Om Hanne ..........

  • Uddannet arkæolog fra Københavns Universitet i 1997.
  • Arbejdede på Københavns Museum 1983-1994.
  • Arbejdede på Københavns Universitet 1999-2006 med en Ph.d. om Københavns middelalder.
  • Har siden 2000 undervist på Folkeuniversiteterne og senere på aftenskolerne.
  • Blev i 2006 freelance kulturhistorisk formidler med hjemmesiden TYRA. Har siden lavet foredrag og byvandringer om Københavns historie for alle med humor og alvor.
  • Skriver fagbøger om Københavns historie samt fantasifulde børnebøger og laver historiske spil under titlen Tidsdetektiverne.
    • Kan bookes til at skrive firmahistorier og lave historiske videos.
    • 2014: Stiftede sit eget forlag under navnet Forlaget Tyra
    • 2015-2019: Medvirkede som historisk ekspert i programmet Historiequizzen på DR-K, der kan ses og streames på DR2.
    • Siden 2000: Skriver bøger, laver foredrag og byvandringer.

    NY bog på vej ......

    Globale kvindefortællinger i Danmark.

    - Kulturer på tværs.


    Udgives 27. november 2025 på Turbine.


    Læs mere HER

    Min først bog om København udkom i 2000.

    Fabelagtige, fantastiske & finurlige fortællinger om Københavns historie

     

    Jeg hedder Hanne Fabricius, og jeg er fortæller, forfatter, foredragsholder, byvandrer og arkæolog. Med fødderne plantet i arkæologiens verden fortæller jeg vilde, berusende, sande, sanselige og mystiske historier om fortidens København for både børn og voksne.

     

    Jeg har altid skrevet og fortalt historier, og som yngre var det min drøm at blive skuespiller. Men efter at have leget med både film og teater gennem 1980´erne, endte det med, at min kærlighed til Københavns historie vandt.


    I 1997 blev jeg færdig som arkæolog på Københavns Universitet med speciale i Københavns middelalder. Specialet blev i omskrevet form publiceret i 1999, og det blev startskuddet på min forfatterkarriere, og siden har jeg skrevet flere historiske bøger om København, men jeg skriver også historiske fantasyhistorier og spøgelseshistorier for børn.

     

    Fra 1984-1997 var jeg tilknyttet Københavns Museum både i den arkæologiske afdeling og i Billedarkivet. Mellem 1999-2006 var jeg ansat på Københavns Universitet som ph.d.-stipendiat og underviser, hvor jeg underviste i Københavns middelalder og i middelalderen generelt. I 2001-2019 underviste jeg på Københavns Folkeuniversitet, og siden 2012 har jeg undervist på Århus Folkeuniversitet i Emdrup.

    Kontakt Hanne Fabricius: HER

    Jeg kan bookes til foredrag, byvandringer, research- og formidlingsopgaver etc.

    Skriv, hvis jeg skal sende mit CV.

    Hvorfor i alverden hedder min hjemmeside Tyra?


    Da jeg ville have en historisk kvindeskikkelse som navn på min hjemmeside, faldt valget på Tyra.


    Jeg har altid været fascineret af historierne om vikingedronningen Tyra Dannebod, der var mor til bl.a. Harald Blåtand og gift med Gorm den gamle. 


    OG NEJ, Tyra har absolut INTET at gøre med Københavns historie.

    - TYRA var også død længe før, at København udviklede sig til en lille by.

    - Desuden ved vi heller ikke, hvad vikingerne i 1000-tallets København hed.

    - Den første skriftlige kilde til Københavns historie er først fra 1186, og her er heller ingen kvinder nævnt

    - Faktisk skal vi helt op i højmiddelalderen, før kilderne overhovedet omtaler kvinder.

    - Historien er nemlig skrevet af mænd, og derfor er kvinder sjældent interessante, hvis ikke de lige kan 

      slå på tæven.

    Medlem af:

    Bestyrelsesmedlem i:
    Selskabet for Københavns Historie:
    https://www.kobenhavnshistorie.dk/

    Freelance formidling, historisk stand-up & hvorfor går Hanne rundt med en stokkestol?


    Et voldsomt trafikuheld i 2001 med en lastbil og to ukoncentrerede talende herrer bag rattet betød desværre, at jeg var sygemeldt i mere end 3 år, ligesom jeg måtte vinke farvel til min ph.d.-afhandling.


    Men uheldet er blandt andet også årsagen til, at jeg hoppede ud i historiefortællingens verden, og det er jeg vildt glad for i dag, for her fandt jeg min rette hylde.


    Derfor valgte jeg i 2006 at springe ud som freelance for at prøve at leve af min store kærlighed: Københavns historie.


    Heldigvis gik trafikuheldet kun ud over min fysiske krop, men ikke fortællerevnen, og det er grunden til, at jeg medbringer en stokkestol på mine byvandringer.


    Siden 2006 er det gået stærkt med både bøger, foredrag og byvandringer. De sidste mange år har jeg i gennemsnit haft 180-200 foredrag og byvandringer om året. Heldigvis er det sæsonpræget, så jeg har også nogle måneder om året, hvor jeg kan fordybe mig i skrivningens verden.

     

    Selv om ferie ofte er en by i Rusland for freelancere, ved jeg, at jeg skal huske at slappe af. Det er bare svært, når man er vild med at fortælle og skrive, og når ens interesse er blevet til ens levebrød. 


    Ud over at fortælle, laver jeg også historiske research- og skriveopgaver for firmaer og institutioner. 

    Se den fine video i anledning af Danske Fodterapeuters 90 års jubilæum: HER

    Mine bøger 


    Læs mere: Bøger

    Historiequizzen


    I september 2014 blev jeg kontaktet af DR-K og spurgt, om jeg havde lyst til at deltage i den nye Historiequizzen med Adrian Hughes som vært på det nu hedengange DR-K. Jeg sagde selvfølgelig ja, og siden har jeg deltaget i vel omkring 50 programmer.


    Den sidste Historiequiz løb over skærmen i 2019, hvorefter programmet blev lukket, da DRs public service ikke inkluderer programmer som Historiequizzen, der fortæller Danmarkshistorien på en vidende, seriøs, levende og humoristisk måde.

    I kan stadig se programmerne på DRs hjemmeside, hvor de kan streames.


    Historiequizzen i Marstal:

    En lille video om, hvordan utroskab betød, at jeg blev født ........ Og det er ganske rigtigt:  

    www.facebook.com/DRHistorie/videos/1550849364973497/


    Historiequizzen på Hjerl Hede og noget om lerklining og et gammelt hus:

    https://www.facebook.com/DRHistorie/videos/1568620836529683


    Og hvad der sker, når Adrian smider med kongeligt porcelæn på Rosenborg:

    https://www.facebook.com/DRHistorie/videos/970309559694150