Fabelagtige, fantastiske & finurlige fortællinger om Københavns historie.
Byvandringer med bid og humor
Book et
Foredrag med en historiequiz:
Find dem her: historiequiz
Et godt indslag til julefrokosten, inden snapsen kommer på bordet.
Foredrag
med bid og humor
og massevis af billeder
Find dit foredrag længere nede:
Flere af foredragene laves også som byvandringer
Foredragene bookes her:
Projektor skal stilles til rådighed
Jeg kan medbringe flere af mine bøger, hvis det ønskes
Istedgades historie
Istedgade overgi´r sig aldrig!
Foredraget er en generel rundtur gennem de mange historier fra min bog: Istedgade. Porten til Vesterbro.
Med udgangspunkt i Gasværksvej kravlede Istedgade fra 1858 som et par lange arme ned mod Reventlowsgade, som den nåede i 1880-erne, og samtidig ud mod Enghave Plads, som den først ramte omkring 1900.
Via gamle kort og massevis af billeder fortæller foredraget om udviklingen i og omkring Istedgade, som i starten havde den skønneste havudsigt kun afbrudt af banevolden, hvor lokomotivet Odinekspressen mellem 1847-1864 tøffede lystigt af sted mod Roskilde.
I skal høre om de store boliger, små stiftelseslejligheder, arbejdernes lejekaserner og artistpensionaterne. Om den nu rørlagte, stinkende Rosenå, som var garvernes og slagternes affaldsrende. Om de fornemme Skydebrødre, der prøvede at stoppe Istedgades udvikling med en bro, men i stedet fik en fupmiddelalder borgmur i gotisk Robin Hood stil.
Om de barske slagtere og værtshusene, som var tæt forbundne, fordi slagterne drak lidkøb. Om butikkerne, artisterne fra alverdens lande, Liva Weel, panserbasserne og Ellehammer, der byggede den første flyvemaskine i en baggård til Istedgade.
Og om Folkestrejken i 1944, hvorfra det påstås, at sloganet Istedgade aldrig overgi´r sig stammer fra.
Varighed: 2 x 45 min
Se: Istedgade-bog
Istedgade. Porten til Vesterbro
Den historiske baggrund for Istedgade, og hvordan området så ud indtil midten af 1800-tallet
Foredraget gennemgår de historiske kort for Vesterbro tilbage fra slutningen af 1600-tallet og op til sidst i 1800-tallet og fortsætter med et væld af gamle og spændende illustrationer.
Der fortælles om tømmerhavnen, banegårdene, Istedgades forhindringer som den Stinkende Rosenå og de fornemme men stivnakkede kongelige skydebrødre.
Om butikkerne, og selvfølgelig om slagterne, som engang var Vesterbros ukronede konger.
Første del af en foredragsrække på tre foredrag, der også kan holdes enkeltvis.
Varighed: 2 x 45 min
Se: Istedgade-bog

Artister, forlystelser og offentlige fruentimmere i og omkring Istedgade i 1800-1900-tallet
Foredrag med skønne billeder af datidens lystige liv og lette københavnske damer på Vesterbro.
Ikke kedeligt!!
Foredraget fortæller om de offentlige fruentimmere og den offentlige prostitution fra 1874-1906, og hvorfor der først kom offentlige piger i Istedgade i 1906.
Det gennemgår artistkvarteret og gadens mange biografen, hvoraf de to første pga. deres ringe størrelse blev kaldt for "Loppen".
Den sidste del af foredraget er kun værtshuse og cafeer med massevis af billeder.
Tredje del af en foredragsrække på tre foredrag, der også kan holdes enkeltvis.
Varighed: 2 x 45 min
Se: Istedgade-bog

Dagligliv i Istedgade i 18-1900-tallet
Et foredrag fuld af skønne billeder og med beskrivelser af en ikke så svunden tid, hvor stegte koyvere var en delikatesse
Dagliglivet i Istedgade ude på det nybyggede brokvarter var ofte råt, koldt og fattigt.
Men der var også lysglimt i hverdagen som lørdag aften i Istedgade, der nærmest var en ugentlig festaften.
I baggårdene og gaden legede børnene, og når lirekassemanden kom på besøg, blev der danset lystig i de trange og mørke gårde.
I forhusene boede de lidt mere velstillede arbejderfamilier, mens de fattige boede i bittesmå lejligheder i baghusene, der ofte var korridorejendomme, og med stinkende lokummer og skraldespande lige uden for deres køkkenvinduer.
Anden del af en foredragsrække på tre foredrag, der også kan holdes enkeltvis.
Varighed: 2 x 45 min
Se: Istedgade-bog
Vesterbros historie

Vesterbros historie
Mange daterer Vesterbro til 1614, da Christian den 4. udviklede bebyggelsen på Vesterbro til Vestre Forstad.
Men Vesterbro er lang ældre, og der har formentlig ligget spredte gårde lige så længe som den gamle landevej har ført landsbyernes bønder ind til markedspladsen Havn.
I 1266 nævnes byens pesthus for første gang - den senere Sankt Jørgensgård, der gav navn til Sankt Jørgens Sø.
Fra 1400-årene hører vi om borgernes kålhaver uden for Vesterport. Det var borgernes køkkenhaver, som man lidt efter lidt flyttede udenfor voldene pga. pladsmangel i den voldomkranste middelalderby. Man kan næsten kalde dem for middelalderens kolonihaver.
I 1500-årene flyttede de første rebslagere og møllere udenfor byens vold, og i 1600-tallet opførte Christian 4. Retranchement.
I skal hører om møllerne, slagtergårdene, Trommesalen, værtshusene, retterstedet og Københavns banegård.
I 1800-årerne tog udbygningen af Vesterbro fart. Årsagerne var flytningen af den militære demarkationslinie i 1852, sløjfningen af portene i 1856 og industrialiseringen med den massive indvandring fra land til by.
Varighed: 2 x 45 min

Ind til byen:
Fra Valby Bakke til byens torv
Via historier og billeder ”vandrer” vi som en Valbykone eller -bonde ind til byens torv på Gammeltorv.
På turen vises massevis af billeder af alle de ting, som bonden mødte på sin vej ind ad den gamle Roskilde landevej og Vesterbrogade.
Landevejen løb parallelt med Rahbeks Allé fra hønsekræmmerbyen Valby til Vesterport, der indtil 1857 stod på den nuværende Rådhusplads.
Undervejs passerer vi gæstgiverierne, kroer, møllerne, slagtergårde og retterstederne.
I skal høre om den skumle skarpretter Sejstrup, der boede i en villa på Vester Fælledvej 82 og var Danmarks sidste skarpretter.
Tobaksplantagerne "Håbet" og "Friheden"
Pesthuset og kirkegården
Reberbanerne
Christian 4.´s Retrenchement med den stinkende Rosenå.
Pjerrot og Vesterbros Morskabsteater.
Varighed: 2 x 45 min

Gæstgivere, gøglere og forlystelser på Vesterbro
I 1577 forbød rigshofmester Valkendorf de københavnske slagtere at slagte deres dyr indenfor middelaldervolden.
Årsagen var, at slagteraffaldet var ”urenligt og sygdomsfremkaldende,” og i stedet opførtes et slagtehus og 14 slagterboder uden for Vesterport.
Dette blev startskuddet til, at Vesterbro udviklede sig til et forlystelsernes paradis.
I kølvandet på slagterne fulgte nemlig en masse erhverv, som kunne bruge de døde dyr, og selvfølgelig værtshusene, for her drak slagterne lidkøb efter hver eneste handel på Trommesalens kvægtorv.
Omkring år 1800 lå værtshusene på Vesterbro nærmest side om side og ofte slået sammen med en slagtergård.
Via massevis af billeder fortælles om gæstgiverierne, forlystelseshaverne, ølhallerne, danse- og, sangerindesalonerne og de skumle knejper. I skal høre om Vesterbros Morskabsteater, hvor Pjerrot og pantomimen oprindelig hørte til.
Om varieteerne, artisterne fra alverdens lande, og om Valencia, hvor en smuk artist mistede livet i sine romerske ringe, men som på sin særlige facon alligevel aldrig har forladt den gamle variete.
Varighed: 2 x 45 min

Folkeliv på Vesterbro omkring Kalvebod Strand.
Hvilket liv udspillede der sig omkring Kalvebod Strand, hvor kystlinjen op til sidste halvdel af 1800-tallet lå langs med nutidens Halmtorvet og Sønder Boulevard?
I skal høre om:
- Vester Fælled, hvor borgernes kvæg græssede og med de gamle malkeveje, der i dag hedder Vester Fælledvej og Enghavevej.
- Om dengang pesthuset lå mellem Sankelmarksgade og Flensborggade med kirke og dårekister, og som endte som kattunfabrik og senere dansesalon.
- Om banevolden, hvor Danmarks første lokomotiv ved navn Odinekspressen tøffede lystigt af sted til Roskilde.
- Om traktørstedet Jægerhuset, som forsvandt i 1920 på hjørnet af Enghavevej.
- Om trækirken, der blev kaldt for cykelskuret, og som senere blev afløst af Absalonskirken.
- Om Gasværkshavnen, Alfred bentzons kemiske fabrik, Kødbyen, Skydebanerne, Tømmerhavnen, Klondykeområdet "Hansens Plads."
- Og selvfølgelig om beværtningerne og beværterhaven "De fattiges Tivoli."
Varighed: 2 x 45 min.

Dagligliv uden for voldene og på brokvartererne
Hvilket liv var der udenfor voldene i København fra middelalderen og op i 1900-tallet?
Vi skal et smut rundt om Frederiksberg, Østerbro, Vesterbro og Nørrebro.
I 1852 flyttede man den militære demarkationslinje tilbage til indersiden af Søerne og frigav hermed brokvarterernes arealer til etagebyggeri.
Det betød at byggeriet eksploderede fra sidste halvdel af 1800-tallet op op.
Befolkningstallet steg, og her kom huse med både to, tre og fire baggårde og med erhverv i baggårdene.
Vi følger bebyggelsen op til nutiden og ser på, hvad man har revet ned af sjove bygninger for i stedet at opføre boliger, som ikke er til at betale for ganske almindelige mennesker med ganske almindelige lønninger.
Masser af kort og billeder.
Varighed: 2 x 45 min
Gå-hjem-foredrag: Foredrag på 30-60 minutter.
Alle mine foredrag kan omdannes til korte foredrag.

Muntre fortællinger fra Vesterbrogade 32:
Thors Ølhalle, Figaro & Valencia
Et lille foredrag på ca. 30 minutter fra det hedengangne forlystelsessted på Vesterbrogade 32, der efter ombygningen i 2014 åbnede som Danske Advokater.
I den forbindelse blev facade den oprindelige facade afdækket, som siden ca. 1890 havde været skjult.
Oprindelig var bygningen opført som ølhallen Thors Hal fra 1861. Men blev ved ombygningen i 1871 til dansesalonen Figaro.
Stedet var velbesøgt af alle klasser, det vil sige af mændenes klasser. De kvindelige gæster var sypigerne, tjenestepigerne, arbejderskerne og de lette madammer.
Stedet skiftede navn flere gange og blev i 1928 til Valencia, som var en variete med danske og udenlandske artister.
Valencias storhedstid varede helt frem til den lukkede i sidste halvdel af 1980-erne. Inden da havde den i en årrække været ejet af Simon Spies, og i 1981 afhold man det danske Grand Prix her, hvor Tommy Seeback og Debbie Cameron sang "Krøller eller ej."
Varighed: 30-60 min. efter ønske

Folkeliv på Vesterbro omkring Kalvebod Strand (Sønder Boulevard)
Et lille foredrag på ca. 30 minutter om livet omkring Sønder Boulevard og historien bag området.
Foredraget fortæller om:
De store opfyldninger, som i 1890´erne fordoblede Vesterbros areal, og om bebyggelsen, der voksede op langs med den gamle strandbred.
Dengang pesthuset lå mellem Sankelmarksgade og Flensborggade med sin kirke og dårekister og endte som dansesalon.
Banevolden, hvor Danmarks første lokomotiv Odinekspressen tøffede lystigt af sted til Roskilde.
Traktørstedet Jægerhuset, som forsvandt i 1920 på hjørnet af Enghavevej, og hvor graverne fra Vester Kirkegård mødtes med strandjægerne og fængselsbetjentene.
Trækirken, der blev kaldt for cykelskuret, og som senere blev afløst af Absalonskirken.
Og selvfølgelig lidt om beværtningerne.
Varighed: 30-60 min. efter ønske.

Fra Halmtorvet til Halmtorvet
(Rådhuspladsen til Halmtorvet på Vesterbro)
Et lille foredrag om turen fra det gamle Halmtorv (Rådhuspladsen) til det nye Halmtorv på Vesterbro.
I skal høre om:
- Rådhuspladsen gennem tiden
- Tivoli og de mange forlystelser lige uden for den gamle
Vestervold
- De københavnske banegårde
- Slagtere på Trommesalen og hvorfor de gik på værtshus.
- Acciseboden, der endte som "tarvelig" sangerindepavillion
- Tømmerpladserne og Tømmerpladsvej (Reventlowsgade)
- Den stinkende Rosenå
Tjenestepigen Rosas fortællinger fra omkring 1900 på Hotel Duval på Vesterbrogade 14, hvor hun mødte mesterbryderen Bech-Olsen, der var verdensmester i brydning.
Dansesaloner, sangerindepavillioner og varieteer
Og selvfølgelig om den Brune Kødby, der afløste kvægtorvet Trommesalen i 1879 på det nuværende Halmtorvet.
Varighed: 60 min.

Et kort rids af Vesterbros historie
Et sammendrag af hele Vesterbros historie med:
- Slagterne på Trommesalen og senere Den Brune Kødby. Og hvad er ´lidkøb´?
- Forlystelseskvarteret med gøglere, artister, gæstgiverier, krohaver, teatre og dansesaloner.
- Den første københavnske jernbane, hvorfra Odinekspressen tøffede til Roskilde.
- Den militære demarkationslinje og opfyldningerne i Kalvebod Strand.
- Udbygningen på brokvartet fra 1852 med de nye gader og etageejendomme.
Jeg har to mindre foredrag, som I kan vælge imellem:
- Et på 30 min. og et på 60 min.
Varighed: 30 & 60 min

Slagtere, gøglere og forlystelser på Vesterbro
I 1577 blev slagtningen af dyr flyttet uden for Vesterport, og i rumpen på slagterne fulgte en række erhverv, som kunne bruge ´de døde dyr´til noget.
Blandt dem var værtshusholderne, fordi slagterne drak lidkøb efter hver eneste end handel. I 1800-tallet var de lystige slagtere endda kendt for at smide med indvolde, hvis de følte, at nogen kom dem for nær.
Stille og roligt udviklede Vesterbro sig til et livligt forlystelseskvarter med gæstgiverier, værtshuse, sommertivolier, krohaver, dansesaloner og sangerindepavilloner.
Det var på Vesterbro, at den engelske kunstberiderfamilie med James Price i spidsen i 1801 åbnede Vesterbros første teater på gæstgivergården Den Hvide Svanes grund.
Price engagerede Giuseppe Casorti, der indførte de italienske pantomimer på det Priceske Theater, hvor Pjerrot optrådte for første gang. I 1817 opførte Prices enke Vesterbros Morskabsteater på Vesterbrogade 60.
Foredraget fortæller også om Thors Ølhalle, der endte som Valencia, hvor den ´grønne dame´ stadig siges at svæve omkring. Og om den berygtede dansesalon Valkyrien, der skiftede identitet til Maria Bedesal, der var forløberen til Maria Kirken i Istedgade, og i dag er Færøhuset.
Varighed: 50-60 min

Skydebanens og Skydebanegades historie.
Men hvorfor skød de papegøjen?
Med udgangspunkt i Vesterbros histori skal I høre om slagternes udflytning på Vesterbro fra 1577 med kvægtorvet på Trommesalen.
Herfra bevæger vi os hen til Skydebanegades historie, hvor banevolden til den første banegård løb langs med stranden for enden af den senere gade fra 1891.
Skydebanegade blev anlagt oven på De kongelige Skydebrødres skydebane. Og I får historien om ´gildet´, som stammer fra middelalderen og i 1500-tallet gav navn til Kompagnistræde.
Allerede i 1400-tallet skød de fornemme skydebrødre efter papegøjen, og i 1700-tallet flyttede de ud på Vesterbro, hvor de i 1780´erne opførte deres fine gildehus med den store have og skydebane ud mod Kalvebod Strand på den nuværende Vesterbrogade.
Varighed: 50-60 min.
Foredrag for børn
På tidsrejse med Tyra Frejdig:
De levende og de døde på Vesterbro
Vi skal på en tidsrejse gennem Vesterbros historie sammen med en kvindelig ridder ved navn Tyra Frejdig.
Tyra Frejdig rider først gennem vikingetidens Vesterbro og ind til handelspladsen Havn, der lå på nutidens Rådhuspladsen.
Her fandt arkæologerne det indtil videre tidligste København med en kirke og kirkegård.
Efter at have besøgt Havn vender Tyra Frejdig sin hest om og rider nu tilbage ad landevejen og op gennem Vesterbros historie. På sin tidsrejsen møder hun nogle af de mennesker, som levede og døde på Vesterbro.
Jeg fortæller om:
Foredraget kan afsluttes med en historiequiz med 10 spørgsmål.
Mødested: Jeres skole eller hvor det passer jer.
Hvor længe: 2 x 45 min. inkl. spørgsmål.
Pris : 5.000,- kr. + transport.
Kontakt Hanne Fabricius
E-mail: hanne@tyra.dk