K

 

 

 

 

Fabelagtige, fantastiske & finurlige fortællinger om Københavns historie

Byvandringer med bid, ben og humor

 

Byvandring København..... Byvandringer København ..... Byvandring København..... 

 

Bookes her:

hanne@tyra.dk

 

Alle byvandringer varer

ca. 1¼-1½ time .

 

Ønsker I et drikkestop indlagt

tager turen 2 timer og koster lidt mere.

 

 

Ønsker I en speciel tur designet til jer?

 

Jeg kan sagtens lave en tur til jer alt efter, hvor I ønsker at starte og slutte.

Men den hører ikke under de faste byvandringer med den faste gruppepris på 3.600 kr. for 1¼-1½ time.

 

Prisen aftales derfor med jer.

 

Byvandringer

med bid, ben og humor

 

Gennem middelalderens

og

renæssancens København

 

Christianshavn & Frederiksberg

 

 

Byvandringerne kan også laves på engelsk.

 

The walking tours are also possible in english.

Send me a mail at: hanne@tyra.dk

 

Priser:

for byvandringer finder du her:

Priser

 

Alle byvandringerne kan mixes, og der kan laves nye mødesteder.

Men hvis en byvandring skal nytænkes, kan den normale pris ikke holdes.

 

Check om datoen er ledig i min min: Kalender  

 

 

 

 

 

 Kongen, bispen og smedene i Kattesundet

 (Lig og lort i Kattesundet)

 

 

Vi mødes foran Københavns Rådhus og hører om udgravningerne på Rådhuspladsen i forbindelse med Metrobyggeriet. Her fandt arkæologerne rester af en kirkegård fra 1000-1100-årene samt det største bebyggelses- og håndværksområde fra midten af 1000-tallet og op til 1300-årene, som indtil videre er fundet i København.

 

Vi fortsætter over i Vartovs gård, hvor den højmiddelalderlige befæstning fra 1300-årene drejede rundt og fortsatte hen langs med havnen (nu: Løngangsstræde). Her boede Tycho Brahe i 1580´erne, hvor han brugte "det gamle byens tårn" til observatorium. Vi går videre op gennem Kattesundet, der IKKE har navn efter døde katte eller en kongelig kattepension, men som indtil omkring 1500 faktisk var navnet på hele kvarteret.

 

Området mellem Mikkels Bryggers Gade og Gammeltorv/Nytorv blev sidst i 1000-årene omgivet af en vold og en grav. De nyeste teorier er, at befæstningen omgav en tidlig kongsgård fra 1000-årene, og hvor den for længst forsvundne Sankt Clemens Kirke lå uden for. Måske var dén kongsgård, som Absalon residerede i, inden han opførte sin bispeborg på Strandholmen.

 

Vi slutter på Gammeltorv, hvor I skal fornemme middelalderbyens hovedtorv, der i hvert fald har eksisteret siden slutningen af 1100-tallet og måske før. Her stødte alle portgaderne sammen, så kom man ind gennem Vesterport, fortsatte man op ad Smedegade (nu: Vestergade) med sine varer til Torvet, hvor der var en livlig handel.

Mødested: Rådhuspladsen foran Københavns Rådhus

 

 

Fra Gammel Strand til

skomagerne i Vimmelskaftet

 

 

Vi mødes ved Absalon statuen på Højbro Plads, hvor I skal høre om havnen, som til sidste halvdel af 1300-tallet løb helt oppe langs med Læderstræde, Kompagnistræde og hen over Højbro Plads. Herefter begyndte man systematisk at inddæmme og opfylde vandet, hvorefter havnefronten rykkede ud til Gammel Strand, som vi kender i dag.

 

Havnen summede af liv langs med skibsbroen, hvor der lå massevis af skibe og småbåde på hver side af Højbroen. Sømændene skrålede, og lyden af glade dage og skønne damer bølgede ud fra drikkeboderne. I begyndelsen af 1600-tallet lykkedes det for bøsseskytten Jon Olafsson at charmere sig til at drikke gratis flere steder, også selv om han endte i et voldsomt slagsmål i byens fornemste gæstgiveri ved navn ”Store Lækkerbisken.”

 

Langs med Tyskemannegade (Strøget) bevæger vi os hen til byens to klostre. Helligåndsklostret lå ud til byens travleste handelsgade, og her er stadig en smuk bygning tilbage. Gennem Kringlegangen når vi ind til Gråbrødre Torv, hvor Gråbrødre Kloster eksisterede frem til 1530. En rest fra klostrets tid er munkenes fængsel, som i dag er en del af en restaurant. Og her får I selvfølgelig også et par gode kirkegårdshistorier.  

 

Vi fortsætter videre gennem den gade, som i middelalderen førte direkte op til Gråbrødrenes kloster, og herfra følger vi guldsmedenes, fiskernes, skomagernes og de andre håndværkeres fodspor, indtil vi når hen og slutter på til det lille torv på Strøget, hvor Vimmelskaftet starter. Og som til sidst i 1600-årene hed Skoboderne, det vil sige skomagernes gade.

 

Mødested: Højbro Plads ved Absalon statuen

 

 

Fra Vingården til Store Færgestræde

(Langs Københavns middelalderhavn)

 

 

 


Foran Magasin lå middelalderens Østervold fra 1200-årene frem til 1647, hvor Christian den 4. sløjfede Østervold og satte gang i opførelsen af den nuværende Østervold.

I skal I høre om det København, som er dukket op af jorden under de seneste arkæologiske udgravninger i forbindelse med Metroudgravningen.

I skal se bagsiden af den kongelige vingård i Vingårdsstræde, der lå direkte ud til havnen, og som stadig eksisterer. Her dyrkede Kong Hans i begyndelsen af 1500-tallet vindruer i sin store have, og her blev der i 1520-erne slået kongens mønt i den kælder, som nu rummer Restaurant Kong Hans med de smukke hvælvinger.

Og så skal "møde" islændingen Jon Olafsson, der var bøsseskytte på Tøjhuset under Christian den 4, og som kan nogle fantastisk historier om livet i København mellem 1615-1623. Her får I historien om en meget dårlig vane blandt byens borgere, som for sjov smed hestepærer efter bønderne uden for byens porte.

 

Mødested: Kgs. Nytorv på hjørnet af Vingårdstræde

 

 

Fra Vandkunsten til Roskildebispens

gård i Nørregade

 

 

Vi mødes på Vandkunsten, der indtil 1668 var "kanten" af havnen med vandmøller, en vandkunst, farverier og et gåsebryggeri. Først i 1673 blev området fyldt op og forvandlet til torvet Vandkunsten.

 

Vi går langs med havnegaderne fra sidste halvdel af 1300-tallet: Magstræde og Snaregade.

Magstræde er opkaldt efter byens vestre mag (offentlige lokum), og ja I skal nok få et par gode, historiske lokumshistorier.

 

Og Snaregade er IKKE opkaldt efter Absalons broder Esbern Snare, men efter rådmand Snare, som også gav navn til Snarens Kvarter..

 

 

Vi går videre til Badstuestræde, hvor Strandbadstuen lå, og hører om, hvorfor man holdt op med at tage bad i 1509, gennem Yorks smukke og nyistandsatte passage til Fiolstræde.

 

Vi slutter ved Universitets gård i Nørregade, som oprindelig var den magtfulde Roskildebiskops residens fra 1416 til 1536. Og måske er vi så heldige, at vi møder skyggen af den sure biskop Joachim Rønnow, som blev fængslet i 1536, efter at han havde forsøgt at skjule sig på en hanebjælke oppe på sit loft.

 

Bemærk: Porten ind til Universitetets gård lukkes om aftenen og i weekenderne. Men er der åbent, afslutter vi selvfølgelig inde i den smukke Universitets gård.

 

Mødested: Vandkunsten ved springvandet

 

 

Fra Vandkunsten til Amagerbøndernes Torv

(Amagertorv)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Først så sent som i 1673 blev Vandkunsten et torv. Indtil da lå havnen her med en mølledam, flere møller, farverier, en vandkunst og meget mere.

 

Fra  Vandkunsten følger vi byens ældste befæstning frem til Gammeltorv, som i følge de nyeste teorier ikke omgav markedspladsen men i stedet en kongsgård, som eksisterede frem til Absalon overtog København og opførte sin borg på Strandholmen.

 

Vi drejer op ad Nørregade til Vor Frue Kirke, der i sin nuværende form er tegnet af arkitekten C. F. Hansen. Den ældste Vor Frue Kirke blev indviet i 1208 af Absalons nevø Roskildebispen Peder Sunesen. Og den blev senere afløst af flere andre kirker, som alle forsvandt ved brande.

 

På Gråbrødretorv hører vi om byens Gråbrødrekloster fra midten af 1200-årene, og drejer videre hen til byens andet kloster, Helligåndsklostret, der i dag står bevaret med to ud af fire fløje.

 

Vi slutter på Amagertorv, der i middelalderens var byens Østertorv, men som i 1400-tallet skiftede navn til Amagertorv pga. amagerbønderne, der kom ind med grøntsager.

 

Og er I friske, så har jeg en rigtig god løgnehistorie, som jeg gerne fortæller.

 

Mødested: Vandkunsten ved springvandet

 

 

Fra Sankt Nikolaj til middelalderens

Østervold (Gothersgade)

 

 

Vi mødes foran kirketårnet på Nikolaj Plads, som er den eneste rest af Nikolaj Kirke, der brændte under Københavns anden store brand i 1795. Herfra går hen til hjørnet af kirken og stopper ved "hovedet" af Tauser - en af Minefeltets malere - og hører om kvarteret i Tausers tid (Ja, ja det er ikke middelalder men nutid.)

 

Vi passerer Lille Kongensgade, hvor Kongens Boder blev opført i starten af 1500-årene til dem, der var i kongens tjeneste, og fortsætter over Strøget, gennem Pistolstræde, der er den sidste af de gamle 1600-tals gyder. Og hvor de berygtede gyder Didrik Badskjærs Gang og Peder Madsens Gang engang lå,

 

Vi slutter i kvarteret bag middelalderens Østervold, hvor der i baggårdene stadig er gemt smukke bindingsværkshuse, der dog kan trænge til en kærlig hånd.

 

Bemærk: Pistolstræde lukkes, når forretningerne lukker i weekenden.

 

Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet

 

 

Omkring 1000-tallets halvkredsvold

til ankersmedjen Ved Stranden

 

Havnebyen Havn med 1100-tals halvkredsvolden omkring, som den så ud, da biskop Absalon fik byen af kong Valdemar den Store i 1160´erne

 

Fra ”vandmøllen” på Vandkunsten skal vi gennem Mikkel Bryggers Gade og rundt om den hesteskoformede befæstning til Gammeltorv. Befæstningen dateres til fra sidste halvdel af 1000-årene, og den omgav et areal på ca. 2,4 ha. I følge de nyeste teorier omgav befæstningen IKKE markedspladsen, men i stedet en kongsgård, som eksisterede frem til Absalon overtog København og opførte sin borg på Strandholmen fra 1167.

 

På Nytorv skal vi op på fundamentet til det ottekantede skafot og kagen, hvor der blev uddelt pisk og brændemærket. Og Herfra går vi ned ad det gamle Vandmøllestræde forbi Vandkunsten til Nybrogade, der siden slutningen af 1600-tallet har været byens havnefront.

 

Vi fortsætter langs med Nybrogade, gennem Gammel Strand, der blev havnefront i sidste del af 1300-årene, og som indtil 1700-tallet hed  Ved Stranden. Vi slutter ved Absalon statuen på Højbro Plads med udsigt til Holmens Kirke, der oprindelig er skibsværftet Bremerholms gamle ankersmedje opført i 1562-63.

 

 

Mødested: Vandkunsten ved springvandet

 

 

Fra Sankt Gertrud til Sankt Nikolaj

 

 

I middelalderen var Rosengården området mellem det nuværende Kultorvet og Gothersgade. Det var et stort, grønt område, som vejen hen til Bjørnebrogade (Købmagergade) løb igennem. H, og her lå bl.a. Sankt Gertruds hospital, kapel og kirkegård, som aldrig var et kloster.

 

Vi mødes i Fiolstræde ved Nørreport og går gennem de gamle gader hen til Åbenrå, der kendes fra omkring 1600 som en lille gade, der løb langs med middelalderens Østervold. Vi fortsætter gennem Vognmagergade, der indtil ca. 1910 var et fattigt kvarter med værtshuse og lette damer. Her skal I klappe de to hunde ved hundeporten, opdage kanonkugler og se elefantens røv.

 

Ved Gammel Mønt hører vi om kvindeklostret fra 1505, der hed Sankt. Klare (Clare) Kloster. Det er herfra, at  Klareboderne har sit navn. Efter Reformationen blev nogle af klosterbygningerne genbrugt som Kongelig Mønt, ligesom byens tyske menighed fik lov til at bruge kirken. Fra 1585-1610 var her kanonstøberi (gjethus), hvorefter Christian 4. opførte et nyt gjethus på hjørnet af Pilestræde og Gjethusstræde (Sværtegade).

 

Hvis porten ikke er lukket, går vi ind i den store baggård i Pilestræde, hvor der efter sigende stadig er rester af Christian den 4. gjethus, og hvor et gammelt 1600-talshus (det på fotografiet) er blev fuldstændig skamferet ombygget til et moderne byhus. Meget, meget trist, da det var det allersidste lave 1600-talshus af sin slags i København. FY skam jer københavnske politikere!!!!!

 

Vi fortsætter gennem Pilestræde, forbi Illum, der rev rennæssancegården "Efterslægtens Gard" fra 1640 ned i 1918 og slutter foran Skt. Nikolaj Kirke.

 

Mødested: Nørreport ud for Fiolstræde

 

 

Liv, handel og håndværk omkring Tyskemannegade (Strøget)

 

 

En vandring i de ”døde dyrs” slagterfodspor gennem middelaldergaderne omkring Tyskemannegade (Strøget som )Skoboderne, Skindergade, Læderstræde og Købmagergade og hører om værtshusholderne, skomagerne, skinderne, lysestøberne osv., der altid fulgte i slagternes kølvand.

 

I 1577 forbød rigshofmester Valkendorff de københavnske slagtere at slagte deres dyr indenfor Københavns volde, hvorefter slagtergårdene lidt efter lidt rykkede ud på Vesterbro, som blev slagternes nye bydel.

 

Vi går henover Amagertorv, hvor Slagterboderne omtales i 1300-tallet, og gennem Bjørnebrogade (Købmagergade,) der fik navn efter slagterne, som omkring 1400 rykkede ned omkring nuværende Rundetårn. Herfra kendes slagterboderne i Skindergade, på Gråbrødre Torv og til sidst omkring Nikolaj Kirke fra 1840-erne til 1917 hvor de fik tilnavnet "Maven."

 

Vi går gennem Skindergade og slutter omkring Gammeltorv.

 

 

Mødested: Højbro Plads ved Absalon-statuen

 

 

En munter tur langs med:

Københavns middelalder- og renæssancehavn

 

 

 

En munter tur langs med en del af Københavns middelalderhavn, hvor sømændene igennem tiden har drukket massevis af øl og brændevin hos de skrappe ølkoner, mens fiskerkonerne på Gammel Strand har råbt og skreget skældsord af hinanden. På turen passerer vi tre havnefronter.

 

Vi mødes på Regnbuepladsen på Rådhuspladsen, hvor vi nærmest står i middelalderbyens vandkant og hvor vi forestiller os folkelivet fra 1000-1300-årene på den bebyggelse med håndværkere og kirke og kirkegård, som blev udgravet i forbindelse med Metroen.

 

Herfra går vi hen på Vandkunsten, som først blev opfyldt og indviet til torv i 1673. Indtil da løb befæstningen langs med Løngangsstræde og frem til det nuværende Rådhusstræde, som tidligere hed Vandmøllestræde efter vandmøllerne i området.

 

Vi går videre ned til kanalen og frem til I Nybrogade, der siden slutningen af 1600-tallet har været byens havnefront. I nr.  4 hænger en af byens ældste værtshustavle fra 1730 ”Hans Blasen i Pæretræet.”

 

Vi fortsætter hen til Gammel Strand, der ved store opfyldninger først blev havnefront fra sidste del af 1300-årene.  Helt op i 1700-tallet hed Gammel Strand stadig Ved Stranden, hvilket var navnet på hele havneområdet.

 

Vi smutter gennem en smal gennemgang op til Læderstræde, der sammen med Kompagnistræde, er middelalderbyens ældste kajgade. Den ældste havn kaldes i de skriftlige kilder for Gamlebodehavn, og havnen hed Gamlebodedyb. Overfor havnen lå Københavns Slot som en beskytter af byen. Der var også en toldbod, som nævnes som ”Huset ved bommen,” og på hver side af havnen lukkede man hver aften indsejlingen med bomme.

 

Mødested: Regnbuepladsen på Rådhuspladsen

 

 

Pisserenden:

Fra Nørreport til Vesterport

 

 

Vi mødes på det lille Nørre Torv, som indtil 1842 hed Skidentorv og uofficielt også hed Æggetorvet, fordi der i 1920-30´erne blev solgt æg og fjerkræ på torvet.

 

Frem til 1656 stod Nørreport for enden af Nørregade, hvorefter den blev flyttet. Herfra går vi gennem Nørregade til Sankt Petri Kirke, der oprindelig er en sognekirken fra sidst i 1200-tallet. Kirken blev i 1585 overdraget til byens tyske menighed, efter at den havde fungeret som kanonstøberi i en årrække efter Reformationen. Det er i det tyske gravkapel, at Struense er begravet.

 

Vi fortsætter gennem Sankt Peders Stræde hen til Valkendorfs Kollegium, som er Nordens ældste kollegium grundlagt af rigshofmester Christoffer Valkendorf i 1589. Herefter skal vi en tur i Teglgårdsstræde, som har navn efter byens første teglgård i middelalderen.

 

Turen går videre gennem Larsbjørnsstræde mod Vestergade, hvor vi slutter. Indtil omkring 1500 hed Vestergade Smedegade. Her skal I høre om den lystige gæstgivergade og om udgravningerne i Vestergade 9, hvor dele af Københavns ældste voldanlæg fra 1000-1100-tallet dukkede frem og for første gang fik en datering..

 

Mødested: Torvet i Fiolstræde ved Nørreport

 

 

Christianshavns historie

 

Fra Børsen til 1600-tallets Christianshavn: Brobisser, bindingsværk og svalegange

 

Allerede i middelalderen omtales Revshalen og Grønnegård Havn. I 1618 grundlagde Christian 4. en bydel på de små holme, der efterhånden blev fyldt op til dét Christianshavn, som vi kender i dag. Vi mødes foran Børsen og hører om dæmningen under Børsen, Børsgraven, husrækken ”De Syv Søstre” og Knippelsbro. På Christianshavn går vi gennem Strandgade og rundt ved volden. Vi kikker på gamle bygninger og baggårde, og undervejs fortælles om de private 1600-tals havne og huse, møllerne og meget mere.

 

Allerede i middelalderen omtales Revshalen og Grønnegård Havn, men først i 1618 grundlagde Christian 4. sin bydel for byens købmænd med private havne foran købmandshusene i Strandgade.

 

Vi mødes foran Børsen og hører om Børsen, hvorfrader blev solgt eksotiske varer i små boder. Børsen var simpelthen 1600-tallets udgave af Fields og Fisketorvet.

 

I skal høre om Børsgraven, som i dag er fyldt op og hedder Slotsholmsgade. Om husrækken ”De Syv Søstre” fra ca. 1650, der indtil 1901 lå lige foran Knippelsbro, hvorefter Tietgen fik revet den ned og i stedet opført sin Privatbank.

 

På Christianshavn går vi gennem Strandgade og  Wildersgade og ser på gamle bygninger og baggårde med og uden svalegange og med en enkelt på stolper. Undervejs fortælles om de private 1600-tals havne og huse, Vi slutter ved kanalen.

 

Bemærk: Flere af baggårdene lukkes kl. 18.00 og i weekenden.

 

Mødested: Børsen på Børsrampen

 

 

Christianshavn:

Tugthusslaver og møller

 

 

Vi mødes ved kanalen ud for Mikkel Vibes Gade og hører om grundlæggelsen af Christianshavn i 1618 og om Tugt, Rasp og Forbedringshuset med fangeoprør og halshugning på Amager Fælled.

 

Vi bevæger os over Torvegade og følger Kanalen og ser på 1600-tals huse, går igennem et par baggårde med smukke bindingsværkshuse og en enkelt svalegang (Ingen talen i baggårdene).

 

Tilbage over Torvegade går vi op på volden og hen til Lille Mølle og hører om vand- og vindmøller i København fra middelalderen og op, og om gården Skibet, der lå i det gamle Torvegade indtil 1930-erne. SKibet er i øvrigt beskrevet i bogen "Fra Piazza del Popolo" af Wilhelm Bergsøe fra 1867.

 

Vi slutter foran Vor Frelser Kirke, som man ikke altid kan være sikker på at kunne komme ind i. Men er der åbent kan I gå ind i den bagefter. Det er en meget smuk kirke.

 

Bemærk: Flere af baggårdene lukkes kl. 18.00 og i weekenden.

 

Mødested: Hjørnet af Mikkel Vibes Gade og Overgaden Oven Vandet

 

 

Christianshavn:

Købmænd, skibsbyggere

og tugthusslaver

 

Et mix af de to forrige byvandringer

 

Vi mødes i Strandgade, der er bydelens gamle havnegade.

 

Her får I historien om Grønnegårds havn og Christianshavns grundlæggelse for 400 år siden med købmandsgårdene med egen havn og private skibsværfter.

 

Vi skal se nogle baggårde med svalegange, og se bindingsværk og murværk.

 

I skal høre om Tugt, Rasp og Forbedringshuset og fangeoprøret i 1817, hvor Slaglille-Fanden, Johan Vovehals & Søren Gammelmand satte ild til fængslet og efterfølgende endte på Amager Fælled til Amager Halshug. Spørgsmålet er nemlig: Hvad betyder det, når vi siger: Ama´r halshug?

Mødested: Strandgade 3 ved Henning Larsens portal

 

 

  Slotsholmen, Bremerholm & Ruinerne:

 

På tidsrejse i Ruinerne under Christiansborg: Fra Absalons borg til Københavns Slot

 

Under Christiansborg ligger ruinerne af den borg, som biskop Absalon opførte i 1167 samt resterne af Københavns Slot, der eksisterede fra slutningen af 1300-tallet og frem til 1730´erne. Vi går gennem ruinerne og hører historier fra borgen bl.a. om kongedatteren Leonora Christina, der sad fanget i Blåtårn i næsten 22 år. Bagefter spadserer vi rundt i resterne af Christian 4.s Tøjhushavn og ser de historiske bygninger, som stadig er mere eller mindre bevaret i den ”gamle krigshavn”: Tøjhuset, Bryghuset, Galajhuset, Kunstkammeret og Proviantgården.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tegning af borgene af Lykke Ingeborg Mitchell 2008 fra:  

Gader og mennesker bind 2

 

 

Under Christiansborgs Slot ligger ca. 3000 m2 spændende ruiner fordelt i to halvdele skåret igennem af det nuværende Christiansborg.

 

Det er ruinerne af biskop Absalons borg (1167-1369) samt resterne af Københavns Slot (1380´erne til 1731).

 

På turen gennem ruinerne skal vi høre om, hvordan biskop Absalons borg måske "så" ud inde bag den høje, hvide ringmur, der flere steder stadig omgiver den gamle borg. Her var værksteder og økonomibygninger som bagers, bryggers og stegers. Og her var palatiet, der var borgherrens bolig, et kapel og boliger til borgens folk.

 

Undervejs skal I tre brønde og resterne af en "hemmeligheder", dvs. et middelalder lokum med dertilhørende lokumshistorier.

 

I halvdel to stopper vi op ved ruinen af det berygtede fængsel Blåtårn på Københavns Slot, hvor fangehullerne hed Troldhullet og Den mørke Kirke. I disse mørke fængsler sad foruden politiske fanger og andre kriminelle også bøsseskytten Jon Olafsson og Leonora Christina indespærret. Sidstnævnte sad i næsten 22 år, og I skal høre spændende historier fra Leonora Christines tid i Blåtårn.

 

Mødested: Indgangen til Ruinerne inde i den indre slotsgård, som vender ud mod Ridebanen

 

Entre til besøg i ruinerne skal lægges oven i prisen. P.t. 40,-kr. pr. person, hvis vi er en gruppe

 

Vigtigt: Ruinerne lukker kl. 17.00, og turen tager ca. 1½ time, så I skal senest starte kl. 15.00

 

 

Slotsholmens historie:

Magtens Ø siden ca. 1167

 

 

En herlig vandretur rundt på Slotsholmen, hvor I skal høre om de tre Christiansborg slotte, der er opført oven på Absalons Borg og Københavns Slot, og hvor af der stadig er rester af både det 1. og det 2. Christiansborg.

 

 Vi mødes foran Thorvaldsens Museum, hvor jeg fortæller om de to øer Store og Lille Skarnholmene, som senere voksede sammen med Slotsholmen. Herfra går vi ind i Prins Jørgens Gård og hører om det 2. Christiansborg.

 

Inde på Ridebanen skal I høre om det 1. Christiansborg, inden vi fortsætter gennem passagen til Folketingsgården, hvor vi skal se Kunstkammeret fra 1673.

 

Inde i Bibliotekshaven, der ligger over på Christian den 4.s imponerende krigshavn, Tøjhushavnen, fortælles om havnen før opfyldningen, der menes at være inspireret af Venedigs mægtige Arsenal.

 

Her blev orlogsskibene ekviperet i 1600-tallet, indtil funktionerne flyttede over på det nyetablerede Ny-holmen.

 

Fra Proviantgården blev skibene fyldt med proviant. Fra Tøjhuset var det krudt og våben. Bryghuset bryggede selvfølgelig øl til flåden, og Galajhuset var vinterhavn for flådens galajer.

 

 

Mødested: Pladsen foran Thorvaldsens Museum

 

 

Orlogsværftet på Bremerholm

(Fra Kong Hans skibsværft til

Gammelholm i 1856)

 

Vi mødes på Nikolaj Plads og hører om området syd for kirken. Her lå skibsværftet på Bremerholm fra omkring 1500, og her opførte Christian 4. Skipperboderne for Holmens faste stok fra 1614. Vi kikker på Bremerholms gamle ankersmedje fra 1563, der senere blev omdannet til Holmens Kirke, og resterne af den lange gule reberbane og sejlhuset - begge fra sidste halvdel af 1500-tallet. Vi slutter i de gamle "strandstræder".

 

Ude på øen Bremerholm, som var adskilt fra København af det smalle sund Dybet, lå et skibsværft fra omkring 1500 til 1856. Det var her, at Kong Hans i 1510 besluttede at samle den danske orlogsflåde, så den kunne blive ekviperet herfra. dvs. blive forsynet med proviant og våben.

 

Allerede sidst i 1500-tallet havde skibsværftet bredt sig til om bag ved, hvor det nuværende Kongelige Teater og Kunstakademiet ligger i dag, og i 1600-årene kaldes området for Holmen og Gammelholm.

 

Det oprindelige værftsområdet syd for Nikolaj Kirke blev omdannet til kongelig kålhave, og her opførte Christian den 4. fra 1614 Skipperboderne, dvs. tjenesteboliger for Holmens faste stok.

 

På turen finder vi Københavns tre hemmelige bygninger, der er godt skjult for offentligheden:

Nemlig Bremerholms gamle ankersmedje fra 1563, og resterne af den lange gule reberbane og Sejlhuset - begge fra sidste halvdel af 1500-tallet.

 

Alt efter mødested slutter vi enten bag Charlottenborg ved den gamle botaniske have fra 1775 eller på Nikolaj Plads.

 

Hvis vi skal se reberbanen, skal vi senest begynde kl. 17 ved Nyhavn, idet porten ind til reberbanen lukker dagligt ved 18-tiden og er lukket i weekenderne

 

Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet eller Mindeankeret foran Nyhavn.

 

Læs beskrivelsen af Bremerholm her & Gader og mennesker bind 2

 

   

  Nyhavn & Christian den 4.s Ny-København:

    

Fra Toldbodgade til Nikolaj Plads 

 

 

Vi mødes på hjørnet af Toldbodgade og Sankt Annæ Plads og hører om de gamle strandstræder, der førte ud til Christian 4. s toldbod, som han i 1628 flyttede fra den gamle inderhavn og ud til det område, hvor den stadig er.

 

Turen går gennem et par af Nyhavn-områdets gamle gårde - vi håber på de alle er åbne - forbi Charlottenborg med resterne af den gamle botaniske have (1775-ca. 1870), og 1500-tallet Sejlhus og reberbane fra Bremerholm skibsværft, der blev nedlagt i 1856, og frem til Sankt Nikolaj Kirke på Nikolaj Plads.

 

Mødested: Hjørnet af Toldbodgade & Sankt Annæ Plads

 

 

Omkring Nyhavn 

 

 

I 1673 åbnede Nyhavnskanalen med købmandsgårde og private havnepladser. Og NEJ den blev IKKE gravet af svenske krigsfanger!

 

Frem til begyndelsen af 1800-tallet "blomstrede" Nyhavn under den florrisante handelsperiode. Herefter ændrede kvarteret sig til en havneplads med værtshuse, logihuse og  hoteller, der var kendt af sømænd i alle verdensdele.

 

Vi mødes ved Mindeankeret og går ind i Charlottenborgs gård, hvor der er mere stille. Her ser vi resterne af den botaniske have, der lå her fra 1775 og til 1870´erne. Herfra går vi gennem skyggesiden og hen til Kvæsthusbroen og tilbage gennem Nyhavns solside med et smut forbi 1600-tals gården i Lille Strandstræde.

 

Undervejs skal I blandt andet høre historier om Guldmageren og rovmordet på gnieren Tønder, der bragte 1800-tallet romantiske pigehjerter i brand.

 

Mødested: Ankeret ved Nyhavn

 

Bemærk: Portene i Nyhavn lukkes ved 18-tiden og i weekenden.

 

Fra Nyhavn til Nyboder

eller omvendt:

Fra Nyboder til Nyhavn  

 

 

 

Vi går gennem Nyhavn til Lille Strandstræde, hvor vi ser en fantastisk 1600-tals gård med et trappetårn i bindingsværk (Gården lukkes gerne om aftenen kl. 18 og i weekenden).

 

Undervejs fortælles om befæstningen på Kongens Nytorv, der lå her indtil 1647, og om  det forsvundne Sankt Annæ kapel fra 1516, der gav navn til hele bydelen.

 

Herfra går turen gennem Amaliegade, der indtil 1660´erne var den oprindelige strandlinje. Her fortælles om den frygtelige brand i operahuset på pragtslottet "Sophie Amalienborg" i 1689.

 

Henover Amalienborg Slotsplads passerer vi mindesmærket for Eigtveds Frederiksstaden, og fortsætter gennem Bredgade frem til Fredericiagade, hvor vi ser Københavns første Operahus opført i 1703.

 

Vi slutter i Nyboder, hvor jeg måske kan lokkes til at fortælle byens mest ulækre Nyboderhistorie.

 

Mødested: Ankeret ved Nyhavn

 

Hvis omvendt er mødestedet: Sankt Pauls Kirke i Nyboder

 
Nyboder og Christian 4s Ny-København






 

Vi mødes på hjørnet af Fredericiagade og Bredgade lige over for Østre Landsret, der har en fortid som Operahus fra 1703. Her skal vi høre om lystslottet Sophie Amalienborg og branden i operahuset i 1689, og om det forsvundne Sankt Annæ kapel fra 1516, der siden gav navn til hele bydelen.

 

Vi går ned gennem Bredgade og lave stop ved Marmorkirken og Odd Fellow Palæet og hører om palæerne og kidnapningen af den unge skuespillerinde Mette Marie Rose i midten af 1700-tallet.

 

Vi skal igennem Sankt Annæ Passage, der er opført 1916-18 med inspiration i Roms smalle barokgade, stopper i Store Kongensgade og hører om det forsvundne kvarter Borgergade/Adelgade/Helsingørsgade, hvor Kongens Mønt lå.

 

Vi går gennem Store Kongensgade og finder gemte bindingsværkshuse, hører om Christian den 4.s rundkirke Sankt Annæ Rotunde og slutter i Nyboder, hvor jeg måske kan lokkes til at fortælle byens mest ulækre Nyboderhistorie.

 

Mødested: Hjørnet af Fredericiagade over for Østre Landsret ved Bredgade 

 

Fra Kongens lysthave til Nørregade v.

Skt. Peders Kirke

 

 

Vi mødes lige indenfor porten til Kongens Have, hvor I skal høre Christian 4.s Ny-København med Sankt Annæ Rotunde (hans monumentale rundkirke)

 

Vi går gennem Kongens Have og høre om havens historie og Rosenborg. Herefter passerer vi Gothersgade, som er den gamle Østervold frem til 1647, og fortsætter videre gennem Landemærket, hvor der stadig står nogle spændende, gamle bindingsværkhuse, som ikke faldt for de mange nedrivninger.

 

 

Ved Rundetårn stopper vi og høre videre om Christian den 4.s kirke og observatorium, mens vi kikke på Regensen.

 

Herfra fortsætter gennem Krystalgade, der tidligere hed Skidenstræde, forbi Synagogen og Fiolstræde med de jhove huse. Vi slutter på hørnet af Nørregade ved Sankt Petri Kirke, som er Københavns ældste, bevarede kirke.

 

Mødested: Indgangen til Kongens Have på hjørnet af Sølvgade & Øster Voldgade

 

 

   Københavns befæstning:

    

Rundt om Københavns middelalderbefæstning:

Del 1:

Fra Østervold til Nørreport  

 

 

 

En vandring langs med middelalderens Øster- og Nørrevold til Nørreport:

 

Vi mødes på hjørnet af Vingårdsstræde og Kgs. Nytorv, hvor Østervold fra 1200-tallet løb ud i havnen, indtil øen Bremerholm sidst i 1500-tallet blev landfast med København.

 

Fra 1616 byggede Christian den 4. Københavns befæstning om og fortsatte Østervold og voldgrav gennem det nyopfyldte område og henover Bremerholm frem til Holmens Kirke. I 1860-erne blev voldgraven fyldt op og gaden fik navnet Holmens Kanal.

 

Fra Kongens Nytorv vandrer vi langs med den gamle Østervold. Den eksisterede indtil midten af 1600-årene, idet Christian den 4. sløjfede Østervold i 1647, hvorefter den nye Østervold blev opført i 1650-erne. På det opfyldte voldområde blev Gothersgade anlagt, og på pladsen foran den gamle Østervold stod Kongens Nytorv klar som nyanlagt plads i 1673.

 

Vi drejer ved Nørrevold, og inden for denne lå helt op i 1500-tallet et grønt område, der hed Rosengården.

 

Nutidens gade ved samme navn er en rest af den middelaldergade, som førte forbi Rosengården og hen til Bjørnebrogade (Købmagergade), der var vejen ned til Gammelbodehavn. Undervejs skal I selvfølgelig høre om de mange havne- og landtårne og om byportene.

 

Turen slutter på det gamle Skidentorv (Nørretorv) ved Nørregade, hvor middelalderens Nørreport stod indtil 1650´erne.

 

Mødested: Kongens Nytorv på hjørnet af Vingårdsstræde

 

 

Rundt om Københavns middelalderbefæstning:

Del 2:

Fra Nørreport til Vestervold  

 

 

En vandring langs med middelalderens Nørrevold og Vestervold til Vartov:

 

Vi mødes i Fiolstræde ud for Nørreport på det gamle Skidentorv (Nørretorv), hvor man langs husrækken stadig kan ane retningen af middelalderbefæstningen.

 

I 1856 fjernede man skildvagterne ved byens porte og rev dem ned, men først i 1870 sløjfede man Københavns befæstning og gik i gang med at fjerne den. Under nedrivningsarbejderne dukkede den middelalderlige Nørreport op ud for Nørregade, ligesom Hanetårnet og Jarmers Tårn længere henne af Nørrevold.

 

Fra Nørreport skal vi en tur gennem H.C. Ørstedsparken for at se renæssancebefæstningen, der ligesom i Botanisk Have og Øster Anlæg stadig kan ses med bastioner og voldgrav. Vi skal forbi det sted, hvor Hanetårnet stod. Tårnet blev under store protester revet ned i 1870´erne, og hen til ruinen af Jarmes Tårn. Begge tårne er ligesom resten af landtårnene fra begyndelsen af 1500-årene.

 

Vi fortsætter ned ad Vester Voldgade langs med Vestervold til Rådhuspladsen, hvor vi slutter.

 

Metro-udgravningerne på Rådhuspladsen har kastet en masse af ny viden af sig, hvor Vestervold, voldgrav og byporte dukkede frem og med en overraskende datering til så sent som i 1370´erne.

 

 

Mødested: Fiolstræde ud for Nørreport

 

 
Frederiksbergs historie  
Frederiksberg:
Landsteder, forlystelser og en
sørgelig kærlighedshistorie


Alhambra


Sommerlyst

Vi mødes på hjørnet af Frederiksberg Allé og Madvigs Allé overfor metroen, hvor I skal høre lidt om Frederiksbergs ældste historie.

Herefter går vi ned ad Madvigs Allé, hvor blandt andet landstedet Sans Souci lå, og hvor der i 1800-tallet skete en sørgelig kærlighedshistorie.

Turen fortsætter tilbage mod Frederiksberg Allé, mens I hører om villaerne, landstederne, forlystelserne og Georg Carstensens tivoli Alhambra, der kun eksisterede i 12 år.

Vi slutter omkring Sankt Thomas Plads, som er opkaldt efter den dansk-vestindiske ø Sankt Thomas, og hvor vi lige kaster et blik ned ad en gammel ridesti, som i dag er en ganske almindelig gade.

Mødested: Hjørnet af Frederiksberg Allé og Madvigs Allé

   
   

 

Ophavsret / Copyright:

Fotos & informationer må ikke ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed uden skriftlig tilladelse.

Det gælder bl.a. i forbindelse med undervisning, foredrag, bøger, artikler, andre hjemmesider m.m.

Hvis der bruges materiale i ikke-kommercielt øjemed, skal der altid indsættes en link til denne hjemmeside.

 

”Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt

med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.”

 

This site is designed and maintained by Hanne Fabricius © - Please do not copy or download anything whithout my permission.

                         Webmaster & Copyright: Hanne Fabricius 2008-2019