Istedgades historie 

Istedgade overgi´r sig aldrig!


Foredraget er en generel rundtur gennem de mange historier fra min bog: Istedgade. Porten til Vesterbro.

 

Med udgangspunkt i Gasværksvej kravlede Istedgade fra 1858 som et par lange arme ned mod Reventlowsgade, som den nåede i 1880-erne, og samtidig ud mod Enghave Plads, som den først ramte omkring 1900.


Via gamle kort og massevis af billeder fortæller foredraget om udviklingen i og omkring Istedgade, som i starten havde den skønneste havudsigt kun afbrudt af banevolden, hvor lokomotivet Odinekspressen mellem 1847-1864 tøffede lystigt af sted mod Roskilde.


I skal høre om de store boliger, små stiftelseslejligheder, arbejdernes lejekaserner og artistpensionaterne. Om den nu rørlagte, stinkende Rosenå, som var garvernes og slagternes affaldsrende. Om de fornemme Skydebrødre, der prøvede at stoppe Istedgades udvikling med en bro, men i stedet fik en fupmiddelalder borgmur i gotisk Robin Hood stil.


Om de barske slagtere og værtshusene, som var tæt forbundne, fordi slagterne drak lidkøb. Om butikkerne, artisterne fra alverdens lande, Liva Weel, panserbasserne og Ellehammer, der byggede den første flyvemaskine i en baggård til Istedgade.


Og om Folkestrejken i 1944, hvorfra det påstås, at sloganet Istedgade aldrig overgi´r sig stammer fra.

 

Varighed: 2 x 45 min

 

Se: Istedgade-bog

Istedgade. Porten til Vesterbro


Den historiske baggrund for Istedgade, og hvordan området så ud indtil midten af 1800-tallet

 

Foredraget gennemgår de historiske kort for Vesterbro tilbage fra slutningen af 1600-tallet og op til sidst i 1800-tallet og fortsætter med et væld af gamle og spændende illustrationer.

 

Der fortælles om tømmerhavnen, banegårdene, Istedgades forhindringer som den Stinkende Rosenå og de fornemme men stivnakkede kongelige skydebrødre.

 

Om butikkerne, og selvfølgelig om slagterne, som engang var Vesterbros ukronede konger.

 

Første del af en foredragsrække på tre foredrag, der også kan holdes enkeltvis.

 

Varighed: 2 x 45 min

 

Se: Istedgade-bog


Artister, forlystelser og offentlige fruentimmere i og omkring Istedgade i 1800-1900-tallet


Foredrag med skønne billeder af datidens lystige liv og lette københavnske damer på Vesterbro.

Ikke kedeligt!!

 

Foredraget fortæller om de offentlige fruentimmere og den offentlige prostitution fra 1874-1906, og hvorfor der først kom offentlige piger i Istedgade i 1906.

 

Det gennemgår artistkvarteret og gadens mange biografen, hvoraf de to første pga. deres ringe størrelse blev kaldt for "Loppen".

 

Den sidste del af foredraget er kun værtshuse og cafeer med massevis af billeder.

 

Tredje del af en foredragsrække på tre foredrag, der også kan holdes enkeltvis.

 

Varighed: 2 x 45 min

 

Se: Istedgade-bog

Dagligliv i Istedgade i 18-1900-tallet


Et foredrag fuld af skønne billeder og med beskrivelser af en ikke så svunden tid, hvor stegte koyvere var en delikatesse

 

Dagliglivet i Istedgade ude på det nybyggede brokvarter var ofte råt, koldt og fattigt.

 

 Men der var også lysglimt i hverdagen som lørdag aften i Istedgade, der nærmest var en ugentlig festaften.

 

I baggårdene og gaden legede børnene, og når lirekassemanden kom på besøg, blev der danset lystig i de trange og mørke gårde.

 

I forhusene boede de lidt mere velstillede arbejderfamilier, mens de fattige boede i bittesmå lejligheder i baghusene, der ofte var korridorejendomme, og med stinkende lokummer og skraldespande lige uden for deres køkkenvinduer.

 

Anden del af en foredragsrække på tre foredrag, der også kan holdes enkeltvis.

 

Varighed: 2 x 45 min

 

Se: Istedgade-bog

Vesterbros historie

Vesterbros historie


Mange daterer Vesterbro til 1614, da Christian den 4. udviklede bebyggelsen på Vesterbro til Vestre Forstad.

 

Men Vesterbro er lang ældre, og der har formentlig ligget spredte gårde lige så længe som den gamle landevej har ført landsbyernes bønder ind til markedspladsen Havn.

 

I 1266 nævnes byens pesthus for første gang - den senere Sankt Jørgensgård, der gav navn til Sankt Jørgens Sø.

 

Fra 1400-årene hører vi om borgernes kålhaver uden for Vesterport. Det var borgernes køkkenhaver, som man lidt efter lidt flyttede udenfor voldene pga. pladsmangel i den voldomkranste middelalderby. Man kan næsten kalde dem for middelalderens kolonihaver.

 

I 1500-årene flyttede de første rebslagere og møllere udenfor byens vold, og i 1600-tallet opførte Christian 4. Retranchement.

 

I skal  hører om møllerne, slagtergårdene, Trommesalen, værtshusene, retterstedet og Københavns banegård.

 

I 1800-årerne tog udbygningen af Vesterbro fart. Årsagerne var flytningen af den militære demarkationslinie i 1852, sløjfningen af portene i 1856 og industrialiseringen med den massive indvandring fra land til by.

 

Varighed: 2 x 45 min


Ind til byen:

Fra Valby Bakke til byens torv


Via historier og billeder ”vandrer” vi som en Valbybonde ind til byens torv på Gammeltorv.

 

På turen vises massevis af billeder af alle de ting, som bonden mødte på sin vej ind ad den gamle Roskilde landevej og Vesterbrogade.

 

Landevejen løb parallelt med Rahbeks Allé fra hønsekræmmerbyen Valby til Vesterport, der indtil 1857 stod på den nuværende Rådhusplads.

 

Undervejs passerer vi gæstgiverierne, kroer, møllerne, slagtergårde og retterstederne.

 

I skal høre om den skumle skarpretter Sejstrup, der boede i en villa på Vester Fælledvej 82 og var Danmarks sidste skarpretter.

 

Tobaksplantagerne "Håbet" og "Friheden"

 

Pesthuset og kirkegården

 

Reberbanerne

 

Christian 4.´s Retrenchement med den stinkende Rosenå.

 

Pjerrot og Vesterbros Morskabsteater.

 

Varighed: 2 x 45 min


Gæstgivere, gøglere og forlystelser på Vesterbro


I 1577 forbød rigshofmester Valkendorf de københavnske slagtere at slagte deres dyr indenfor middelaldervolden.

 

Årsagen var, at slagteraffaldet var ”urenligt og sygdomsfremkaldende,” og i stedet opførtes et slagtehus og 14 slagterboder uden for Vesterport.  


Dette blev startskuddet til, at Vesterbro udviklede sig til et forlystelsernes paradis.


 I kølvandet på slagterne fulgte nemlig en masse erhverv, som kunne bruge de døde dyr, og selvfølgelig værtshusene, for her drak slagterne lidkøb efter hver eneste handel på Trommesalens kvægtorv.


Omkring år 1800 lå værtshusene på Vesterbro nærmest side om side og ofte slået sammen med en slagtergård.


Via massevis af billeder fortælles om gæstgiverierne, forlystelseshaverne, ølhallerne, danse- og, sangerindesalonerne og de skumle knejper. I skal høre om Vesterbros Morskabsteater, hvor Pjerrot og pantomimen oprindelig hørte til.


Om varieteerne, artisterne fra alverdens lande, og om Valencia, hvor en smuk artist mistede livet i sine romerske ringe, men som på sin særlige facon alligevel aldrig har forladt den gamle variete.


Varighed: 2 x 45 min

Folkeliv på Vesterbro omkring Kalvebod Strand.


Hvilket liv udspillede der sig omkring Kalvebod Strand, hvor kystlinjen op til sidste halvdel af 1800-tallet lå langs med nutidens Halmtorvet og Sønder Boulevard?

 

I skal høre om:

 

Fælleden, hvor borgernes kvæg græssede og de gamle malkeveje.


Dengang pesthuset lå mellem Sankelmarksgade og Flensborggade med sin kirke og dårekister og endte som kattunfabrik og senere som dansesalon.

 

Om banevolden, hvor Danmarks første lokomotiv ved navn Odinekspressen tøffede lystigt af sted til Roskilde.

 

Traktørstedet Jægerhuset, som forsvandt i 1920 på hjørnet af Enghavevej.

 

Trækirken, der blev kaldt for cykelskuret, og som senere blev afløst af Absalonskirken.


Gasværkshavnen, Alfred bentzons kemiske fabrik, Kødbyen, Skydebanerne, Tømmerhavnen, Klondykeområdet "Hansens Plads."

 

Og selvfølgelig lidt om beværtningerne og beværterhaven "De fattiges Tivoli."

 

Varighed: 2 x 45 min.

Dagligliv uden for voldene og på brokvartererne


Hvilket liv var der udenfor voldene i København fra middelalderen og op i 1900-tallet?

 

Vi skal et smut rundt om Frederiksberg, Østerbro, Vesterbro og Nørrebro.

 

I 1852 flyttede man den militære demarkationslinje tilbage til indersiden af Søerne og frigav hermed brokvarterernes arealer til etagebyggeri.

 

Det betød at byggeriet eksploderede fra sidste halvdel af 1800-tallet op op.

 Befolkningstallet steg, og her kom huse med både to, tre og fire baggårde og med erhverv i baggårdene.

 

Vi følger bebyggelsen op til nutiden og ser på, hvad man har revet ned af sjove bygninger for i stedet at opføre boliger, som ikke er til at betale for ganske almindelige mennesker med ganske almindelige lønninger.

 

Masser af kort og billeder.

 

Varighed: 2 x 45 min

Gå-hjem-foredrag: Foredrag på 30-60 minutter.

Alle mine foredrag kan omdannes til korte foredrag.

Muntre fortællinger fra Vesterbrogade 32:

Thors Ølhalle, Figaro & Valencia


Et lille foredrag på ca. 30 minutter fra det hedengangne forlystelsessted på Vesterbrogade 32, der efter ombygningen i 2014 åbnede som Danske Advokater.

 

I den forbindelse blev facade den oprindelige facade afdækket, som siden ca. 1890 havde været skjult.

 

Oprindelig var bygningen opført som ølhallen Thors Hal fra 1861. Men blev ved ombygningen i 1871 til dansesalonen Figaro.

 

Stedet var velbesøgt af alle klasser, det vil sige af mændenes klasser. De kvindelige gæster var sypigerne, tjenestepigerne, arbejderskerne og de lette madammer.

 

Stedet skiftede navn flere gange og blev i 1928 til Valencia, som var en variete med danske og udenlandske artister.

 

Valencias storhedstid varede helt frem til den lukkede i sidste halvdel af 1980-erne. Inden da havde den i en årrække været ejet af Simon Spies, og i 1981 afhold man det danske Grand Prix her, hvor Tommy Seeback og Debbie Cameron sang "Krøller eller ej."

 

Varighed: 30-60 min. efter ønske

Folkeliv på Vesterbro omkring Kalvebod Strand (Sønder Boulevard)


Et lille foredrag på ca. 30 minutter om livet omkring Sønder Boulevard og historien bag området.

 

I skal høre om:

 

De store opfyldninger.

 

Dengang pesthuset lå mellem Sankelmarksgade og Flensborggade med sin kirke og dårekister og endte som dansesalon.

 

Om banevolden, hvor Danmarks første lokomotiv Odinekspressen tøffede lystigt af sted til Roskilde.

 

Bebyggelsen, som voksede op langs med den gamle strandbred.

 

Traktørstedet Jægerhuset, som forsvandt i 1920 på hjørnet af Enghavevej.

 

Trækirken, der blev kaldt for cykelskuret, og som senere blev afløst af Absalonskirken.

 

Og selvfølgelig lidt om beværtningerne.

 

Varighed: 30-60 min. efter ønske.

Fra Halmtorvet til Halmtorvet

(Rådhuspladsen til Halmtorvet på Vesterbro)


Et lille foredrag om turen fra det gamle Halmtorv (Rådhuspladsen) til det nye Halmtorv på Vesterbro.

 

I skal høre om:

 

Rådhuspladsen gennem tiden

 

Tivoli og de mange forlystelser lige uden for den gamle Vestervold

 

De københavnske banegårde

 

Slagtere på Trommesalen og værtshuse

 

Acciseboden, der endte som "tarvelig" sangerindepavillion

 

Tømmerpladserne og Tømmerpladsvej (Reventlowsgade)

 

Tjenestepigen Rosas fortællinger fra omkring 1900 på Hotel Duval på Vesterbrogade 14, hvor hun mødte mesterbryderen Bech-Olsen, der var verdensmester i brydning.

 

Dansesaloner, sangerindepavillioner og varieteer

 

Den stinkende Rosenå

 

Og selvfølgelig om den Brune Kødby, der afløste kvægtorvet Trommesalen i 1879 på det nuværende Halmtorvet.

 

Varighed: 60 min

Et kort rids af Vesterbros historie


Jamen det er da selvfølgelig et sammendrag af hele Vesterbros historie med slagtere og gøglere og udbygningen på brokvartererne og så videre.

 

Jeg har to mindre foredrag. Et på 30 min. og et på 60 min.

Vælg selv.

 

Varighed: 30 & 60 min


Slagtere, gøglere og livlige værtshuse


Om slagternes udflytning på Vesterbro fra 1577 med lidkøbsdruk, indvoldskastning.

 

De frække damer, sjove beværtninger, gæstgiverier, bødlen, Vesterrbros Morskabsteater og meget mere.

 

Varighed: 50-60 min


Foredrag for børn

De levende og de døde og en tidsrejse


Hvordan var det at bo på Vesterbro i gamle dage?

 

Dengang hvor der på et enkelt husnummer med et forhus og tre-fire side- og baghuse nemt bo op til 400 mennesker i de bittesmå lejligheder?

 

Her boede familier med fire til ti børn i små, kolde et- og toværelses lejligheder, og alle brugte de fælles lokummer (retirader) i de mørke, ildelugtende baggårde, hvor hvæsende katte og bidske rotter sprang om benene på dem. Det var ikke unormalt med tolv lokummer kun 200 mennesker.

 

Foredraget afsluttes med et hop tilbage til pesthuskirkegården fra 1665 og galgebakken fra 1622, hvorefter vi "springer" op i nutidens Vesterbro, hvor vi følger de tre Vesterbrobørn Margrethe Hatt, Thea Borch og Sigurd Rama fra min historiske fantasybog Øgledronningens forbandelse på deres farefule eventyr tilbage til biskop Absalons København med oplæsning af et kapitel fra bogen.

Læs mere i min historiske fantasyserie Tidsdetektiverne