Lig og lort i Kattesundet


Vi mødes på Rådhuspladsen foran Københavns Rådhus og hører om Metroudgravningerne. Her fandt arkæologerne bl.a. rester af en kirkegård fra 1000-1100-årene samt et stort bebyggelses- og håndværksområde fra midten af 1000-tallet og op til 1300-årene

 

Vi fortsætter over i Vartovs gård, hvor den højmiddelalderlige befæstning fra 1300-årene drejede rundt og fortsatte langs med havnen (nu: Løngangsstræde). Her boede Tycho Brahe i 1580´erne, hvor han brugte "det gamle byens tårn" til observatorium.


Vi går videre op gennem Kattesundet, der IKKE har navn efter døde katte eller en kongelig racekattepension, men som indtil omkring 1500 faktisk var navnet på hele kvarteret.

 

Området mellem Mikkels Bryggers Gade og Gammeltorv/Nytorv blev sidst i 1000-årene omgivet af en vold og en grav. De nyeste teorier er, at befæstningen omgav en tidlig kongsgård fra 1000-årene, og hvor den for længst forsvundne Sankt Clemens Kirke lå uden for. Måske var det dén kongsgård, som Absalon residerede i, inden han opførte sin bispeborg på Strandholmen.

 

Vi slutter på Strøget ved Mikkel Bryggersgade, hvor vi står oven på Sankt Clemens Kirke og kirkegård, og hvor Gravsoen fra Sankt Clemens med de rødglødene øjne og dårlige ånde i middelalderen skræmte livet af byens indbyggere ......... Og stadig gør det


Mødested: Rådhuspladsen foran Københavns Rådhus


Byvandringen tager ca. 5 kvarter

Fra den franske koks latrin i Pilestræde til Sankt Gertrud på Kultorvet


Vi mødes på hjørnet af Pilestræde og Strøget, hvor jeg kort fortæller om områdets historie.


Længere henne ad Pilestræde skal I høre om den franske kok Etienne Capion, som i begyndelsen af 1700-tallet havde en fransk restaurant i Pilestræde 8. Capion var ud over kok også teatermand.


Under en arkæologisk udgravning i 2004 fandt man en masse spændende ting på grunden, og blandt en latrin (lokum) fra Capions periode, hvor der var interessante madrester i.


Hvis porten ikke er lukket, går vi ind i den store baggård i Pilestræde, hvor der stadig er rester af Christian den 4. gjethus (kanonstøberi) fra 1610 i nogle af husene.


Vi fortsætter hen til Klareboderne, som oprindelig var strædet, der førte op til Sankt Clare kvindeklostret fra 1505.

Efter Reformationen blev klostret genbrugt som hhv. Kongelig Mønt, tysk kirke og kanonstøberi (gjethus).


Vi skal videre gennem Bjørnebrogade (Købmagergade), der i 1400-tallet fik navn efter slagterne, dvs. kjødmangerne, og stopper ved Rundetårn, hvor der efter sigende stadig er skjult en gammel Cyprianus (heksebog).


Turen slutter på Kultorvet, hvor jeg fortæller om endnu en spændende latrin, og selvfølgelig om hvorfor Sankt Gertrud aldrig nogenside var et kloster.

 

Mødested: Pilestræde hj. af Strøget ved Illum


Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter 


Kanoner, gamle lokummer og frække fruentimmere i Pisserenden


Vi mødes på det lille torv foran Fiolstræde ved Nørreport, som indtil 1842 hed Skidentorv og uofficielt også hed Æggetorvet, fordi der i 1920-30´erne blev solgt æg og fjerkræ på torvet.

 

Vi går gennem Nørregade til Sankt Petri Kirke, der oprindelig er en sognekirken fra sidst i 1200-tallet. Kirken blev nedlagt efter Reformationen, hvorefter den blev brugt som kanonstøberi, indtil Frederik 2. i 1585 gav kirken til byens tyske menighed. Det er i gravkapellet fra 1680-erne, at Struensee i dag er genbegravet i en trækasse. I samme kapel ligger også tømrermester og brandchef Boye Junge, der sammen med sine folk i 1772 rejste skafottet til Struensee og Enevold Brandt. Det er vist ikke nødvendigt at sige, at man ikke bør vove sig ind i kapellet efter mørkets frembrud.

 

Vi fortsætter gennem Pisserenden forbi Valkendorfs Kollegium, som er Nordens ældste kollegium fra 1589. Herefter skal vi en tur i Teglgårdsstræde, som har navn efter byens første teglgård i middelalderen, og hvor de frække fruentimmere sad i vinduerne gennem hele 1900-tallet. Det sidste gik først på pension i 2003.

 

Vi slutter i Vestergade, der indtil ca. 1500 hed Smedegade. Her skal I høre om den lystige gæstgivergade, hvor man i dag kan blive slået til ridder, og om den arkæologiske udgravning i Vestergade 7, hvor fortælleren sad i et fantastisk lokum fra 1300-tallet, men den historie får I på byvandringen.

 

Mødested: Torvet foran Fiolstræde ved Nørreport


Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Havneliv, klostre og skomagere i Vimmelskaftet


Vi mødes ved Absalon statuen på Højbro Plads, hvor I skal høre om havnen, som til sidste halvdel af 1300-tallet løb helt oppe langs med Læderstræde, Kompagnistræde og hen over Højbro Plads. Herefter begyndte man systematisk at inddæmme og opfylde vandet, hvorefter havnefronten rykkede ud til Gammel Strand, som vi kender i dag.

 

Havnen summede af liv langs med skibsbroen, hvor der lå massevis af skibe og småbåde på hver side af Højbroen. Sømændene skrålede, og lyden af glade dage og skønne damer bølgede ud fra drikkeboderne. I begyndelsen af 1600-tallet lykkedes det for bøsseskytten Jon Olafsson at charmere sig til at drikke gratis flere steder, også selv om han endte i et voldsomt slagsmål i byens fornemste gæstgiveri ved navn ”Store Lækkerbisken.”

 

Langs med Tyskemannegade (Strøget) bevæger vi os hen til byens to klostre. Helligåndsklostret lå ud til byens travleste handelsgade, og her er stadig en smuk bygning tilbage. Gennem Kringlegangen når vi ind til Gråbrødre Torv, hvor Gråbrødre Kloster eksisterede frem til 1530. En rest fra klostrets tid er munkenes fængsel, som i dag er en del af en restaurant. Og her får I selvfølgelig også et par gode kirkegårdshistorier.  

 

Vi fortsætter videre gennem den gade, som i middelalderen førte direkte op til Gråbrødrenes kloster, og herfra følger vi guldsmedenes, fiskernes, skomagernes og de andre håndværkeres fodspor, indtil vi når hen og slutter på til det lille torv på Strøget, hvor Vimmelskaftet starter. Og som til sidst i 1600-årene hed Skoboderne, det vil sige skomagernes gade.

 

Mødested: Højbro Plads ved Absalon statuen


Byvandringen tager ca. 5 kvarter

Fiskerkællinger, lokumsstræder og forsvundne havnekajer


En munter tur langs med en del af Københavns middelalderhavn, hvor sømændene igennem tiden har drukket massevis af øl og brændevin hos de skrappe ølkoner, mens fiskerkonerne på Gammel Strand har råbt og skreget skældsord af hinanden.


København var simpelthen et brusende hav af rappenskralder og fruentimmere. På turen passerer vi københavns middelalderlige lokumsstræder.

 

Vi mødes på Vandkunsten, hvor vi nærmest står i middelalderbyens vandkant. Her lå byens vandmølle, Vandkunsten og en række farverier. Vandkunsten blev først opfyldt og indviet til torv i 1673.

 

Vi går videre ned til kanalen og frem til Nybrogade, der siden slutningen af 1600-tallet har været byens havnefront. Her skal I bl.a. se gamle klokketræk og en af byens ældste værtshustavler fra 1730 ”Hans Blasen i Pæretræet.”

 

Vi fortsætter hen til Gammel Strand, der ved store opfyldninger først blev havnefront fra sidste del af 1300-årene.  Helt op i 1700-tallet hed Gammel Strand stadig Ved Stranden, hvilket var navnet på hele havneområdet.

 

Mødested: Vandkunsten


Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Fra Vingården til Store Færgestræde.

- Korsriddere og en grum historie om hestepærer


Foran Magasin lå middelalderens Østervold fra 1200-årene frem til 1647, hvor Christian den 4. sløjfede Østervold og satte gang i opførelsen af den nuværende Østervold.

I skal I høre om det København, som er dukket op af jorden under de seneste arkæologiske udgravninger i forbindelse med Metroudgravningen.

I skal se bagsiden af den kongelige vingård i Vingårdsstræde, der lå direkte ud til havnen, og som stadig eksisterer. Her dyrkede Kong Hans i begyndelsen af 1500-tallet vindruer i sin store have, og her blev der i 1520-erne slået kongens mønt i den kælder, som nu rummer Restaurant Kong Hans med de smukke hvælvinger.

Og så skal "møde" islændingen Jon Olafsson, der var bøsseskytte på Tøjhuset under Christian den 4, og som kan nogle fantastisk historier om livet i København mellem 1615-1623. Her får I historien om en meget dårlig vane blandt byens borgere, som for sjov smed hestepærer efter bønderne uden for byens porte.

 

Mødested: Kgs. Nytorv på hjørnet af Vingårdstræde


Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Fra vandmøllen på Vandkunsten til Roskildebispen i Nørregade


Vi mødes på Vandkunsten, der indtil 1668 var "kanten" af havnen med vandmøller, en vandkunst, farverier og et gåsebryggeri. Først i 1673 blev området fyldt op og forvandlet til torvet Vandkunsten.

 

Vi går langs med havnegaderne fra sidste halvdel af 1300-tallet: Magstræde og Snaregade, hvor I får et par gode, historiske lokumshistorier.

 

Vi går videre til Badstuestræde, hvor Strandbadstuen lå, og hører om, hvorfor man holdt op med at tage bad i 1509.


Vi fortsætter gennem Jorcks smukke og Ppassage til Fiolstræde, gennem Dyrkøb og videre til  Roskildebispens kirke i Nørregade, hvor den katolske bispegård også lå i middelalderen.


Her residerede den magtfulde Roskildebiskop fra 1416 til 1536. Og måske er vi så heldige, at vi møder biskop Joachim Rønnows spøgelse. Rønnow er nemlig stadig sur, efter at han blev fængslet i 1536.

 

Mødested: Vandkunsten ved springvandet


Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Handel, rådhuse og en Anders And historie


Vi mødes på Gammeltorv, som er en af Københavns ældste markedspladser. Herfra drejer vi op ad Nørregade til Vor Frue Kirke, der i sin nuværende form er tegnet af arkitekten C. F. Hansen. Den ældste Vor Frue Kirke blev indviet i 1208 af Absalons nevø Roskildebispen Peder Sunesen. Og den blev senere afløst af flere andre kirker, som alle forsvandt ved brande.

 

På Gråbrødretorv hører vi om byens Gråbrødrekloster fra midten af 1200-årene, og drejer videre hen til byens andet kloster, Helligåndsklostret, der i dag står bevaret med to ud af fire fløje.

 

Vi slutter på Amagertorv, der i middelalderens var byens Østertorv, men som i 1400-tallet skiftede navn til Amagertorv pga. Amagerbønderne, der kom ind med grøntsager.

 

Og er I friske, så har jeg en rigtig god løgnehistorie, som jeg gerne fortæller.

 

Mødested: Gammeltorv ved springvandet


Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Kunstnere, offentlige fruentimmere og en middelalder befæstning.


Vi mødes foran kirketårnet på Nikolaj Plads, som er den eneste rest af Nikolaj Kirke, der brændte under Københavns anden store brand i 1795.


Herfra går hen til hjørnet af kirken og stopper ved "hovedet" af Tauser - en af Minefeltets malere - og hører om kvarteret i Tausers tid (Ja, ja det er ikke middelalder men nutid.)

 

Vi passerer Lille Kongensgade, hvor Kongens Boder blev opført i starten af 1500-årene til dem, der var i kongens tjeneste, og fortsætter over Strøget, gennem Pistolstræde, der er den sidste af de gamle 1600-tals gyder. Og hvor de berygtede gyder Didrik Badskjærs Gang og Peder Madsens Gang engang lå. Her får I historien om de offentlige fruentimmere, som stod efter alder i de københavnske gader.

 

Vi slutter i kvarteret bag middelalderens Østervold, hvor der i baggårdene stadig er gemt smukke bindingsværkshuse, der dog kan trænge til en kærlig hånd.

 

Bemærk:

Pistolstræde lukkes, når forretningerne lukker i weekenden.

 

Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet


Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Fra Sankt Gertrud til Christian den 4.s silkeboder


Vi mødes i Fiolstræde ved Nørreport og går gennem de gamle gader hen til Åbenrå. I middelalderen hed området mellem det nuværende Kultorvet og Gothersgade Rosengården. Her lå bl.a. Sankt Gertruds hospital, kapel og kirkegård, som NEJ aldrig var et kloster.

 

Vi fortsætter gennem Vognmagergade, der indtil ca. 1910 var et fattigt kvarter med værtshuse, slagsmål, lette damer og offentlige fruentimmere. Her skal I klappe de to hunde ved hundeporten, opdage kanonkugler og se elefantens røv.

 

Ved Gammel Mønt hører vi om Sankt Clare kvindeklostret fra 1505, der blev genbrugt som hhv. Kongelig Mønt, tysk kirke og kanonstøberi (gjethus). I 1610 flyttede Christian 4. gjethuset hen til hjørnet af Pilestræde og Gjethusstræde (Sværtegade).

 

Vi slutter ved Silkegade, som er opkaldt efter Christian den 4.s silkeboder fra 1620-erne.

 

Mødested: Nørreport ud for Fiolstræde


Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter 

Døde dyr omkring Tyskemannegade (Strøget)


Vi mødes på Højbro Plads ved Absalon statuen. Herfra går vi henover Amagertorv, hvor byens slagterbodernenævnes i 1377, og videre op gennem Bjørnebrogade (Købmagergade), der i 1400-tallet fik navn efter slagterne, dvs. kjødmangerne.


Når slagterne flyttede, så flyttede alle de andre erhverv med, som kunne bruge de døde dyr. Det var bl.a. skinderne, garverne, lysestøberne og værtshusholderne.


Slagterboderne flyttede flere gange og lå bla. senere i Skindergade, på Gråbrødre Torv og til sidst omkring Nikolaj Kirke fra 1840-erne til 1917 hvor de fik tilnavnet "Maven."

 

Vi fortsætter gennem Skindergade, hvor vi smutter ind i en baggård med de smukkeste bindingsværkshuse, og slutter i nærheden af  Gammeltorv.

 

Mødested: Højbro Plads ved Absalon-statuen


Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

 

Fra Børsen til Skipperboderne:

Broer, havneliv og offentlige fruentimmere.


Vi mødes foran Børsen, hvorfra der blev solgt eksotiske varer i små boder. Børsen var simpelthen 1600-tallets udgave af Fields og Fisketorvet. Den lå på en lang dæmning med havnekajer til begge sider, og vi forestiller os det lystige havneliv, som indtil omkring 1900 stadig florerede i kvarteret.


I skal høre om de mange Knippelsbroer, og mordet på Don Jørgen Ulrik i 1650-erne, og om husrækken ”De Syv Søstre” fra ca. 1650, der indtil 1901 stadig lå mellem Børsen og Knippelsbro. Men så rev Tietgen dem ned og Privatbanken, og så forsvandt sømændene og havnelivet.


Vi skal ind og lidt rundt ved Holmens Kirke, der oprindelig var Bremerholms anden store ankersmedje. Hvis vi har tid og hvis der er åbent, går vi selvfølgelig ind i kirken og hilser på Tordenskjold og Niels Juhl, der ligger inde i det lange gravkapel.


Vi fortsætter over Holmens Kanal, som oprindelig var en kanal fra begyndelsen af 1600-tallet. Herfra går vi ind i det kvarter, hvor Christian 4.s kålhave lå indtil den i 1614 blev afløst af Skipperboderne. Meeeeeen inden dag fortæller jeg om de offentlige fruentimmere, alfonserne og værtshusene i Holmensgade, som i dag hedder Bremerholm efter det gamle skibsværft.


Mødested: Børsen på Børsrampen.


Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Orlogsværftet på Bremerholm og hvorfor fa´en Fanden er løs i Laksegade.


Indtil omkring 1600 var øen Bremerholm adskilt fra København af det smalle sund Dybet.


Her lå et skibsværft fra senest 1500 til 1856. Det var her, at Kong Hans i 1510 besluttede at samle den danske orlogsflåde, så den kunne  ekviperes herfra. dvs. blive forsynet med proviant og våben.

 

Allerede sidst i 1500-tallet havde skibsværftet bredt sig til bag det nuværende Kongelige Teater og Kunstakademiet, og i 1600-årene kaldes området for Holmen og herefter Gammelholm.

 

På turen finder vi et par af Københavns hemmelige 1500-tals bygninger, der er godt skjult for offentligheden, nemlig resterne af den lange gule reberbane og Sejlhuset

 

Hvis vi skal se reberbanen, skal vi senest begynde kl. 17 ved Nyhavn, idet porten ind til reberbanen lukker dagligt ved 18-tiden og er lukket i weekenderne.


Vi fortsætter gennem Stærekassen og henover Kongens Nytorv, hvor Holmens Kanal oprindelig adskilte byen fra skibsværftet. Vi slutter i Laksegade, hvor Fanden efter sigende var løs i 1826 ....... Eller var det mon blot et spøgelse, som drillede beboerne.

 

Mødested: Foran Nyhavnskanalen til højre for trappen ned til kanalrundfarten

 

Læs beskrivelsen af Bremerholm skibsværft i min bog: Gader og mennesker bind 2


Byvandringen tager ca. 5-6-kvarter

Fra Kongens kålhave til Skidenstræde


Vi mødes lige indenfor porten til Kongens Have, hvor jeg fortæller om Christian 4.s nye bydel, Ny-København, med Nyboder og Sankt Annæ Rotunde (hans monumentale rundkirke)

 

Vi går gennem Kongens Have og høre om havens historie og Rosenborg. Her faldt en ung rigshovmester i voldgraven og druknede, her går Christian den 4. stadig rundt og spøger, og her passer Frederik 4. på sin smukke venetianske glassamling.


Herefter passerer vi Gothersgade, som er den gamle Østervold frem til 1647, og fortsætter videre gennem Landemærket, hvor der stadig står nogle spændende, gamle bindingsværkhuse, som ikke faldt for de mange nedrivninger.

 

Ved Rundetårn stopper vi og høre videre om Christian den 4.s kirke og observatorium, mens vi kikker på Regensen.

 

Herfra fortsætter gennem Krystalgade, der tidligere hed Skidenstræde, forbi Synagogen og slutter ved Fiolstræde.

 

Mødested: Indgangen til Kongens Have på hjørnet af Sølvgade & Øster Voldgade.


Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Operahuse og en adelig kidnapning


Vi mødes på hjørnet af Fredericiagade og Bredgade over for Østre Landsret, der har en fortid som Operahus opført i 1703.


Her skal I høre om det forsvundne Sankt Annæ kapel fra 1516, der siden gav navn til hele bydelen. Og om den uhyggelige brand i 1689 i operahuset, som lå i forbindelse med slottet Sophie Amalienborg. Slottet er i øvrigt ikke og har aldrig været forgænger til det nuværende Amalienborg.

 

Vi går ned gennem Bredgade og stopper ved Marmorkirken og herefter Odd Fellow Palæet,  hvor I skal høre om kidnapningen af den unge skuespillerinde Mette Marie Rose i midten af 1700-tallet og se et gammelt klokketræk.

 

Vi fortsætter igennem Sankt Annæ Passage, der er opført 1916-18 efter inspiration i Roms smalle barokgader, og hvor der er den fineste jugendtelefonboks.


Vi slutter i Store Kongensgade ved Landgreven, hvor vi kan kikke over mod det sted i Borgergade, hvor Helsingørsgade lå indtil 1990-erne. Gaden var den absolut ældste i kvarteret og stammede fra 1200-tallet. Indtil 1940-erne lå den smukke Møntergård, som i dag kan ses i Den gamle By i Aarhus, på hjørnet af Borgergade og Helsingørsgade.


Mødested: Hjørnet af Fredericiagade over for Østre Landsret ved Bredgade 


Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter


Nyhavn: En kongedatter og et forsvundet hoved.


I 1673 åbnede Nyhavnskanalen med købmandsgårde og private havnepladser. Og NEJ den blev IKKE gravet af svenske krigsfanger!

 

Frem til begyndelsen af 1800-tallet "blomstrede" Nyhavn under den florrisante handelsperiode. Herefter ændrede kvarteret sig til en havneplads med værtshuse, logihuse og  hoteller, der var kendt af sømænd i alle verdensdele.

 

Vi mødes foran Nyhavnskanalen og går ind i Charlottenborgs gård, hvor der er mere stille. Her ser vi resterne af den botaniske have, der lå her fra 1775 og til 1870´erne. Herfra går vi gennem skyggesiden til Nyhavnsbroen og tilbage gennem Nyhavns solside med et smut forbi 1600-tals gården i Lille Strandstræde - Hvis der altså er åbent.

 

Undervejs skal I blandt andet høre historier om rovmordet på gnieren Tønder, hvis morders digte bragte 1800-tallets romantiske pigehjerter i brand. Om et hoved, der på mystisk vis  forsvandt fra sin grav for senere at dukke op et helt andet sted, om guldmageren, som ikke kunne lave bly om til guld og endte i retten af samme grund. Og om kongedatteren Leonora Christines ankomst til København i 1663, efter at hun var blevet kidnappet i Dover.

 

Mødested: Foran Nyhavn ved siden af nedgangen til kanalbåden tæt ved Mindeankeret.

 

Bemærk:

Portene i Nyhavn lukkes ved 18-tiden og i weekenden.


Byvandringen tager ca. 5-6-kvarter

Fra Nyboder til Nyhavn  


Vi går gennem Nyhavn til Lille Strandstræde, hvor vi ser en fantastisk 1600-tals gård med et trappetårn i bindingsværk (Gården lukkes gerne om aftenen kl. 18 og i weekenden).

 

Undervejs fortælles om befæstningen på Kongens Nytorv, der lå her indtil 1647, og om  det forsvundne Sankt Annæ kapel fra 1516, der gav navn til hele bydelen.

 

Herfra går turen gennem Amaliegade, der indtil 1660´erne var den oprindelige strandlinje. Her fortælles om den frygtelige brand i 1689, hvor operahuset ved siden af slottet Sophie Amalienborg nedbrændte. Slottet er i øvrigt ikke og har aldrig været forgænger til det nuværende Amalienborg.

 

Henover Amalienborg Slotsplads passerer vi mindesmærket for Eigtveds Frederiksstaden, og fortsætter gennem Bredgade frem til Fredericiagade, hvor vi ser Københavns første Operahus opført i 1703.

 

Vi slutter i Nyboder, hvor jeg måske kan lokkes til at fortælle byens mest ulækre Nyboderhistorie.

 

Mødested: Sankt Pauls Kirke i Nyboder

 

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Nyboder og Christian 4.s Nykøbenhavn


Vi mødes på hjørnet af Sankt Pauls Gade og Store Kongensgade, hvor I skal høre om Store Kongensgade Fajancefabrik og begyndelsen på Christian 4.s nye bydel.


Herfra går vi over i  Nyboder, hvor I skal høre om Christian 4.s Nyboder, som i 1630-erne blev bygget efter den oprindelige stjerneformede byplan fra 1620-erne.Vi fortsætter over i den eneste gade i bydelen Ny-København, som er en rest af den stjerneformede byplan.


I skal høre om Christian 4.s Sankt Annæ Rotunde, som var en gigantisk rundkirke og kikke ind gennem ruderne til det gamle Sankt Pauls Apotek med det flotte glasloft.


Vi runder Klerkegade, og ser den flotte bygning, som i 1868 blev opført som logebygning for Frimurerordnen.


Sidste stop er hjørnet af Hindegade og Borgergade, hvor I får historierne om Borgergade-Adelgade-kvarteret med de offentlige fruentimmere og de forsvundne gader med navne som Prinsensgade og Helsingørsgade.


Mødested: Hjørnet af Sankt Pauls Gade og Store Kongensgade


Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Tegning af Johannes Bojesen 2009 fra min børnebog: København. Byen bag voldene. Historien gennem 1000 år. Alinea 2009


Slotsholmens historie:

Forsvundne slotte, mystiske tunneler og Christian 4.s  krigshavn


Vi mødes på trappen foran Højesterets bygning

inde i Prins Jørgens Gård, hvor I skal se rester fra det det Andet Christiansborg.


Herfra går vi hen foran Thorvaldsens Museum, hvor I bl.a. skal høre om Store og Lille Skarnholmene, som i 1600-tallet voksede sammen med Slotsholmen.


Vi fortsætter ind på Ridebanen, der tilhører det Første Christiansborg, hvor kronens heste har deres daglige liv.


Gennem en passage kommer vi til Folketingsgården og ser det meget ombyggede Kunstkammer fra 1673.

 

Turen slutter i Bibliotekshaven, der oprindelig var Christian den 4.s imponerende krigshavn, hvor hans orlogsskibe blev ekviperet. Tøjhushavnen menes at være inspireret af Venedigs mægtige Arsenal.

 

Undervejs fortæller jeg også om mystiske underjordiske tunneler og labyrintiske gange. Om hvorfor døren ind til Statsministeriet er så lav. Om heste og frøer, som ikke er prinser, selv om man kysser dem om meget mere.

  

Mødested: Christiansborg: Trappen foran Højesteret i Prins Jørgens gård


Byvandringen tager ca. 5-6-kvarter


Ønsker I at høre om Absalons Borg og Københavns Slot, så vælg i stedet en tur i Ruinerne under Christiansborg

Tegning af borgene af Lykke Ingeborg Mitchell 2008 fra min bog: Gader og mennesker bind 2


På tidsrejse i Ruinerne under Christiansborg:

Absalons Borg og Københavns Slot


Under Christiansborgs Slot ligger ruinerne af biskop Absalons borg (1167-1369) samt resterne af Københavns Slot (1380´erne til 1731), hvor man skal passe på ikke at falde igennem tidshuller eller støde ind i de uhyggelige spøgelser, som gennem århundreder har vandret hvileløst omkring.

 

På turen gennem ruinerne skal I høre om, hvordan biskop Absalons borg måske "så" ud inde bag den høje, hvide ringmur, der flere steder stadig omgiver den gamle borg.


Her var værksteder og økonomibygninger som bagers, bryggers og stegers. Og her var palatiet, der var borgherrens bolig, et kapel og boliger til borgens folk.

 

Undervejs skal I se tre brønde og resterne af en "hemmeligheder", dvs. et middelalder lokum med dertil hørende lokumshistorier.

 

Vi stopper ved ruinen af det berygtede fængsel Blåtårn på Københavns Slot, hvor fangehullerne hed Troldhullet og Den mørke Kirke. I disse mørke fængsler sad politiske fanger og andre kriminelle. Her fortæller jeg historien om Leonora Christina, der sad indespærret i næsten 22 år.

 

Mødested: Indgangen til Ruinerne inde i den indre slotsgård, som vender ud mod Ridebanen

 

Entre til besøg i ruinerne skal lægges oven i prisen. P.t. 50,-kr. pr. person, hvis vi er en gruppe

 

Vigtigt: Ruinerne lukker kl. 17.00, og da turen tager ca. 1½ time, skal I senest starte kl. 15.00

Copyright & Tegning af Johannes Bojesen 2009 til min børnebog "Øgledronningens forbandelse."


Bistre bisper på Absalons borg og prinsessen i Blåtårn

-Børnebyvandring i Ruinerne -


UPS! Pas på tidshullerne og spøgelserne på denne tur...... Muahahaha.


Vi skal ned i ruinerne under Christiansborgs Slot og se resterne af Absalons borg med Bagertårnet og fængslet Blåtårn fra Københavns Slot.

 

Vi hører om hvordan en borg i middelalderen så ud. Og måske møder vi biskop Absalon, der reddede København fra en fjendtlig flåde, da han en dag tog bad i sin badstue.

 

Ved ruinen af Blåtårn, fortælles om Troldhullet og Den mørke Kirke, der var Blåtårns frygtede fangehuller. Og om kongedatteren Leonora Christina, der sad fængslet i Blåtårn i næsten 22 år og ikke kunne se farven på sine strømper, fordi der var så mange lopper.


Mødested: Indgangen til Ruinerne inde i den indre slotsgård, som vender ud mod Ridebanen

 

Entre til besøg i ruinerne skal lægges oven i prisen. P.t. 50,-kr. pr. person, hvis vi er en gruppe

 

Vigtigt: Ruinerne lukker kl. 17.00, og da børneturen tager ca. 1 time, skal I senest starte kl. 15.30.

Christianshavn:

Brobisser, købmænd og skibsbyggere


Vi mødes i Strandgade i den ende, hvor Christianskirken ligger. Strandgade er bydelens gamle havnegade.

 

Her får I historien om Grønnegårds havn og Christianshavns grundlæggelse for mere end 400 år siden med de smukke renæssance købmandsgårdene og deres private havne og  skibsværfter.

 

Vi går vi gennem Strandgade og Wildersgade og ser på gamle bygninger og baggårde med og uden bindingsværk og svalegange. I skal se en svale på stylter og en "forsvundet" svale, som stadig kan ses ....... Jeg lyver ikke.


Vi slutter ved Christianshavns kanal tæt ved Torvegade. 

 

Bemærk:

Flere af baggårdene lukkes kl. 18.00 og i weekenden.

 

Mødested: Strandgade 3 ved Henning Larsens portal


Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter


Christianshavn:

Tugthusslaver og møller


Vi mødes ved kanalen ud for Mikkel Vibes Gade og hører om grundlæggelsen af Christianshavn i 1618 og om Tugt, Rasp og Forbedringshuset med fangeoprør og halshugning på Amager Fælled.

 

Vi bevæger os over Torvegade og følger Kanalen og ser på 1600-tals huse, går igennem et par baggårde med smukke bindingsværkshuse og en enkelt svalegang (Ingen sludren i baggårdene).

 

Tilbage over Torvegade går vi op på volden og hen til Lille Mølle og hører om vand- og vindmøller i København fra middelalderen og op, og om gården Skibet, der lå i det gamle Torvegade indtil 1930-erne. SKibet er i øvrigt beskrevet i bogen "Fra Piazza del Popolo" af Wilhelm Bergsøe fra 1867.

 

Vi slutter ude foran Christian den 5.s Vor Frelser Kirke.

Er kirken åben, kan I gå ind i den bagefter. Det er en meget smuk kirke.

 

Bemærk:

Flere af baggårdene lukkes kl. 18.00 og i weekenden.

 

Mødested: Hjørnet af Mikkel Vibes Gade og Overgaden Oven Vandet


Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter