Istedgade overgi´r sig aldrig!

Yverfrikadeller og offentlige fruentimmere

Vi mødes på Halmtorvet, hvor vi står i kanten af kystlinjen indtil ca. midten af 1800-tallet. Herfra går vi hen i Istedgade og ser husene med de store herskabslejligheder, der omkring 1900 endte som artistpensionater og -hoteller.

På Maria Kirkeplads skal I høre om stegekælderen med de berømte yverfrikadeller og se det hus, hvor prostitutionen i 1906 slog sig ned i Istedgade.

På hjørnet af Abel Cathrines Gade står vi oven på Den stinkende Rosenå, som er voldgraven fra Christian den 4.s fæstningsanlæg Retrenchementet.

Ved Viktoriagade får i historier om Folkeopstanden i 1944, hvorfra udtrykket "Istedgade overgi´r sig aldrig" stammer fra. Og om Dan Turell, der kortvarigt boede i Istedgade.

Turen slutter ved den berygtede Knudsgade (Eskildsgade), hvor bydelens offentlige fruentimmere oprindelig huserede sammen med en flok missionærer.

Mon det var her, at udtrykket "missionærstillingen" opstod?

Mødested: Halmtorvet ved Helgolandsgade: Den grønne græsplet på midten.

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Køb billet til min åbne byvandring HER

Pest, papegøjer og lopper i Istedgade

Vi mødes på hjørnet af Istedgade og Skydebanegade.

Herfra går vi ind i  Skydebanehaven, hvor de kongelige skydebrødre skød efter papegøjen og allerede i middelalderen blev ophavsmænd til udtrykket: at have skudt papegøjen.

Vi fortsætter ud på Otto Krabbes Plads. Her skal I høre historier om Vesterbroforbryderne Røde Kai og Harry Guldarm og de barske panserbasser, som helt alene kunne styre et værtshusslagsmål.

Vi springer hen i Dannebrogsgade 38, hvor Istedgades gamle biograf "Loppen" lå frem til ca. 1939. Den blev senere til en dansesalon ved navn Charmaine. Biografen blev i 1943 afløst af Casino biografen i Istedgade, der lå ved siden af dansesalonen Tunesia.

Vi kikker over på  Istedgade 63, hvor det legendariske værtshus Café Jernstangen lå, indtil det skiftede til rørfri vinbar. På anden sal over Jernstangen voksede  revyskuespillerinden Liva Weel op fra år 1900.

Langs med Istedgade når vi Saxogade, hvor Saxogadebanditterne huserede frem til 1970´erne.

Og hvor nytårsløjerne år 1900 betød, at hele Vesterbro i en hel uge stank af noget unævneligt sort, klistret og meget ulækkert.

Turen slutter på hjørnet af Valdemarsgade og Istedgade, hvor I skal høre om pesthuset, der endte som en munter dansesalon med cirkus i haven.

Mødested: Hjørnet af Istedgade og Skydebanegade.

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Køb billet til min åbne byvandring HER

Værtshushistorier, banditter & flyvemaskiner i Istedgade

Vi mødes foran Kristkirken på Enghave Plads, som er inspireret af italienske middelalderkirker og deres fritstående, høje klokketårne (kampanile). Kirkens arkitekt er Valdemar Koch, og den blev indviet i 1900.

Er kirken åbent, går vi ind og ser den romanske døbefont - dén er bare for vild :-) - der oprindelig stod i Virring Kirke i Jylland, som blev opført fra ca. 1070.

Efter kirken er det tid til værtshushistorier:

I forbindelse med byggeboomet på brokvartererne i sidste halvdel af 1800-tallet opstod en speciel type værtshushold, hvor værtshusene kom til at fungere som datidens kantiner.

På byvandringen skal I høre om de gamle værtshuse som Blomsten, Dallas alias Psykopaten, Den lille Café m.fl. Nogle eksisterer stadig, mens andre forsvandt.

Vi skal ind i den baggård, hvor Ellehammer opfandt sin flyvemaskine, og forestiller os, hvordan han i 1906 trak den ned gennem Istedgade.

Her får I også nogle sjove historier fra værtshuset Blomsten og psykopaten.

Vi slutter på hjørnet af Saxogade og Istedgade, hvor I skal høre om den Sorte Børs og om de to beværtninger Den lille Café og Isted kro, som havde visse problemer ......

Mødested: Enghave Plads foran Kristkirken tæt ved metroen.

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Køb billet til min åbne byvandring HER

Slagtere, den stinkende Rosenå og en kongedatters hemmelighed

Vi mødes på Vesterbros Torv ved kirketrappen, hvor I lige får en kort intro til Vesterbros historie.

Vi går hen ad Vesterbrogade og ned ad Viktoriagade, hvor I skal høre om og måske lugte den Stinkende Rosenå.

Åen var oprindelig en voldgrav til Christian den 4.s ydre fæstningslinje fra 1620-erne, der hed Retrenchementet.

Vi stopper ved Abel Cathrine Stiftelsen, hvor I får historien om Leonora Christina og Abel Cathrine og deres hemmelighed;-)

Herfra fortsætter vi ned på Halmtorvet, hvor I skal høre om slagterne, de store opfyldninger, skydesleskaber, Kødbyer og meget mere.

Mødested: Vesterbros Torv foran kirketrappen.

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Det lystige Vesterbro til Den sorte Ørn: -Valkyrien, Thors Ølhalle og den Grønne Dame.

Vi mødes på hjørnet af Vesterbrogade Helgolandsgade, hvor I får historien om slagterne og Trommesalen.

Herefter skal vi ind i en baggård hvor I skal se den bygning, der i 1876 blev opført som den berygtede dansesalon Valkyrien. Valkyrien endte sine vilde og glade dage som Maria Bedesal, og senere som alkoholfri restaurant under navnet Valhal. Her får I også historien om de offentlige fruentimmere og Rosamin på hotel Duval.

I baggården til jugendhotellet Løwenborg (Savoy) ser vi den gamle bygning, der i 1861 blev opført som ølhallen Thors Hal. I 1871 blev den ombygget til dansesalonen Figaro og senere blev varieteen Valencia. Måske møder vi spøgelset af "den grønne dame," som stadig går hvileløs omkring .......

Længere ned af Vesterbrogade skal vi ind i en ny baggård, der ligger omtrent, hvor Vesterbros Morskabsteater lå indtil 1845.

På Morskabsteatret optrådte mange cirkusfamilier bl.a. den italienske familien Cassorti, der medbragte Pjerrot og hele pantomimen til Danmark, og hvorfra Brødrene Prices familie også stammer.

Turen afsluttes i det gamle Ørneapoteks gård med havehuset i bindingsværk og laboratoriet, som i dag er ombygget til værtshuset Lidkøb.

Mødested: Vesterbrogade på hjørnet af Helgolandsgade

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Køb billet til min åbne byvandring HER

Tobak, slagtergårde og bødlen på Vesterbro

Vi mødes inde for porten i Enghave Parken på Enghavevej, hvor I skal høre om kolonihaverne, som i 1927 blev nedlagt for at give plads til Enghave Parken  med bl.a. Arne Jacobsens bygninger.

Vi fortsætter over til VEGA og hører om, hvordan området så ud før Wilhelm Lauritzens ikoniske bygning blv opført i 1956. Her lå bl.a. den gamle villa, hvor Fynsmaleren Peter Hansen boede mellem 1905-11, mens han malede sine berømte Vesterbrobilleder.

Bag VEGA stod også den statelige Amerikamølle fra 1814-1882, og i samme område lå retterstedet fra 1622 til 1779, hvor Struense og Brandt lå på hjul og stejle efter henrettelsen på Øster Fælled i 1772.

Inden vi smutter videre skal I høre om skarpretter Sejstrup, der boede på Vester Fælledvej, og hvis hus endte som forlystelsessted.

Vi fortsætter over til Tove Ditlevsens Plads, hvor I får historien om de sidste slagtergårde på Vesterbro, hvor en af dem var Storm P.s barndomshjem. Desværre rev Københavns Kommune dem ned, fordi de hellere ville opføre noget grimt og dyrt nybyggeri uden bopælspligt.

Turen slutter i Valdemarsgade, der oprindelig var markvejen ned til Pesthuset ved Kalvebod Strand. Her skal I se Matthæuskirken, som ligger på en del af den store grund, som sidst i 1800-tallet var en tobaksplantage og fabrik ved navn "Friheden".

Mødested: Enghave Parken lige indenfor porten på Enghavevej.

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Køb billet til min åbne byvandring HER

Hvem skød papegøjen?

Vi mødes på Vesterbros Torv, hvor I skal høre om panserbasserne på den gamle Svendsgades politistation.

Fra Torvet går vi gennem Københavns nok korteste gade ned i Skydebanehaven, hvor I skal høre om de kongelige skydebrødre, der skød papegøjen.

Vi fortsætter gennem Matthæusgade, hvor vi bl.a. stopper ud for Westend og hører om gaden, der alligevel ikke endte som parisisk prostitutionsgade.

I skal høre om om de berygtede korridorejendomme, og om den lange, trange Oehlenschlægersgade.

Herfra går vi hen til hjørnet af Valdemarsgade med den imponerende Matthæuskirke, og de gamle villaer og stiftelser.

Gaden var oprindelig en markvej, der fra 1665 førte fra pestkirkegården og ned til Pesthuset på Vester Fælled. Her blev vesterbroerne begravet sammen med de døde fra Pesthuset. Og her ligger mange af dem stadig.

Turen slutter i Valdemarsgade.

Mødested: Vesterbros Torv

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Slagternes Vesterbro

I 1577 fik de københavnske slagtere forbud mod at slagte deres dyr indenfor Københavns volde, og slagtningen blev sendt uden for Vesterport.

I 1581 blev der opført et muret slagtehus og 14 murede slagterboder, og i 1671 blev kvægtorvet Trommesalen anlagt sammen med en accisebod mellem nuværende Gammel Kongevej og Vesterbrogade.

Vi mødes overfor Trommesalen, som i dag blot er et gadenavn. Herfra går vi gennem Helgolandsgade og se de smukke historicistiske bygninger.

På Halmtorvet går vi forbi Den Brune Kødby, der i 1879 afløste Trommesalen som kvægtorv på et nyopfyldt område i Kalvebod Strand. 

Vi fortsætter langs med den gamle strandlinje og forbi Den Hvide Kødby, der ligger oven på det nedlagte Vester Gasværk.

Turen slutter ved Gasværksvej overfor den smukke Skomagerstiftelse fra 1858.

Mødested: Vesterbrogade på hjørnet af Helgolandsgade

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Det var på Frederiksberg:

Forsvundne landsbyer og hollændere

I pave Urbans brev fra 1186 nævnes Solbjerg landsby som en ud af 16 landsbyer, som biskop Absalon sammen med København fik af kong Valdemar den Store.

I middelalderen hed Valby Bakke Solbjerg Bakke, men hvor Solbjerg landsby lå, ved man ikke. Landsbyen blev nedlagt af Christian 4. i 1620.

Nogle mener, at den gamle landsby skal findes tæt ved Fasangården i Frederiksberg Have, mens andre mener, at den lå ved Andedammen ved Smallegade og Frederiksberg Bredegade.

En anden middelalderlandsby er Nyby, som kendes fra de skriftlige kilder fra 1300-tallet. Men heller ikke den ved man hvor lå. Man gætter på, at den lå i området omkring landbohøjskolen.

I 1651 blev et større område på Frederiksberg bortfæstet til 20 bønder fra Amager, som var efterkommere af de oprindelige hollandske bønder. Den nye by blev kaldt for Ny Amager, og de hollandske bondegårde blev opført på hver side af den nuværende Allégade og langs Frederiksberg Bredegade. På parkeringspladsen bag Frederiksberg Rådhus fandt arkæologer i 2021 rester af 1600-1700-tals-bygninger.

Under svenskernes belejring i 1658-59 blev gårdene brændt af. De blev genopbygget, men i 1697 brændte næsten hele Ny Amager igen, hvorefter kongen inddrog deres privilegier og fæstejord. Landsbyen blev ikke nedlagt, men i stedet opførtes en række nye gårde.

Mødested: Falkonér Allé v. metroen

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Det var på Frederiksberg:

Kongelige gårde og forlystelseshaver

I 1662-64 blev der bygget et lille eventyrslot ved den nuværende Frederiksberg Runddel for Frederik 3.s fire unge døtre. Bindingsværkgården omtales som Dronningens gård i Ny Hollænderby. I 1671 kaldes gården for Prinsens gård, og i 1703 blev Prinsens gård ”flyttet” op til det nyopførte Frederiksberg Slot.

Fra slutningen af 1700-tallet kom Frederiksberg Allé med på den lange forlystelsesrute, som gik via Vesterbro og direkte ud til Allégade.

Her blomstrede forlystelseslivet med forlystelseshaver som Sommerlyst og Alleenberg. Og her stod revyens vugge fra midten af 1800-tallet.

På byvandringen skal vil se Frederiksberg Kirke og kirkegård og stedet, hvor Den franske Skole lå.

Mødested: Frederiksberg Runddel

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Det var på Frederiksberg:
Forlystelser og en sørgelig kærlighedshistorie

Vi mødes på hjørnet af Frederiksberg Allé og Madvigs Allé overfor metroen, hvor I skal høre lidt om Frederiksbergs ældste historie med landsbyerne Solbjerg og Hollænderbyen.

Herefter går vi ned ad Madvigs Allé, hvor blandt andet landstedet Sans Souci lå, og hvor der i 1800-tallet skete en ulykkelig kærlighedshistorie, der kan måle sig med Elvira Madigan og Sixten Sparres affære.

Turen fortsætter tilbage mod Frederiksberg Allé, mens I hører om landstederne, forlystelserne (og her var mange) og Georg Carstensens Tivoli Alhambra, der kun eksisterede i 12 år.

Vi slutter på Sankt Thomas Plads, som er opkaldt efter landstedet Sankt Thomas. Her får i historierne om forlystelserne, ølhallerne, sangerindepavillionerne og Drachmans muse Edith.

Mødested: Hjørnet af Frederiksberg Allé og Madvigs Allé (tæt ved Metroen)

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Køb billet til min åbne byvandring HER