K

 

 

 

 

Forside 

Foredrag & byvandringer

Bøger for voksne

Børn

Historier & fotos

Hvem er jeg?

Byvandringer: København

Istedgade. Porten til Vesterbro

Børnesider 

København: fotos & historier

Kalender

Byvandringer: Vesterbro

Gader og mennesker bind 1 

Børnebøger:

Middelalder fotos

Priser  

Foredrag: København

Gader og mennesker bind 2

Øgledronningens forbandelse

Historier fra Vesterbro

Links

Foredrag: Vesterbro

Publikationer & e-bøger

Tidsdetektiverne 

Slagtergårdene på Vesterbro

Folkeuniversitetet

Åbne ture: med ledige pladser

 

København. Byen bag voldene

 

TV, film & radio 

Kanalrundfart

Forlaget Tyra

 

Industriartikler

Historiequizzen

Sweetdeal: Byvandring Slotsholmen

Bøger & brugte bøger til salg

Byvandringer/foredrag

Malerier & tegninger

 

 

Københavnske myter & løgne

Skoler & institutioner

 

 

 

 

 

 

 

Renæssance og industri

Tekstil- og farveriproduktion

 

                                                        Retur til industriartikler

Af Hanne Fabricius ©

 

Valkemølle 1607

 

1560 blev den første kongelige klædeproduktion iværksat i Danmark, da Frederik II anlagde et farveri i København under navnet "kongens vantfarveri & vantmageri". Før der kom professionelle farvere til landet, havde man enten selv farvet sit garn og stof, eller købt det fra udlandet. Gennem hele middelalderen blev der solgt masseproduceret klæde på ruller i de nordeuropæiske klædehaller, som købmændene tog med rundt til markederne i de større byer.

På "kongens vantfarveri & vantmageri" udførte man hele fabrikationsprocessen fra den lyse uld til det farvede og overskårne klæde. Da farveriet skulle bruge meget vand til både farvning og især skylning, blev det anlagt nær havnen i området mellem Farvergade og Vandkunsten. Her lå i forvejen en vandmølle, en mølledam og en møllekanal (nu Løngangstræde). Selv om der først omtales en valkemølle i området i starten af 1600-årene, så må man allerede ved grundlæggelsen af farveriet have etableret en stampemølle til valkning af klædet, idet valkning er et meget vigtigt led i klædetilberedningen. Frederik II sluttede kontrakt med en lybsk farver og en klædemester. Men i 1564 var både farveren og klædemesteren døde, og farveriet fortsatte under andre ledere.

Desværre mislykkedes foretagendet, og i 1589 blev farverigården overladt til Tycho Brahe, der fortsatte farveriet, indtil han forlod Danmark i 1597. Farveriet anses for byens første forsøg på en industriel virksomhed i forbindelse med udrustningen af den kongelige flåde på Bremerholm og hæren med klæde til uniformer o.a. tøj.

I 1605 etablerede Christian IV først Tugt- og snart efter senere Børnehuset i farveriets gamle bygninger, og produktionen af klædevarer til hæren og flåden fortsatte. I 1613 flyttede han hele foretagendet ned i de ombyggede og istandsatte bygninger, der havde tilhørt det gamle Helligåndskloster. Her fortsatte klædeproduktionen frem til midten af 1600-årene. I dag er kun det middelalderlige Helligåndshus ved Amagertorv bevaret.

Vandkunstområdet fortsatte helt op 1660´erne med at være en del af den manufakturproduktion, som Christian IV havde iværksat. Her boede blandt andet vantmagere, farvere, en silkefarver og vævere. Tugt- & Børnehuset havde også brug for valket klæde, så valkningen fortsatte, hvor vandkraften var. Historikeren Jens Lauritsøn Wolf fortæller i 1654, at valkemøllen lå under det firkantede havnetårn, der også var krudttårn. Dog blev flere af Mølleåens møller efterhånden inddraget i manufakturproduktionen som valkemøller.

I 1620´erne iværksatte Christian IV en række initiativer indenfor tekstilvirkningen, hvor det epokegørende var, at det nu ikke længere kun handlede om opfyldelse af kongens og rigets behov, men også om folkets selvforsyning. I 1620 anlagde han en ny gade i København mellem Købmagergade og Pilestræde, hvor han lod opføre en toetages husrække med 14 boder på hver side af gaden. Boder, der var tegnet af arkitekten Hans van Steenwinckel, blev indrettet som boliger og værksteder for den nystartede silkeproduktion. Foretagendet gik fallit i løbet af meget kort tid, da den kongelige silkemanufaktur ikke kunne konkurrere med udlandet. Fra 1627 blev bygningerne solgt til private, og det eneste, der er i dag er bevaret, er navnet Silkegade.
 

Links:
Møllearkivet:
www.moellearkivet.dk
Krusmølle:
http://www.krusmoelle.dk/pages/hist.htm
Den Gamle By: Stampemøllen:
http://www.dengamleby.dk/vandstamp.htm#stamp

 

Illustrationer:
Stik af en Valkemølle. Zonca 1607
Helligåndshuset i København: Fotos & copyright Hanne Fabricius 2006 

 

 

 

 

Kontakt:  hanne @ tyra.dk

Ophavsret / Copyright:

Fotos & informationer må ikke ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed uden skriftlig tilladelse.

Det gælder bl.a. i forbindelse med undervisning, foredrag, bøger, artikler, andre hjemmesider m.m.

Hvis der bruges materiale i ikke-kommercielt øjemed, skal der altid indsættes en link til denne hjemmeside.

 

”Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt

med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.”

 

This site is designed and maintained by Hanne Fabricius © - Please do not copy or download anything whithout my permission.

                         Webmaster & Copyright: Hanne Fabricius 2008-2017