K

 

 

 

 

Forside 

Foredrag & byvandringer

Bøger for voksne

Børn

Historier & fotos

Hvem er jeg?

Byvandringer: København

Istedgade. Porten til Vesterbro

Børnesider 

København: fotos & historier

Kalender

Byvandringer: Vesterbro

Gader og mennesker bind 1 

Børnebøger:

Middelalder fotos

Priser  

Foredrag: København

Gader og mennesker bind 2

Øgledronningens forbandelse

Historier fra Vesterbro

Links

Foredrag: Vesterbro

Publikationer & e-bøger

Tidsdetektiverne 

Slagtergårdene på Vesterbro

Folkeuniversitetet

Åbne ture: med ledige pladser

 

København. Byen bag voldene

 

TV, film & radio 

Kanalrundfart

Forlaget Tyra

 

Industriartikler

Historiequizzen

Sweetdeal: Byvandring Slotsholmen

Bøger & brugte bøger til salg

Byvandringer/foredrag

Malerier & tegninger

 

 

Københavnske myter & løgne

Skoler & institutioner

 

 

 

 

 

 

 

Renæssance og industri

Industrielle mølleværker

                            Retur til industriartikler

Af Hanne Fabricius ©

 

Stampemølle 1556

 

Allerede i romerriget benyttede man vandmøllerne til ”industrielle” formål. I Danmark har man fundet enkelte rester af vandmøller tilbage til den sene vikingetid. Men ellers er det først i 1100-årene, at de dukker op både i de arkæologiske og skriftlige kilder. I renæssancen var mølleværkerne et vigtigt led i mekaniseringen af de industrielle tiltag, og vandmøllerne må betegnes som de første deciderede industrielle ”maskiner”. Mange vandmøller blev indrettet til stampeværker. Stampemøllerne kunne bl.a. bruges til valkning af tekstiler, til knusning af jernmalm, som savmøller, papirmøller, krudtmøller, kobbermøller, jernmøller, polérmøller, geværmøller, oliemøller m.m. De første industrielle produktioner blev iværksat i 1500-tallet for at sikre forsyninger til statslige institutioner, primært hæren og flåden, men ret hurtigt fulgte en ”civil” produktion efter.
 
Det var ikke kun vandmøllerne, der blev sat til andet end at male korn. Også vind- og hestemøllerne blev benyttet op i 1800-tallets industrielle foretagender. Helt tilbage til antikkens vandhjul havde man brugt dyr som trækdyr. Det var primært okser, æsler eller andre trækdyr, men ind imellem blev der også brugt menneskekraft. Først fra slutningen af 1100-årene finder man vindmøllerne omtalt i de europæiske, skriftlige kilder, og ud fra dem tyder det på, at den er udviklet i Nordvesteuropa. Både vind- og hestemøllerne kendes i Danmark fra første halvdel af 1200-årene. Hestemøllerne blev primært benyttet på bryggergårdene som maltmøller, men også på bagergårdene. Mens begge mølletyper blev brugt som grynmøller, til træforarbejdning, til knusning af bark til garvning, af ben, importerede oliefrø, porcelænsmasse og tobak.

Fra midten af 1500-årene begyndte der at komme industriel produktion på flere af vandmøllerne langs med Mølleåen bl.a. med krudt på Ørholm og papir på Strandmøllen. Men først fra midten af 1600-tallet kan området betegnes som et samlet industridistrikt, idet der nu var industriværker på alle ni vandmøller. Møllerne havde forskellige funktioner og ofte flere på en gang. Blandt dem kan nævnes garveri, jernindustri, kobberværk, valkeværk, krudtværk, messingindustri og papirfabrik. På det tidspunkt brugtes begrebet industri ikke i den moderne betydning, i stedet brugtes ordet manufaktur, der betød et sted med industriel virksomhed. Senere kom manufaktur til at betegne et sted, hvor man kun producerede klædevarer.
I dag ligger møllerne stille, men flere af møllebygningerne er endnu bevaret, selv om der ikke alle steder er bevaret mølledele. Det drejer sig om: Brede, Frederiksdal, Fuglevad, Lyngby møller, Ny Mølle, Raadvad, Stampen, Strandmøllen og Ørholm.

København havde både vind-, vand- og hestemøller. I starten af 1500-tallet begyndte møllerne at flytte udenfor byens porte med stubmøllerne, der i starten primært var kornmøller, men hurtigt også fik andre funktioner. Der var vandmøller i voldgraven ved alle byens porte. I 1613 havde Vestermølle, der lå i forbindelse med Vesterport, tre underfaldshjul med hver sin kværn. I perioder malede den kun korn, mens den i 1600-årene også blev benyttet under navnet polérmøllen, idet her blev forarbejdet våben, harnisker og anden militær udrustning.
 

 

Links:
Møllearkivet: www.moellearkivet.dk
Hammermøllen i Hellebæk:
www.hammermollen.dk
Rådvad Naturskole - om Mølleåen:
www.raadvadnaturskole.dk/sw271.asp 

 

 

Illustrationer:

1: Stampemølle til knusning af jern. Agricola 1556
2: Braunius stik over København 1587: Her ses masser af stubmøller udenfor Vesterport
3: Hammermølle, ca. 1700

 

 

København 1587 set fra Valby Bakke med stubmøller langs med landevejen

 

Hammermølle ca. 1700

 

 

 

Kontakt:  hanne @ tyra.dk

Ophavsret / Copyright:

Fotos & informationer må ikke ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed uden skriftlig tilladelse.

Det gælder bl.a. i forbindelse med undervisning, foredrag, bøger, artikler, andre hjemmesider m.m.

Hvis der bruges materiale i ikke-kommercielt øjemed, skal der altid indsættes en link til denne hjemmeside.

 

”Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt

med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.”

 

This site is designed and maintained by Hanne Fabricius © - Please do not copy or download anything whithout my permission.

                         Webmaster & Copyright: Hanne Fabricius 2008-2017