K

 

 

 

 

Forside 

Foredrag & byvandringer

Bøger for voksne

Børn

Historier & fotos

Hvem er jeg?

Byvandringer: København

Istedgade. Porten til Vesterbro

Børnesider 

København: fotos & historier

Kalender

Byvandringer: Vesterbro

Gader og mennesker bind 1 

Børnebøger:

Middelalder fotos

Priser  

Foredrag: København

Gader og mennesker bind 2

Øgledronningens forbandelse

Historier fra Vesterbro

Links

Foredrag: Vesterbro

Publikationer & e-bøger

Tidsdetektiverne 

Slagtergårdene på Vesterbro

Folkeuniversitetet

Åbne ture: med ledige pladser

 

København. Byen bag voldene

 

TV, film & radio 

Kanalrundfart

Forlaget Tyra

 

Industriartikler

Historiequizzen

Sweetdeal: Byvandring Slotsholmen

Bøger & brugte bøger til salg

Byvandringer/foredrag

Malerier & tegninger

 

 

Københavnske myter & løgne

Skoler & institutioner

 

 

 

 

 

 

 

Renæssance og industri

Orlogsskibe

                                                                 Retur til industriartikler

Af Hanne Fabricius ©

 

Travlhed på Bremerholm. Flankeret af købmændene, Kongen og Kirken arbejdes der med Danmarks militære trumfkort, orlogsflåden. Den sømilitære satsning under Frederik 2. og Christian 4. betød en omfattende rationalisering af skibsbyggeriet overalt i kongens lande, og førte til udviklingen af en særlig dansk skrogtype, udviklet af skotten David Balfour.

 

Bremerholm i 1620´erne

 

Under Frederik II og Christian IV´s regeringsperioder (1563-1648) blev skibsbyggeriet genstand for en betydelig fornyelse og modernisering. Det skete blandt andet ved at indføre nye byggemetoder som kravelbyggeriet. Metoden blev primært brugt i orlogsflåden, da købmændene i den danske handelsflåde endnu ikke havde behov for at få bygget deres egne storskibe.

Fund af skibe fra denne periode viser, at kravelbyggemåden var udbredt blandt de store og mellemstore skibe, mens de mindre skibe var klinkbyggede efter den nordiske byggetradition med rødder tilbage i oldtiden. Et kravelbygget skib har glatte sider i modsætning til et klinkbygget skib, hvor plankerne overlapper hinanden som det f.eks. ses på vikingeskibe. De to metoder levede side om side, indtil den nordiske, klinkbyggede byggetradition efterhånden gled ud til fordel for kravelmetoden.

Årsagen til indførelsen af kravelmetoden er flere. Den ene er, at de europæiske konger i sidste halvdel af 1500-tallet begyndte at specialisere deres krigsskibe på grund af indførelsen af artilleri på skibene med nye kanoner- og skytstyper. Disse skulle tilpasses skibene, hvis form og konstruktion derfor blev ændret. Et godt armeret skib kunne sagtens beskadige eller nedkæmpe større fartøjer. Den anden var en ændret politisk og økonomisk situation i Danmark i 1500-1600-årene, hvor Danmark sad i en geopolitisk nøglesituation med kontrol over Skagerrak og indsejlingen til Østersøen. Danmarks selvstændighed var derfor truet, og kun en stærk og velorganiseret flåde forhindrede, at Danmark forsvandt fra landkortet.

 

Fra 1596 til 1660 blev der bygget 60 nye orlogsskibe til den danske flåde på forskellige skibsværfter i Danmark og i udlandet. Det var både enkelte større skibsværfter som Slotø ved Nakskov og Bremerholm i København, der tilhørte staten, og en række små private skibsværfter. Under Christian IV havde det dansk-norske rige i 1620´erne og 1630´erne den største orlogsflåde i Europa.

 

Perioden fra 1563 er kendetegnet ved, at engelske, franske, hollandske men især skotske skibsbygmestre havde stor indflydelse på det danske skibsbyggeri. Af disse fik skotten David Balfour stor betydning for det danske flådebyggeri på Bremerholm, hvor han byggede orlogsskibe, ligesom han også havde stor indflydelse på udformningen af de skibe, som blev bygget af andre skibbygmestre. Nogle af Balfours skibe blev simpelthen brugt som forlæg for skibsbyggeriet efter en ens grundform, det vil sige en kopi af de velsejlende skibe. Han udformede en skabelon som et slags kompromis af hollandske og engelske byggemetoder, så skibene kunne udfylde alle de funktioner, som flåden da krævede af et orlogsskib. 

 

Forskellen fra tidligere var, at man gik fra at besejle de lokalt afgrænsede farvande til en mere global sejlads, hvor man både skulle besejle de nordiske have, Elbens munding og Østersøen. Da man i slutningen af 1600-årene og i starten af 1700-årene etablerede den danske skole for skibsarkitektur kom Balfours skabelon også til at danne grundlaget for udformningen af skibe her. 

 

De skibsværfter, der var under kongens kontrol, var blandt andet Bremerholm og Slotø. I begyndelsen af 1500-årene forsøgte kong Hans som den første danske monark at skabe en dansk flådemagt. På Lolland opførte han skibsværftet Engelsborg på øen Slotø i Nakskov fjord, hvor han fra 1509 byggede skibe, blandt andet orlogsskibene "Engelen" og "Maria". Mellem 1624-32 benyttede Christian IV øen til bygning af ca. 10 orlogsskibe. Ruinen af det befæstede skibsværft ses stadig. Og undersøgelser af anlægget viser, at værftet blandt andet bestod af et rundt teglstenstårn, to flankemure, flere bygninger og en bedding. Alt omgivet af to vandfyldte grave og en vold.

 

I starten af 1500-årene blev også skibsbyggeriet på Bremerholm i København sat i gang. Under Christian III opførtes fra 1555 og frem den lange reberbane, Sejlhuset og to smedjer til blandt andet smedning af ankre. Den ene smedje blev senere indrettet til tøjhus og boldhus, og gav navn til den senere Boldhusgade. Mens den anden i 1619 blev ændret til Holmens kirke. Ud mod vandet var der anlagt beddinger og bradebænk med kraner samt bygget værksteder, hestemølle og magasiner.

 

Selv om Bremerholm omkring 1540 udviklede sig til flådens base, så blev værftet primært brugt til at vedligeholde flådens skibe eller færdiggøre de skibe, som blev leveret fra værfterne ude i riget. Man har kun oplysninger om, at der blev bygget fem orlogsskibe på Bremerholm. Alle de andre blev bygget uden for hovedstaden på de lokaliteter, hvor materialet (træet) fandtes, enten af kongens skibsbygmestre eller på private skibsværfter. Men man antager, at Bremerholm var arnestedet for udbredelsen af kravelbyggemåden. Her kunne de bådebyggere, der var indskrevet fra hele landet, nemlig observere andre skibsbyggeres arbejde, metode og resultater.
 

Links:
Vikingeskibsmuseet: www.vikingeskibsmuseet.dk

 

Illustrationer:
Foroven: Byprospekt over København af Hugo Allard, Det Kgl. Bibliotek
Forneden:
Skibsværftet Engelsborg på Slotø o. 1680. Nationalmuseet
Holmens Kirke, Det Kgl. Bibliotek

 

  

Engelsborg på Slotø (Resen ca.1680) & Holmens Kirke med Bremerholm bagved

 

 

Kontakt:  hanne @ tyra.dk

Ophavsret / Copyright:

Fotos & informationer må ikke ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed uden skriftlig tilladelse.

Det gælder bl.a. i forbindelse med undervisning, foredrag, bøger, artikler, andre hjemmesider m.m.

Hvis der bruges materiale i ikke-kommercielt øjemed, skal der altid indsættes en link til denne hjemmeside.

 

”Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt

med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.”

 

This site is designed and maintained by Hanne Fabricius © - Please do not copy or download anything whithout my permission.

                         Webmaster & Copyright: Hanne Fabricius 2008-2017