Beskrivelse af byvandringen:

Byvandringen tager udgangspunkt i min seneste bog: Københavns forunderlige historie: Liv, lyst og lort fra oldtid til nutid.

Arkæologer elsker gamle latriner, fordi de her kan se, hvad datidens mennesker spiste, og på byvandringen vil arkæolog Hanne Fabricius fortælle om en række historiske latriner.

Pilestræde har navn efter en Pilegården, der nævnes i 1419. Men gaden er ældre, og den har sit udgangspunkt i Tyskemannegade, som var datidens navn for Østergade (Strøget) op til ca. 1500.

Vi går vi gennem Pilestræde, hvor I skal høre om den franske kok Etienne Capion, som i begyndelsen af 1700-tallet havde en fransk restaurant i Pilestræde 8. Capion var født Languedoc, og omkring 1700 indvandrede han til Danmark, hvor han ud over at være kok og vinhandler også bidrog til det københavnske forlystelses- og teaterliv. Blandt andet stod han bag Lille Grønnegade Teatret, som åbnede i 1722.

Under en arkæologisk udgravning i 2004 i Pilestræde 8 fandt man blandt andet en latrin (lokum) fra Capions tid med interessante madrester i. Den arkæobotaniske undersøgelse af latrinaffaldet viste, hvad byens bedre borgerskab havde spist af gode sager omkring 1700. Ligesom der blev fundet tobaksrester i latrinen, som må tolkes som, at man havde røget tobak, når man sad på tønden i det lille hus.

Hvis porten ind til Pilestræde 40-42 ikke er lukket, går vi ind i den store baggård, hvor der stadig er rester af Christian den 4. gjethus (kanonstøberi) fra 1610 i nogle af husene.

Vi fortsætter hen til Bjørnebrogade, som er det gamle navn for Købmagergade. I begyndelsen af 1400 flyttede byens slagterboder fra Tyskemannegade til Bjørnebrogade, og gaden ændrede navn til Kødmangerboder. I 1468 kaldes gaden for Købmannegade og fra i 1504 for Kødmangergade.

Under en stor arkæologisk udgravning i Købmagergade 50 fandt arkæologerne i 2021 spor efter bebyggelse tilbage fra omkring 1100, en masser af slagteraffald fra slagterboderne samt mere end 30 latriner fra 1500-1600´årene.

Vi fortsætter hen til Christian 4.s Rundetårn fra 1642, som er opført i hollandske mobber. Det fortælles, at der stadig er skjult en gammel Cyprianus (heksebog) inde i tårnet. I Rundetårn er den ene af tårnets oprindelige to latriner bevaret, men turen op til latrinen må I selv tage en dag, når I besøger Rundetårn.

Byvandringen slutter på Kultorvet, hvor I får historierne om hvorfor Sankt Gertrud aldrig nogensinde var et kloster, som mange ellers tror. Og om Torben med den tykke hals var, som blev henrettet på Sankt Gertruds Kirkegård i 1517.

Under Københavns store brand i 1728 nedbrændte gaderne Mikkel Vibes Gade og Sankt Gertruds Stræde, og de blev aldrig genopført. I stedet blev Kultorvet anlagt oven på de ruinerne af de to gader.