og tilskrives
gejstliges besøg ved lærdomssæder i Tyskland og Frankrig. I 1330´erne
nævnes de første bøger på papir i testamenter, ligesom det ældst, kendte
papirbrev stammer fra 1359. Papiret afløste lidt efter lidt brugen af
pergament, men først i 1500-tallet blev papiret det primære
skrivemateriale.
I de første århundreder var hovedparten af det papir, man brugte i
Danmark, importeret fra udenlandske papirmøller. Den første danske
papirmølle med et tørrehus til papirtørring blev grundlagt i 1576. Det var
en stampemølle, der lå ved et lille vandløb i Hvidøre, der mundede ud i
Øresund nord for København. En københavnsk borger og boghandler ved navn
Baltzer Kraus hjalp kongen med at skaffe to tyske papirmagere til landet,
og i 1577 fik han den første forpagtning på papirmøllen. Ligesom de andre
danske papirmøller, der opstod rundt om i landet, havde den en relativ
kort levetid.
Til fremstillingen af papir brugte man på dette tidspunkt ikke træ men
gamle klude, der blev indsamlet i hele landet. Allerede i 1577 klagede
papirmageren i Hvidøre dog over mangel på råstof til papirfabrikationen.
På grund af for store omkostninger beordrede Frederik II i 1583
papirmøllen lukket og omdannet først til kornmølle og kort efter til
hammermølle.
Allerede i 1599 finder man en mølle ved navn ”Papirmøllen”. Det er
Strandmøllen, hvis nuværende navn først kendes fra 1633. Måske flyttede
papirmageren sine redskaber hertil, da Hvidøre papirmølle blev lukket i
1583. Men fra 1599 havde to skomagere fæste på møllen, hvor de tilberedte
deres huder. I 1619 blev den bygget om til valkemølle, og i 1633 fik en
indvandret hollænder, John Ettersen, der boede i København, bevilling til
at valke klæde på den. Året efter anlagde han tillige en kornmølle ved
siden af. Men først i 1643 var papirfabrikationen i gang på Strandmøllen,
og John Ettersen fik eneret til anlæg af papirmøller på Sjælland i 20 år.
I 1647 overtog han valkemøllen i Rådvad. Kort efter fik han tilladelse af
kongen til at indrette flere møller til stampning til papirproduktion.
Produktionen syntes åbenbart så lovende, at John Ettersen valgte fuldt ud
at koncentrere sig om papirfabrikationen.
I 1673 kom Frederiksdal papirmølle til, i 1793 Ørholm og i 1794
Nymølle. Alle fire papirmøller lå ved Mølleåen, og med dem kom der endelig
en vis stabilitet i dansk papirfremstilling.
Allerede i 1585 var der plan om at lave en papirmølle ved Århusgård i
Jylland. Man ved dog ikke, om den nogen sinde blev til noget, da
lensregnskaberne for Århusgård mangler for den periode. Men i 1635 fik
Hans Hansen Skonnings og to andre bevilling til at anlægge en papirmølle
ved den tidligere Skambæk, nu Varnabæk, syd for Århus. De fik eneret i 10
år på anlægget og til at købe klude. Konsortiet fik hjælp af lensmanden
efter et bud fra Christian IV. Kongen havde erfaret, at der var
papirmangel i riget og ingen papirmøller. Møllen var i funktion i perioden
1638-1651.
I 1592 stod Tycho Brahes papirmølle færdig på Hven. Men den nåede næppe at
være i drift i mere end 5-8 år, før han i 1597 måtte forlade Danmark. Og i
1602 fik den nye lensmand på Hven ordre til at sløjfe møllen. For at skabe
den fornødne vandkraft til vandmøllen blev der bygget et sindrigt system
af damme til opsamling af regnvand. I et rør blev vandet ført gennem en
dæmning til vandmøllen, der havde noget så sjældent for danske forhold som
et overfaldshjul. Foruden stamperne til papirmassen drev møllehjulet også
stamper til læder og pergament til bogbind og møllesten til maling af
korn. Det hele på samme tid. Grunden til at Tycho Brahe opførte sin egen
papirmølle, var at han skulle bruge papir til sine bogudgivelser, og at
det tog alt for lang tid, hver gang han bestilte papir i Tyskland.
Papir blev benyttet af kongen, staten, handelsfirmaer, købmænd,
privatpersoner og bogtrykkere. Første gang titlen bogbinder forekommer i
Danmark er i 1500-tallet, og det var et typisk købstadshåndværk. I
1600-årene blev der ud over bøger også solgt papir fra boghandlerne. I
København havde den tyske indvandrer Joachim Moltke fra 1627 og til hans
død i 1664 den største boglade i byen. Sammen med bogtrykkeren Melchior
Martzau fik han i 1634 privilegium til at udgive aviser på dansk og tysk.
På det tidspunkt var aviser mere en slags flyveblade. Aviser blev senere
en af de største papirforbrugere, men på dette tidspunkt var oplagene
endnu beskedne.
|
