Fabelagtige, fantastiske & finurlige fortællinger om Københavns historie. Byvandringer med bid, slag og humor
Børnebøger ..... Eventyr ..... Fantasy ..... Arkæologi ..... Historie
Forsiden og bogens tegninger er tegnet af Johannes Bojesen 2011 & 2018 ©
Bogfakta:
306 sider
ISBN 978-87-99774-49-4 (trykt)
ISBN 978-87-97051-00-9 (e-bog)
Udgivelsesdato: 2018 på Forlaget Tyra
E-bog udgivet på Forlaget Tyra.
Soltemplets hemmelighed
Af Hanne Fabricius
Bind 2 i serien Tidsdetektiverne
Resumé:
Et jordskælv midt i København vækker de tre 12-årige børn Margrethe Hatt, Thea Borch og Sigurd Rama.
Efter at Margrethe, Sigurd og Thea har sundet sig lidt, opdager Margrethe, at den gamle, keltiske druide har forladt det store maleri, som hænger på væggen inde i stuen, og han er nu pist forsvundet.
Margrethe, Sigurd og Thea følger i druidens fodspor, og de ender inde på Margrethes morfars kontor, hvor de opdager, at hans gamle globus i virkeligheden er en tidsportal med en nisse og en kattelak inden i.
Over den magiske globus ser de, at der hænger en svævende by, som hedder Lutitia.
Byen Lutitia blev i jernalderen sendt ud i verdensrummet af den onde troldmand Skrindornde, som styrer de sorte druider Mørkets Troldmænd. Og her svæver byen stadig rundt mellem to universer i Ingentiden.
Hvis byen skal befries, skal børnene finde den forsvundne druide og hjælpe ham med at få fat på Frihedens Nøgle.
Bagefter skal børnene finde prins Æthelbear fra Lutitia, for han er den eneste, som kan forhindre kongeriget Gwendormias undergang fra Mørkets Troldmænd.
Tidsrejsen fører i første omgang Thea, Margrethe og Sigurd tilbage til jernalderens og druidernes mystiske bautasten i Carnac (Bretagne, Frankrig.)
Men snart er de på vej videre med den gamle druide til soltemplet Stonehenge i England. som ligger lige uden for kongeriget Gwendormia.
Her kommer det endelige slag til at stå, hvor Skrindorn og Mørkets Troldmænd bliver tilintetgjort, så prins Æthelbear kan sætte sig på kongetronen i Gwendormia.
Soltemplets hemmelighed er bind 2 i serien Tidsdetektiverne.
Ligesom Øgledronningens forbandelse vil den kunne bruges i dansk og som inspiration i historie i skoleundervisningen.
E-bøger & lydbøger
E-bøger kan købes bl.a. her:
https://tyra.ebog.dk
og
SAXO HER
Mofibo/Storytel:
E-bog og Lydbog:
Lyt HER
Se mine børneforedrag og byvandringer HER
Bogen kan købes som e-bog hos bl.a. Saxo, William Dam etc.
Læses hos Mofibo/Storytel og på e-reolen.
Udkom som lydbog i januar 2019 hos Storytel/Mofibo
Indlæst af skuespilleren Torben Sekow.
Flot anmeldelse fra Falihos. Læs den HER
Anmeldelser af bogen
Forfatterens kommentar:
Der kom desværre ikke så mange anmeldelser af "Soltemplets hemmelighed," selv om jeg sendte den til alle aviser o.a.
Det er vilkårene, når man udgiver på eget forlag og ikke på et større forlag. Men jeg skriver videre på bind 3, for de skøre unger har masser af historier endnu.
Ann Nielsen 14.1.2019 - Kommentarer på facebook:
Mine børnebørn er ELLEVILDE med de to bøger. De spørger om der kommer flere.
De bøger er fantastiske.
Torben Sekov, skuespiller og indlæser af Tidsdetektiverne for Storytel. 14.1.2019 - Kommentarer på facebook:
Skønne kvinde!!
En dejlig bog der var meget visuelt skrevet ....samtidig er du så skarp i ungdommens sprog så det er en nydelse. Læs den/ lyt den. Ja Hanne.... så har jeg selv reklameret for din rasende dejlige bog. Også som lydbog. Kære fans af Hanne Fabricius. Glem ikke Øgledronningens forbandelse.
Knus fra en dedikeret fan.
Anmeldelse af Solveig Grumløse, 11 år. 23.1.2019:
Soltemplets hemmelighed er en rigtig god bog. Jeg synes, at den er rigtig god, fordi den er spændende lige fra start og til slut, og ikke bare starter med at være lidt kedelig, og så begynder at blive mere spændende hen ad vejen.
Det er også bare en rigtig god fortælling, ikke bare med at kæmpe imod mørkets kræfter, men også om venskab.
Jeg synes, at den her bog kan læses af alle fra 9 eller 10 år og op.
Mvh Christian Vollmond. Mail 20. marts 2019:
Kære Hanne
Det blev lillebror som tog over som læser af serien. Han slugte bind 1 på 3 dage, og er nu også næsten gennem bind 2 :)
Held og lykke med det næste!
Anmeldelse fra Falihos:
https://www.falihos.dk/index.php/2019/12/27/soltemplets-hemmelighed/