NYT historisk oplevelsesspil:

Den forsvundne biskop


Løs mysteriet om, hvem der stjal biskop Absalons magiske skakbrik


Udendørs oplevelsestur for børn og voksne i alle aldre

Pris: 299 kr.


Læs mere HER


Købes i boghandelen og hos Hanne

  • Rabat på 10% pr. billet gives til modtagere af mit nyhedsbrev på de to første billetter til en af de åbne byvandringer
  • Gælder KUN for normalprisen minus entreer.
  • Gælder ikke gavekort

Foredrag & byvandringer

for børn om København

Herlige tidsrejser med forunderlige fortællinger


En blanding af arkæologi, historie,

sjove fortællinger og fantasi

 

Kan bookes af private, firmaer,  skoler, institutioner osv.

Kontakt: hanne@tyra.dk


Aldersgruppe: fra 7-8 år og op til 150 år.

 

Ja, ja, ja. Tag du bare din tipoldemor og tiptipoldefar med, bare de tier stille undervejs.

 

Ingen er for gamle til at høre historier fra "de gode, gamle dage," hvor rotterne var så store som geder, som dansede rundt om fødderne på en, når man sad på de iskolde lokummer inde de  ildelugtende og mørke baggårde.


Check om datoen er ledig i min: Kalender

Kan købes som hæfte for: 249 kr. + forsendelse

Eller som pdf.: 229 kr.

Foredrag for børn: På tidsrejse med Tyra Frejdig

På tidsrejse med Tyra Frejdig:

De levende og de døde på Vesterbro


Et billedrigt power point foredrag om, hvordan det var at bo på Vesterbro i gamle dage.

 

Vi skal på en tidsrejse gennem Vesterbros historie sammen med en kvindelig ridder ved navn Tyra Frejdig.


Tyra Frejdig rider først gennem vikingetidens Vesterbro og ind til handelspladsen Havn, der lå på nutidens Rådhuspladsen.


Her fandt arkæologerne det indtil videre tidligste København med en kirke og kirkegård.

 

Efter at have besøgt Havn vender Tyra Frejdig sin hest om og rider nu tilbage ad landevejen og op gennem Vesterbros historie. På sin tidsrejsen møder hun nogle af  de mennesker, som levede og døde på Vesterbro.


Jeg fortæller om:

  • Hvordan det var at bo på Vesterbro i gamle dage.
  • Om retterstedet med galgen, der stod på det nuværende Amerikavej, og Danmarks sidste bøddel.
  • Om byens pesthus og pest- og galgekirkegården.
  • Om Københavns første banegård med det berømte lokomotiv.
  • Om de kongelige skydebrødre, som skød papegøjen.
  • Om de små lejligheder, hvor der boede familier med op til ti børn.
  • Om fælleslokummer i de trange, mørke og ildelugtende baggårde, hvor rotterne sprang om benene på en.
  • Og om slagtere, værtshuse, rebslagere, møller og meget mere.


Foredraget kan afsluttes med en historiequiz med 10 spørgsmål.


Mødested: Jeres skole eller hvor det passer jer.

 

Hvor længe: 2 x 45 min. inkl. spørgsmål

Pris            : 5.000,- kr. + transport.

På tidsrejse med Tyra Frejdig:

Hvorfor grundlagde Biskop Absalons IKKE København?


Et billedrigt power point foredrag om, hvordan det var at bo i Absalons og middelalderens København.

 

Historikerne har i mange år fortalt os, at biskop Absalon grundlagde København.


Men allerede tilbage i 198´erne fandt arkæologerne spor efter, at der havde boet mennesker i København i 1000-tallet. Det betød, at København var selvfølgelig meget ældre end biskop Absalons København.


Senere har de arkæologiske udgravninger på bl.a. Rådhuspladsen vist, at København eksisterede i den sene vikingetid, og at her lå en kirke med en kirkegård.


Under det nuværende Strøget ligger endnu en kirke og kirkegård ved navn Sankt Clemens Kirke. 

Foredraget fortæller om det København, som biskop Absalon omkring 1160 fik af kong Valdemar den Store.


  • Hvor stor var byen i 1100-tallet?
  • Hvor lå det tidlige København?
  • Opførte Absalon den første borg på Slotsholmen?
  • Hvem byggede den hesteskoformede befæstning?
  • Hvem opførte de første kirker?
  • Og hvorfor blev Absalon og Valdemar hinandens bedste venner


Foredraget kan afsluttes med en historiequiz med 10 spørgsmål.

 

Læs mere om Øgledronningens forbandelse: www.tidsdetektiverne.dk

 

Mødested:Jeres skole eller hvor det passer jer.


Hvor længe:2 x 45 min. inkl. spørgsmål

Pris : 5.000,- kr. + transport.

Byvandringer for børn

Hvem skød papegøjen på Vesterbro?


Vi mødes inde i Skydebanehaven, hvor jeg fortæller om, hvordan Vesterbro så ud i gamle dage med små lejligheder og mange børn, og om rotter, der var lige så så store som katte..... Og som spænede rundt mellem vesterbroernes ben, når de sad på de stinkende lokummer inde i baggårdene. 


Her får I også historien om, hvordan udtrykket: At have skudt papegøjen opstod, og hvad der i virkeligheden skete, når man havde skudt papegøjen.


Henne ved Saxogade skal I høre om, hvad det var for en forfærdelig stank, som bredte sig over Vesterbro nytårsaften år 1900, efter at Saxogade-banditterne havde brændt juletræer, skraldespande af.


Vi slutter ved Matthæuskirken i Valdemarsgade, hvor I skal høre om Pesthuset ved stranden og den skumle Pest- og galgekirkegård.


Og hvis der er tid: Historien om flyvemaskinen, som blev opfundet på Vesterbro.

 

Mødested: Skydebanehaven på legepladsen


Priser:

1 time   : 3.000 kr.

1½ time: 4.000 kr.

Barske bisser og mennesker på Vesterbro.


Vi mødes på Vesterbros Torv, hvor I skal høre om den gamle landevej, som allerede i vikingetiden førte ind til markedspladsen Havn


Herfra går vi hen til den gamle politistation, hvor jeg fortæller om panserbasserne, der blev kaldt for Lynerne.


Politibetjentene havde øgenavne som Napoleon, Sorte Jakob, Wilhelm Kajetræk og Jernkonstablen.


De kunne ikke stave, men de ku´ slå på tæven, så kæberne raslede. Det var også vigtigt, fordi de barske Vesterbroslagtere smed med indvolde, når de havde drukket lidkøb.


Vi fortsætter ned ad Eskildsgade, som engang hed Badevej (Balladevej), fordi badeanstalten Venedig lå for enden af den. Siden kom Badevej til at hedde Knudsgade, og indtil 1906 boede de frække damer i gaden. 


Vi slutte ved Gasværksvej, hvor I skal høre om Gasværket.  


Mødested: Vesterbros Torv foran trappen til Elias Kirken


Priser:

1 time : 3.000 kr.

1½ time: 4.000 kr.

Artister og Den stinkende Rosenå på Vesterbro.


Vi mødes på Halmtorvet inde i den grønne plet ud for nr. 6, hvor I skal høre om den allerførste banegård fra 1847, lokomotivet Odinekspressen, og om artisterne, der kom fra alverdens lande.

 

Herfra går vi hen til hjørnet af Abel Cathrines Gade, hvor Den stinkende Rosenå ligger i rør under gaden.


Bagefter gå vi op i Istedgade, hvor jeg fortæller jer om fru Larsens yverfrikadeller, som hun stegte og solgte i sin stegekælder i Istedgade 15.

 

Vi slutter på hjørnet af Viktoriagade, hvor I skal I høre om Folkestrejken under Anden Verdenskrig, og hvor udtrykket Istedgade overgi´r sig aldrig stammer fra.


Mødested: Halmtorvet: Den grønne plet på midten ud for nr. 6.


Priser:

1 time : 3.000 kr.

1½ time: 4.000 kr.

Bistre bisper på Absalons Borg og kongedatteren i Blåtårn


I skal se Ruinerne under Christiansborgs Slot med resterne af Absalons Borg med Bagertårnet og fængslet Blåtårn fra Københavns Slot.

 

Størstedelen af ruinerne stammer fra Absalons Borg. Borgen eksisterede fra ca. 1167 til 1369, hvor en flok lybske stenhuggere rev den, fordi kong Valdemar Atterdag var blevet uvenner med Hansestæderne.

 

Jeg fortæller om, hvordan en borg så ud i middelalderen, og hvad der var vigtigt, hvis man skulle overleve en fjendtlig belejring.


Ved ruinen af Blåtårn, skal I høre om Troldhullet og Den mørke Kirke, som var Blåtårns frygtede fangehuller. Og om kongedatteren Leonora Christina, der sad fængslet i Blåtårn i næsten 22 år og ikke kunne se farven på sine strømper, fordi der var så mange lopper.


Hvis vi er heldige, møder I måske skyggerne af biskop Absalon og Leonora Christina muahahaha.


Mødested: Christiansborg Slot nede i Ruinerne


Priser:

1 time : 3.000 kr.

1½ time: 4.000 kr.


Bemærk: Entre til besøg i ruinerne skal lægges oven i min pris.