Rabat på 20% pr. billet gives til modtagere af mit nyhedsbrev.

Gælder KUN for normalprisen på 190 kr.

Der er IKKE rabat på entreen til Ruinerne.

Gælder ikke gavekort.

I kommer ind på en mail, hvor I så skriver til mig:

I kan ikke betale, før vi har skrevet sammen.

HUSK AT

Skrive dato, antal og hvilken byvandring, du vil købe billetter til.


Billetprisen på 250 kr. er inkl. entre til Ruinerne på 60 kr.


20% rabat pr. billet gives til modtagere af mit nyhedsbrev af 190 kr. minus entreen.

Andre byvandringer

Under mine Åbne ture, kan I se de andre byvandringer, som p.t. er i salg og købe billetter HER

Tidsrejse i Ruinerne under Christiansborg:

Absalons Borg og Københavns Slot

Normalpris: 240 kr. 

Inklusiv entre på 60 kr. til Ruinerne

Modtager du mit nyhedsbrev, får du 20% rabat på prisen minus entreen.


 Mødetid:

10:15 eller 12:15


VIGTIGT! VIGTIGT!

Husk at komme til mødetiden, da jeg skal købe entrebillet til jer.


Kommer I for sent, og er rundvisningen er startet hhv. kl. 10:30 & kl. 12:30, kan I derfor ikke komme ned i Ruinen, da entreen bliver købt samlet.

Mødested: 

Udenfor indgangen til Ruinerne i den indre slotsgård, som vender ud mod Ridebanen.

Gå igennem Kongeporten og drej til højre. Her finder I trappen ned til Ruinerne.

(I kan tage metroen til Gammel Strand).

CORONAPAS

Jeg følger myndighedernes regler vedr. coronapas.

Da Ruinerne under Christiansborg er et museum, skal I huske at vise coronapas, for ellers lukker de jer ikke ind.

Byvandringer kræver ikke coronapas.

Afbud

Ved egne afbud refunderes billetterne ikke, og de kan heller ikke byttes til andre datoer eller nye byvandringer.

2022

Hvis billetterne ikke er i salg i Sweetdeal eller Spotdeal, skal de købes via Hanne.

Husk modtagere af mit nyhedsbrev får 20% rabat på normalprisen minus entreen.


Januar:                                          

    • Lørdag den 29. januar kl. 12:30-14        10 ledige pladser


    Februar:

    • Lørdag den 19. februar kl. 10:30-12        UDSOLGT
    • Lørdag den 19. februar kl. 12:30-14       UDSOLGT


    • Lørdag den 26. februar kl. 10:30-12       
      UDSOLGT
    • Lørdag den 26. februar kl. 12:30-14   
      UDSOLGT



    Se datoer i marts her


      Beskrivelse af rundvisningen


      Når efteråret lægger sin fugtige og mørke dyne over de københavnske gader, begynder det at blive for køligt til at gå på byvandringer.


      Men så kan I i stedet tage med på en spændende tidsrejse i dybet under Christiansborg Slot på Slotsholmen, hvor vi sammen suser tilbage i historien til middelalderens og renæssancens borganlæg ……… Altså, selvfølgelig hvis I tør……….. Hernede hænger fortiden fast, og hvileløse sjæle kaster deres lange, mørke skygger rundt i Ruinen.


      Måske mærker i det kølige pust fra en af de mange, der aldrig slap ud fra et af de dystre fangehuller i Blåtårn. Måske er det biskop Absalon eller Leonora Christina, som efter sigende stadig vandrer rundt i de blafrende lysskær. Eller måske er det endda personen, som står ved siden af jer og lytter til Hannes fortællinger, som ikke hører hjemme i nutiden.


      ...............................................

       

      I dybet under Christiansborgs Slot finder I de ca. 3000 m2 borgruiner fra Absalons Borg og Københavns Slot. Gennem middelalderen beskyttede borgene den blomstrende handelsby København mod fjendtlige angreb, som ofte kom fra Hansestæderne.


      Saxo fortæller, at Absalon opførte sin nye bispeborg fra 1167. Da den i 1368 var ca. 200 år gammel, blev København angrebet af det tyske Hanseforbund. De brændte byen af og afsluttede angrebet i 1369 med at rive Absalons Borg ned.

       

      Rundt om den nedrevne borg gravede man en stor voldgrav og smed jordfylden oven på ruinen af Absalons Borg. På toppen af denne blev Københavns Slot opført, og den nye borg stod færdig i 1380-erne.


      Gennem tiden fik Københavns Slot en masse om- og tilbygninger, indtil det til sidst ikke kunne bære mere. Så i 1731 rev Christian 6. slottet ned og opførte i stedet et smukt barokslot, som blev kaldt for Christiansborg Slot.

       

      I middelalderen fungerede en borg som et helt lille samfund, der skulle kunne overleve en længere tids belejring. Derfor var det blandt andet vigtigt at have gode brønde, forrådskamre m.m.


      I ruinerne fra Absalons Borg ses stadig rester af økonomibygningerne (bagers, bryggers og stegers) samt tre brønde. Vi stopper ved afløbet fra en "hemmelighed" og forestiller os den ikke så liflige duft fra datidens lokummer. Vi ser ruinen af Bagertårnet, som frem til midten af 1500-tallet også fungerede som krudttårn. Og vi ser nogle fornemme granitsøjler fra en af borgens fornemme bygninger.

       

      Inden I slipper ud af Ruinens mørke, stopper vi ved  Blåtårn, som var et berygtet fængselstårn på Københavns Slot.


      Her skal I høre om de uhyggelige, mørke og fugtige fangehuller med navne som Troldhullet og Den mørke Kirke, hvor politiske fanger og andre kriminelle ofte sad indespærret i mange år - og selvfølgelig om kongedatteren Leonora Christina, der var kongefamiliens personlige fange i næsten 22 år.