Beskrivelse af byvandringen:

Nyhavnskanalen blev udgravet fra 1672-1673, men den er IKKE gravet af svenske krigsfanger. Det er en københavnerskrøne af uvis oprindelse og det rene vås.

Langs kanalen voksede de toetagers købmandshuse frem. Foran husene var der private kajpladser, hvorfra skibenes varer fra ind- og udlandet blev bragt ind i baggårdenes pakhuse.

Frem til begyndelsen af 1800-tallet "blomstrede" Nyhavn under den florissante handelsperiode, og her var fine lejligheder til byens bedre borgerskab, skuespillere og kunstnere, hvor af de sidste gerne arbejdede på Kunstakademiet og Det Kongelige Teater, der lå klos op ad Nyhavn på Kongens Nytorv.

Men snart ændrede kvarteret sig til en havneplads med værtshuse, sømænd og frække damer, og Nyhavn blev kendt af sømænd i alle verdensdele.

Senere blev Nyhavn også ankerplads for en masse danske og nordiske skibe, og det var blandt andet her, at man kunne købe billetter til de store Amerikadampere. På grund af passagerbådene, blev mange af husene lavet om til hoteller og logihuse. I kældrene og i stueetagerne lå søekviperingsforretninger, butikker, tatovører og sømandsværtshuse. De sidste havde et meget dårligt ry med druk, slagsmål og letlevende damer, indtil Nyhavn fra 1970-erne endnu engang ændrede sig og blev en turistfælde med dyre ejerlejligheder.

Vi mødes foran Nyhavnskanalen. Her skal I se, hvordan et oprindeligt Nyhavnshus så ud i 1680-er, inden de blev bygget om og forhøjet med flere etager.

Herfra går en tur rundt om Nyhavn. Undervejs skal I se sjove skilte, se den gamle Kongelige Mønt og en gammel stald, som også husede lokummer.

I skal høre om rovmordet på gnieren Tønder, hvis morders digte bragte 1800-tallets romantiske pigehjerter i brand. Om et hoved, der på mystisk og gravrøverisk vis forsvandt fra sin grav for senere at dukke op et helt andet sted, og om Leonora Christines ankomst til København, efter at hun var blevet kidnappet i Dover i 1663.

Forhåbentlig skal I også se nogle flotte baggårde, men vi kan desværre ikke altid være sikre på, at portene står åbne, da mange af byens beboere ikke ønsker at vise deres fine gårde frem.