Under Frederik II og Christian IV´s regeringsperioder
(1563-1648) blev skibsbyggeriet genstand for en betydelig fornyelse og
modernisering. Det skete blandt andet ved at indføre nye byggemetoder som
kravelbyggeriet. Metoden blev primært brugt i orlogsflåden, da købmændene
i den danske handelsflåde endnu ikke havde behov for at få bygget deres
egne storskibe.
Fund
af skibe fra denne periode viser, at kravelbyggemåden var udbredt blandt
de store og mellemstore skibe, mens de mindre skibe var klinkbyggede efter
den nordiske byggetradition med rødder tilbage i oldtiden. Et kravelbygget
skib har glatte sider i modsætning til et klinkbygget skib, hvor plankerne
overlapper hinanden som det f.eks. ses på vikingeskibe. De to metoder
levede side om side, indtil den nordiske, klinkbyggede byggetradition
efterhånden gled ud til fordel for kravelmetoden.
Årsagen til indførelsen af kravelmetoden er flere. Den ene er, at de
europæiske konger i sidste halvdel af 1500-tallet begyndte at specialisere
deres krigsskibe på grund af indførelsen af artilleri på skibene med nye
kanoner- og skytstyper. Disse skulle tilpasses skibene, hvis form og
konstruktion derfor blev ændret. Et godt armeret skib kunne sagtens
beskadige eller nedkæmpe større fartøjer. Den anden var en ændret politisk
og økonomisk situation i Danmark i 1500-1600-årene, hvor Danmark sad i en
geopolitisk nøglesituation med kontrol over Skagerrak og indsejlingen til
Østersøen. Danmarks selvstændighed var derfor truet, og kun en stærk og
velorganiseret flåde forhindrede, at Danmark forsvandt fra landkortet.
Fra
1596 til 1660 blev der bygget 60 nye orlogsskibe til den danske flåde på
forskellige skibsværfter i Danmark og i udlandet. Det var både enkelte
større skibsværfter som Slotø ved Nakskov og Bremerholm i København, der
tilhørte staten, og en række små private skibsværfter. Under Christian IV
havde det dansk-norske rige i 1620´erne og 1630´erne den største
orlogsflåde i Europa.
Perioden fra 1563 er kendetegnet ved, at engelske, franske, hollandske men
især skotske skibsbygmestre havde stor indflydelse på det danske
skibsbyggeri. Af disse fik skotten David Balfour stor betydning for det
danske flådebyggeri på Bremerholm, hvor han byggede orlogsskibe, ligesom
han også havde stor indflydelse på udformningen af de skibe, som blev
bygget af andre skibbygmestre. Nogle af Balfours skibe blev simpelthen
brugt som forlæg for skibsbyggeriet efter en ens grundform, det vil sige
en kopi af de velsejlende skibe. Han udformede en skabelon som et slags
kompromis af hollandske og engelske byggemetoder, så skibene kunne udfylde
alle de funktioner, som flåden da krævede af et orlogsskib.
Forskellen fra tidligere var, at man gik fra at besejle de lokalt
afgrænsede farvande til en mere global sejlads, hvor man både skulle
besejle de nordiske have, Elbens munding og Østersøen. Da man i slutningen
af 1600-årene og i starten af 1700-årene etablerede den danske skole for
skibsarkitektur kom Balfours skabelon også til at danne grundlaget for
udformningen af skibe her.
De
skibsværfter, der var under kongens kontrol, var blandt andet Bremerholm
og Slotø. I begyndelsen af 1500-årene forsøgte kong Hans som den første
danske monark at skabe en dansk flådemagt. På Lolland opførte han
skibsværftet Engelsborg på øen Slotø i Nakskov fjord, hvor han fra 1509
byggede skibe, blandt andet orlogsskibene "Engelen" og "Maria". Mellem
1624-32 benyttede Christian IV øen til bygning af ca. 10 orlogsskibe.
Ruinen af det befæstede skibsværft ses stadig. Og undersøgelser af
anlægget viser, at værftet blandt andet bestod af et rundt teglstenstårn,
to flankemure, flere bygninger og en bedding. Alt omgivet af to vandfyldte
grave og en vold.
I
starten af 1500-årene blev også skibsbyggeriet på Bremerholm i København
sat i gang. Under Christian III opførtes fra 1555 og frem den lange
reberbane, Sejlhuset og to smedjer til blandt andet smedning af ankre. Den
ene smedje blev senere indrettet til tøjhus og boldhus, og gav navn til
den senere Boldhusgade. Mens den anden i 1619 blev ændret til Holmens
kirke. Ud mod vandet var der anlagt beddinger og bradebænk med kraner samt
bygget værksteder, hestemølle og magasiner.
Selv om Bremerholm
omkring 1540 udviklede sig til flådens base, så blev værftet primært brugt
til at vedligeholde flådens skibe eller færdiggøre de skibe, som blev
leveret fra værfterne ude i riget. Man har kun oplysninger om, at der blev
bygget fem orlogsskibe på Bremerholm. Alle de andre blev bygget uden for
hovedstaden på de lokaliteter, hvor materialet (træet) fandtes, enten af
kongens skibsbygmestre eller på private skibsværfter. Men man antager, at
Bremerholm var arnestedet for udbredelsen af kravelbyggemåden. Her kunne
de bådebyggere, der var indskrevet fra hele landet, nemlig observere andre
skibsbyggeres arbejde, metode og resultater.
|