Beskrivelse af byvandringen

Vi mødes ved statuen af Lurblæserne på Rådhuspladsen /Vester Voldgade.

Under de store Metroudgravninger på Rådhuspladsen fandt arkæologerne spor efter en kirke og en kirkegård fra 1000-1100-årene samt det største middelalderlige bebyggelses- og håndværksområde, som til dags dato er fundet i København. Området er p.t. tolket som det tidligste København med en funktionstid fra første halvdel af 1000-tallet (sen vikingetid) til op i 1300-årene (middelalder).

På Rådhuspladsen dukkede også middelalderen og renæssancens befæstninger frem med byporte, som gennem tiden havde afløst hinanden. Fra Rådhuspladsen går vi langs med Vestervold over til Vartov, hvor middelalderbefæstningen drejede rundt og herfra fortsatte langs med Løngangsstræde (datidens kyst) til det nuværende Vandkunsten. Under en af Vartovs bygninger ligger ruinen af et rundt tårn, der var placeret præcist, hvor Vestervold drejede og løb langs med stranden.

I 1560 anlagde Frederik 2. et farveri på grunden, deraf gadenavnet Farvergade, men farveriet eksisterede kun i en kort periode, for allerede i 1580´erne ejede Tycho Brahe den gamle Farvergård, hvor han benyttede "det gamle byens tårn" til observatorium.

Herfra skal vi hen til Hestemøllestræde og videre op til Kattesundet, der IKKE har navn efter døde katte, en kattepine eller en glemt kongelig kattepension. Indtil omkring 1500 hed hele det nuværende Vester Kvarter fra Vandkunsten og op til Vestergade faktisk Kattesundet. Ved havnen lå vandmøller, et glasværk og flere farverier, og i området boede byens hestemøller og bøddel.

Mellem Mikkel Bryggersgade og Gammeltorv og Nytorv blev der i sidste halvdel af 1000-tallet opført en hesteskoformet befæstning, som var åben ud til havet. Den eksisterede i cirka 100 år, indtil den blev sløjfet af biskop Absalon omkring 1170-erne.

Vi ved ikke, hvad eller hvem befæstningen beskyttede. Eller om den overhovedet skal tolkes som en befæstning. Måske var den nærmere en markering af et vigtigt område.

De nyeste teorier er, at befæstningen omgav en tidlig kongsgård fra 1000-årene. Måske var det dén kongsgård, som Absalon residerede i, inden han opførte sin bispeborg på Strandholmen, som ifølge Saxo stod færdig i 1171.

Lige udenfor befæstningen stod den for længst forsvundne Sankt Clemens Kirke, der p.t. dateres til omkring midten af 1000-tallet. I Norden er Clemens kirkerne gerne opført af kronen eller af nogen tæt på kongen.  Sankt Clemens Kirke blev nedlagt som sognekirke under Reformationen i 1536. Dermed forsvandt også den store kirkegård, hvor den uhyggelige Gravso med sine rødglødende øjne og dårlige ånde sammen med de døde gennem middelalderen skræmte livet af byens indbyggere......... Og vist stadig gør det.

Byvandringen slutter i Mikkel Bryggers Gade tæt på Strøget …………….. Tør I gå med på byvandringen?